Brev:
Undgår øjenkontakt og svar ved spørgsmål
Kære Helen
Tusind tak for en super brevkasse.
Jeg skriver til dig fordi vi er (måske nok mest mig) blevet lidt bekymret for vores lille dreng på 2½ år.
Han har altid været en glad og livlig dreng med masser af krudt i og nysgerrig. Han gik da han var 11½ mdr og motorisk er hans udvikling super super.
For at du bedre kan vurdere min bekymring, vil jeg prøve at beskrive hans udvikling.
De første 5 mdr. var han ikke meget for at sove om dagen. Det blev for det meste kun til 2-3 gange 15 minutter om dagen. Han ville heller ikke ligge på et tæpppe alene. Han var derfor det meste af tiden på min arm. Han var til gengæld rigtig god til at sove om natten.
Efter de første 5 mdr begyndte han fra den ene dag til den anden, at sove ca. 2 timer til middag og sommetider en lille lur senere på eftemiddagen.
Han kom i dagpleje da han var 7½ mdr. Indkøringen i dagplejen gik rigtig fint. Det var kun om morgenen når vi sagde farvel, at han blev ked af det. Dagplejemoderen sagde, at det kun var indtil vi var ude af syne.
Da han var 1 år og 3 mdr kom han i vuggestue. Denne nye verden tog han i stiv arm, blev dog stadig lidt ked af det når vi skulle gå. Dette er dog blevet meget bedre. For det meste har han næsten for travlt med at lege. Vi siger farvel ved vinduet, hvor han rækker sin lille hånd ud og lige skal røre
ved vores hånd.
Han har altid være glad for fingre. Han elsker at holde i hånd eller finger. Når vi sidder og hygger i sofaen, skal han som regel holde om vores finger. Det samme når han skal sove elsker han at ligge og kramme fingre eller køre sin hånd ganske ganske forsigtig op ad vores arm. Det bedste han ved, når han skal sove er en hånd på hans kind eller pande.
Han blev tidligere ked af det når han skulle have ren ble på og skulle ligge på puslebordet, men dette blev noget bedre efter han fik dræn i ørerne. Indtil for et par mdr siden blev han stadig sur og ked af det, hvis han skulle have skiftet ble, men det var kun indtil han sad på pusleborget. Vi har nu i en periode i stedet prøvet at forbedere ham på, at der skal ske noget. Det har været en stor succes.
Hans sprogudvikling er startet lidt sent, men dette skyldes nok, at han først fik dræn i ørerne i feb i år. De har i vuggestuen indtil nu forsvaret hans sprog med hans super super motorik. Man siger jo, at børn ikke kan udvikle begge dele på en gang.
Han kan efterhånden sige rigtig mange ord
Eks:
mor (rent)
far (rent)
tiger (rent)
løve (rent)
Elefant (sant)
saft (faft)
Hvid (rent)
varm (rent)
Mørkt (rent)
Bukser ...
... Næsten rent
tænder rent
tegne rent
bad rent
vådt våd
regne rent
hest rent
næse rent
kind rent
mund rent
øje rent
fod rent
seng rent
sko rent
tog rent
bil rent
Krokodille dille
Hvalros ros
Abe rent
Hund rent
sove rent
bus rent
bolle rent
pas på på
jakke jak
Mads rent
Magnus nus
cykel cykl
bog rent
æble rent
Pære rent
Banan nan
Dette er et lille udpluk af hans ordforråd. Han siger ikke nogen sætninger endnu, bortset fra der er den og fald af.
Han forstår rigtig mange af de ting vi siger, selvom det indeholder ord som han ikke siger endnu.
Nu kommer jeg så endelig til min bekymring.
Når vi spørger ham om noget og prøver at få øjenkontakt undgår han ofte at se på os (både hjemme og i vuggestuen) og siger noget helt andet. Andre gange svarer han, dog uden at se på os.
F.eks:
Hvem er mors øjesten? Så kan han se ud af vinduet og sige regne
eller han vil klappe klappe kage.
Han forstår godt spørgsmålet for han har tidligere mange gange svaret bias (Tobias)
Hvis man spørger ham om noget er svaret ofte nej og uden øjenkontakt.
Han kan også svarer med løvebrøl
Jeg er så frustreret og ked af dette og ved ikke hvad jeg skal gøre.
I går blev jeg helt rørt. Han var lige vågnet og lå i sin seng. Jeg spurgte ham hvem han skulle lege med i dag. Han kigggede op på mig og svarede Mads.
Jeg spurgte ham om han skulle lege med andre og han svarede nus (Magnus) og Kirs (Kirsten, Pædagog). Der stod jeg med tårer i øjene
Han kan også se på mig og sige ja til f. eks saft eller frugt.
Han har det fint med de andre børn i vuggestuen. De er dog mest med at kravle op i legerummet, løbe rundt efter hinanden, fylde en masse legetøj op i et stort skib m.m. men han har ikke nogen egentlig kommunikation med de andre børn. Han vil gerne lege med andre børn. Han kalder tit på Emilie naboens datter når vi går forbi deres indkørsel.
Som jeg skrev tidligere har de i vuggestuen indtil nu forsvaret hans sprog og kommunikation med at det nok skal komme.
De synes dog nu, at der skal gøres noget.
Vi har været til møde og de har foreslået at Tobias bliver filmet af en ressourcepædagog, som vil vurdere ham..
Pædagoerne og os vil derefter få filmen at se.
Han er ellers en glad og nem dreng både når vi er hjemme og ude.
Han er meget glad for fjernsyn, men vi prøver at begrænse det så meget som muligt.
Dette blev til en rigtig lang forklaring. Jeg håber du ud fra dette kan give mig et godt råd eller en forklaring.
Dorte
Annoncer
Sponsorerede artikler
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
21. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 6 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse - nu vil jeg forsøge at spørge dig i håb om,...
21. oktober 2025 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.
Kære Helen Vi oplever mange nedsmeltninger hos vores datter på 2 år og 4...
Viden om børn:
Episiotomi - Epis
Episiotomi eller Epis er, når kvinder under en fødsel klippes i mellemkødet. Man klipper i det stykke, der er mellem skeden og endetarmsåbningen, og man gør det, for at barnet bedre kan komme ud.
Der findes to typer af Episiotomi:
1. Man kan klippe lodret ned fra skedeåbningen til endetarmen. Dette klip heler ofte let op, men det anvendes ikke så meget mere, da der er risiko for, at klippet udvider sig og bliver længere, når barnets hoved passerer forbi - og derved...
Flyverdragter til børn
Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.
Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.