Brev:
Natteroderi - en klassiker

Kære Helen
Vi har et ’klassisk’ soveproblem med vores datter, og det er efterhånden ved at dræne os for al energi.
Silje er 11 mdr. og 1 uge gammel, og hun har nu gået i vuggestue i 5 uger. Hun trives rigtig godt, spiser som hun skal, og er generelt en rigtig glad pige. Hun går helt stabilt og har nu gjort det i 3 uger. Hun er en meget nysgerrig pige, som er vild med at gå på opdagelse. Hun elsker selskab / mennesker og hun er meget tillidsfuld overfor fremmede. Problemet er, at hun sover som en fjer om natten; hun vågner mange gange – ofte uden nogen synlig anledning – og når hun først er vågnet skriger hun tit og er helt ulykkelig.
Indtil for et par måneder siden sov hun fint i sin egen seng på sit eget værelse (denne ’stabile’ periode varede ca. 3 måneder). Dengang var rutinen, at vi gav hende en flaske mælk ca. 19.15, hvorefter vi lagde hende i hendes seng, sagde godnat, og slukkede lyset. Herefter brokkede hun sig måske i 5 minutter, hvorefter hun faldt i søvn. I løbet af aftenen og natten skete det enkelte gange at hun vågnede og rejste sig op i sengen, men hun faldt hurtigt i søvn igen når hun fik sin sut. Kl. ca. 5.00 kom hun så ind i vores seng, hvor hun sov til klokken ca. 7.00. Dengang fik hun 2 lure i løbet af dagen (kl. 10 og kl. 14) af hver ca. 1-1½ times varighed.
For et par måneder siden opstod problemet så. Pludselig ville hun ikke lægges i sin egen seng; hun vred sig, skreg og var dybt ulykkelig. Vi fulgte samme procedure som altid, og enkelte gange var vi heldige at hun faldt i søvn efter måske en halv time. Men så vågnede hun igen efter ca. 1 time og skreg sine lungers fulde kraft. Her endte vi ofte med at tage hende ind i stuen og sidde lidt ved mor for at falde i søvn.
Når hun så sov, prøvede vi at lægge hende ind i seng igen. Men ofte vågnede hun, hvorefter hendes mor endte med at tage hende ind i vores seng og sov med hende der, mens far sov på sofaen (hvor han har sovet lige siden, da han står tidligt op og har lang transporttid til arbejde, hvorfor han har brug for sin søvn). Efter et stykke tid endte vi for 3 uger siden med at rykke hendes seng ind i vores soveværelse, så hun kunne lære at falde i søvn i den. Vi bruger stadig samme putteritual med en flaske, efterfulgt af at hun bliver lagt over i egen seng.
Desværre blev vi nødt til at afmontere det ene sengegitter, så vi kunne have en hånd på maven af hende når hun skulle sove. Hun falder godt i søvn, men vågner stadig meget let og ofte, og bliver lynhurtigt bevidst om det, hvis vi ikke er der. Pga. det manglende sengegitter kravler hun ud af sengen når ...
... hun vågner, så en af os er nødt til at være i soveværelset hele tiden – også for at få hende til at falde til ro. Når hun vågner, går der let et kvarter med at få hende til at falde til ro, og efter et par gange ender mor med at tage hende op til sig og sove. Herefter sover hun ok – om end uroligt - og ofte til kl. 7.30, men problemet er, at hende mor ofte lægger sig med hende omkring kl. 21, og derfor aldrig har noget tid sammen med far.
Tidligere forsøgte vi os med ’kontrolleret trøst’, hvor vi lod hende græde i nogle minutter før vi gik ind og trøstede, og efter et par dage var der ingen problemer. Men denne gang har hun været så ulykkelig og vågnede stadig lige så mange gange, at vi blev nødt til at opgive denne taktik
I dagtimerne sover hun godt, men hendes rytme er lidt forstyrret i øjeblikket, da vuggestuen ikke har en helt fast rytme. Vi vil gerne have, at hun stadig får to lure, men vuggestuer har som bekendt ofte den politik, at de ikke vil vække børn der sover, og derfor er det sket et par gange, at hendes tidlige lur strækker sig over 3 timer (fra kl. ca. 10). Derfor når hun ikke rigtigt at få sin anden lur, og hvis hun gør, bliver den alt for sen (efter 16.00), så vi bliver nødt til at rykke hendes natputning.
Vuggestuen vil gerne have hende ned på én lur, men problemet er, at den ikke altid bliver tilstrækkelig lang (nogle gange fra 11.30 til 13.00) og så er der pludselig meget lang tid til kl. 19.00 og vi får en meget træt og ulykkelig pige. Det kan vel ikke passe at hun skal være vågen 6 timer?
Skal vi ændre vores putteritual og evt. droppe flasken? Er det for tidligt at vænne hende til én middagslur, og hvad gør vi, hvis den ikke er lang nok? Hvordan skal vi gribe natteroderiet an, og er det for tidligt at flytte sengen tilbage på hendes eget værelse?
Vores ønske er, at vi putter hende kl. 19 inde hos sig selv, og at hun så sover der indtil sidst på natten – så er det ok at hun kommer ind til os. Vi ved godt det ikke er så simpelt, og det er ok at hun vågner indimellem, men vi er ved at gå op i limningen over konstant at være stavnsbundet til hendes seng i vores soveværelse. Vi har virkelig kørt os selv ind i en blindgyde, og vi kan ikke lige se, hvordan vi kommer ud af den.
Silje har tidligere døjet med skævt baghoved og hun havde hofteskred som helt spæd, men det er ovre nu, og vi kan ikke se, at det skulle have betydning for hendes søvn, eller?
Vi håber virkelig at du kan hjælpe os med et par gode råd, og vi undskylder meget dette laaange spørgsmål.
Kærlig hilsen
De desperate forældre der aldrig ser hinanden
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer
Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
1. oktober 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Vi er nu ved at være rimeligt frustrerede - og føler os ærligt...
19. september 2026 | Amning | 11 mdr.
Hej Helen Beklager skriveriet. Men jeg vil lige uddybe lidt, da jeg...
18. september 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Nu er vi i gang med lillebrors nedtrapning af bryst. Som du...
25. august 2026 | Amning | 10 mdr.
Hej Helen Efter 10 måneder med en amning, ingen troede var mulig, så tror...
18. februar 2026 | Sovevaner | 12 mdr.
Kære Helen. Vi har været hjulpet af svar fra andres breve før og nu er det...
Viden om børn:
Feber
Børns temperatur kan stige pludseligt. Dette skyldes, at deres evne til at kunne regulere temperatur ikke er fuldt udviklet. Den normale temperatur ligger mellem 36,5 og 37,5 grader celsius. Det er normalt, at temperaturen er ½ grad højere om aftenen end om morgenen.
Når temperaturen stiger, og der er tale om feber, vil barnet fryse, være koldt og blegt. Når feberen har fundet sit leje, bliver barnet derimod varmt og får blussende røde kinder. Et barn der har feber, skal have...
Sygt barn
Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.
Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.
Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen,
det er vist på tide at jeg skriver og siger tusind, tusind tak for alle dine råd og vejledninger! Det er jo super dejligt at have en som dig at henvende sig til med alle de spørgsmål der kommer op i forbindelse med at være forældre. Det har været en fantastisk stor hjælp at læse dine svar, ikke kun til mig, men også til andre forældre.
Jeg ved simpelthen ikke hvad jeg skulle have gjort uden din brevkasse – bare muligheden for at kunne stille de 'dumme' spørgsmål, er utrolig beroligende, for ikke at nævne at se at der er andre der ude som pusler med de samme problemer som jeg gør.
Så tusind tak for din hjælp!
Bedste hilsner
Mor til pige på 5 måneder









