Brev:
Natteroderi - en klassiker
Kære Helen
Vi har et ’klassisk’ soveproblem med vores datter, og det er efterhånden ved at dræne os for al energi.
Silje er 11 mdr. og 1 uge gammel, og hun har nu gået i vuggestue i 5 uger. Hun trives rigtig godt, spiser som hun skal, og er generelt en rigtig glad pige. Hun går helt stabilt og har nu gjort det i 3 uger. Hun er en meget nysgerrig pige, som er vild med at gå på opdagelse. Hun elsker selskab / mennesker og hun er meget tillidsfuld overfor fremmede. Problemet er, at hun sover som en fjer om natten; hun vågner mange gange – ofte uden nogen synlig anledning – og når hun først er vågnet skriger hun tit og er helt ulykkelig.
Indtil for et par måneder siden sov hun fint i sin egen seng på sit eget værelse (denne ’stabile’ periode varede ca. 3 måneder). Dengang var rutinen, at vi gav hende en flaske mælk ca. 19.15, hvorefter vi lagde hende i hendes seng, sagde godnat, og slukkede lyset. Herefter brokkede hun sig måske i 5 minutter, hvorefter hun faldt i søvn. I løbet af aftenen og natten skete det enkelte gange at hun vågnede og rejste sig op i sengen, men hun faldt hurtigt i søvn igen når hun fik sin sut. Kl. ca. 5.00 kom hun så ind i vores seng, hvor hun sov til klokken ca. 7.00. Dengang fik hun 2 lure i løbet af dagen (kl. 10 og kl. 14) af hver ca. 1-1½ times varighed.
For et par måneder siden opstod problemet så. Pludselig ville hun ikke lægges i sin egen seng; hun vred sig, skreg og var dybt ulykkelig. Vi fulgte samme procedure som altid, og enkelte gange var vi heldige at hun faldt i søvn efter måske en halv time. Men så vågnede hun igen efter ca. 1 time og skreg sine lungers fulde kraft. Her endte vi ofte med at tage hende ind i stuen og sidde lidt ved mor for at falde i søvn.
Når hun så sov, prøvede vi at lægge hende ind i seng igen. Men ofte vågnede hun, hvorefter hendes mor endte med at tage hende ind i vores seng og sov med hende der, mens far sov på sofaen (hvor han har sovet lige siden, da han står tidligt op og har lang transporttid til arbejde, hvorfor han har brug for sin søvn). Efter et stykke tid endte vi for 3 uger siden med at rykke hendes seng ind i vores soveværelse, så hun kunne lære at falde i søvn i den. Vi bruger stadig samme putteritual med en flaske, efterfulgt af at hun bliver lagt over i egen seng.
Desværre blev vi nødt til at afmontere det ene sengegitter, så vi kunne have en hånd på maven af hende når hun skulle sove. Hun falder godt i søvn, men vågner stadig meget let og ofte, og bliver lynhurtigt bevidst om det, hvis vi ikke er der. Pga. det manglende sengegitter kravler hun ud af sengen når ...
... hun vågner, så en af os er nødt til at være i soveværelset hele tiden – også for at få hende til at falde til ro. Når hun vågner, går der let et kvarter med at få hende til at falde til ro, og efter et par gange ender mor med at tage hende op til sig og sove. Herefter sover hun ok – om end uroligt - og ofte til kl. 7.30, men problemet er, at hende mor ofte lægger sig med hende omkring kl. 21, og derfor aldrig har noget tid sammen med far.
Tidligere forsøgte vi os med ’kontrolleret trøst’, hvor vi lod hende græde i nogle minutter før vi gik ind og trøstede, og efter et par dage var der ingen problemer. Men denne gang har hun været så ulykkelig og vågnede stadig lige så mange gange, at vi blev nødt til at opgive denne taktik
I dagtimerne sover hun godt, men hendes rytme er lidt forstyrret i øjeblikket, da vuggestuen ikke har en helt fast rytme. Vi vil gerne have, at hun stadig får to lure, men vuggestuer har som bekendt ofte den politik, at de ikke vil vække børn der sover, og derfor er det sket et par gange, at hendes tidlige lur strækker sig over 3 timer (fra kl. ca. 10). Derfor når hun ikke rigtigt at få sin anden lur, og hvis hun gør, bliver den alt for sen (efter 16.00), så vi bliver nødt til at rykke hendes natputning.
Vuggestuen vil gerne have hende ned på én lur, men problemet er, at den ikke altid bliver tilstrækkelig lang (nogle gange fra 11.30 til 13.00) og så er der pludselig meget lang tid til kl. 19.00 og vi får en meget træt og ulykkelig pige. Det kan vel ikke passe at hun skal være vågen 6 timer?
Skal vi ændre vores putteritual og evt. droppe flasken? Er det for tidligt at vænne hende til én middagslur, og hvad gør vi, hvis den ikke er lang nok? Hvordan skal vi gribe natteroderiet an, og er det for tidligt at flytte sengen tilbage på hendes eget værelse?
Vores ønske er, at vi putter hende kl. 19 inde hos sig selv, og at hun så sover der indtil sidst på natten – så er det ok at hun kommer ind til os. Vi ved godt det ikke er så simpelt, og det er ok at hun vågner indimellem, men vi er ved at gå op i limningen over konstant at være stavnsbundet til hendes seng i vores soveværelse. Vi har virkelig kørt os selv ind i en blindgyde, og vi kan ikke lige se, hvordan vi kommer ud af den.
Silje har tidligere døjet med skævt baghoved og hun havde hofteskred som helt spæd, men det er ovre nu, og vi kan ikke se, at det skulle have betydning for hendes søvn, eller?
Vi håber virkelig at du kan hjælpe os med et par gode råd, og vi undskylder meget dette laaange spørgsmål.
Kærlig hilsen
De desperate forældre der aldrig ser hinanden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. januar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Fortsat dårlig søvn efter dræn
Hej Helen Vi skriver til dig om vores datter, som lige er blevet 1 år....
15. januar 2026 | Sovevaner | 11 mdr.
Hej Helen, Vores søn på 11 måneder er startet i dagpleje. Det går godt...
12. januar 2026 | Sovevaner | 13 mdr.
13 måneder og konstant dårlig søvn
Kære Helen. Jeg håber, du er kommet godt ind i det nye år. Vi er...
11. januar 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
9 måneder - vil ikke sove i egen seng
Kære Helen Jeg skriver, da jeg gerne vil høre dine råd i forhold til min 9...
6. januar 2026 | Udvikling | 13 mdr.
Kære Helen. Mange tak for din hjælp ift putning af min datter efter...
Viden om børn:
Barneseng
Når man skal vælge seng til sit barn er der visse ting, man kan gå efter. Noget af det vigtigste er at sengen er sikkerhedsmæssigt i orden.
Forbrugerrådet tester jævnligt de børnesenge som er på markedet og her ser man bl.a. på at sengen skal kunne tåle at blive slået, banket på og hevet i. Sengene bliver tjekket for at barnet ikke kan få fingrene i klemme og at tremmeafstanden er korrekt, så barnet ikke kan komme i klemme med sit hoved og sidde fast i sengen.
Den...
Suttebehov
Alle nyfødte fødes med en sutterefleks, der både giver dem tryghed og mad og dermed er en livsnødvendig refleks.
Et meget fortidlig født barn kan godt mangle sutterefleks, men det vil ofte være en af de første reflekser man ser hos barnet.
Nogle børn har et stort suttebehov og her kan sundhedsplejersken anbafale at man giver barnet en sut. Andre børn bruger deres sutterefleks ved brystet og foretrækker dette fremfor en "narresut". I princippet skal det lille barn...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.