Brev:
Mad og mangel på samme
Hej Helen.
Jeg har skrevet til dig før ang. vores nu 2 årige søn og de problemer vi havde med ham og hans søvn. Han og derfor vi sover nu som en drøm - så tak for de gode råd dengang.
Nu drejer det sig om hans manglende lyst til mad. Jeg skal prøve kort at ridse hans forløb op:
Da han blev født ammede jeg ham kun i ca en uge, da amning desværre blev en rigtig ond cirkel - vi kunne slet ikke finde ud af det og jeg var nærmest panisk til sidst når han skulle lægges til. Derfor gik vi over til erstatning og det gik rigtig fint - dog tog han ikke nok på i vægt fik jeg af vide og han skulle vækkes hver 3. time og have flaske. Dvs. han vågnede ikke op selv og mærkede sult.
Hmm i alt det her snak om at han var for tynd og i takt med den stakkels dreng ikke var specielt sulten når han blev vækket, ja så kom vi ind i endnu en ond cirkel. Jeg var panisk for han ikke fik nok mad - og ja han kunne måske fornemme dette, for den egentlige manglende lyst til mad startede faktisk allerede der, han ville ikke altså ikke altid have flasken og jeg pressede for meget på, det kan jeg se nu. Jeg har så siden hen lavet alle de fejltagelser man høre at bekymrede mødre begår i deres angst for at barnet ikke får nok mad - og listen er lang.
Status idag er så den at jeg virkelig har måttet arbejde med mig selv for ikke at skabe spændinger ved spisetiderne og jeg har lyttet til råd om at lade ham vælge til og fra. Dvs nogle dage spiser han lidt og andre intet. Det skal heldigvis nævnes at han i vuggestuen spiser som han skal, så mad får han da, bare ikke hjemme, dog må jeg også erkende at spiser far og søn, går det også lidt bedre. Så Helen jeg er helt med på at det er et problem jeg har skabt ved alt den opmærksomhed jeg har givet mad og ham, jeg ville bare så gerne gøre noget for at give ham mod og lysten til at ...
... spise hjemme og ligge det her madcirkus bag os.
Jeg kan godt høre at jeg ikke har accepteret omstændighederne, men jeg prøver virkelig at lade mad og spisning være op til ham selv. Vi prøver også at hygge ved maden og hans far og jeg sidder og småsludre med hinanden for ikke at give ham al opmærksomheden. Syntes bare ikke det er helt så godt.
Det skal også lige nævnes at han ingen problemer har med at spise kager, slik og søde sager herhjemme, hvilket jeg skal være den første til at indrømme, at hvis han ingen aftensmad har fået, så gir jeg ham ex. joughurt, mælkesnitte eller noget andet skodmad senere, har prøvet med sunde alternativer meeeeen han gider dem ikke og så tænker jeg "bare der kommer lidt ned" - så som du kan se, er vi stadig ude på et skråplan.
Vi har tidligere givet ham en del juice, du ved de små med sugerør, men det er jeg dog holdt op med til stor ballade, men han drak sig mæt. Så den står på vand herhjemme, mælk vil han ikke have, kun hvis der er kakao i.
Jeg tror vi har prøvet alt for at give ham mod på at spise: Lavet meget forskelligt mad, ladet ham vælge selv, ladet ham rode i det så der var mad all over, ladet ham vælge madvare i butikker (tror ik han forstod helt), ladet ham spise selv, spise ved fjernsyn, uden fjernesyn, alene med far osv osv.
Puha jeg blir helt flov over at læse hvad jeg har skrevet, men det er også derfor jeg nu må ha lidt goe råd.
Ellers er han en dejlig dreng der trives og fungerer godt både ude og hjemme. Han har lige været ved 2 års undersøgelse og han er tynd siger lægen men ikke for tynd, han er nemlig også ret lang. Så hvis ikke lige det var for den mad der, ville alt være i den skønneste orden herhjemme meeeeeen nej, så hvad gør jeg for ikke at gøre ondt værre.
På forhånd tak for svar og tak for en go brevkasse.
Med venlig hilsen
Anja
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
6. april 2026 | Sovevaner | 2 år, 3 mdr.
Kære Helen. Jeg har en skøn og glad pige på 2 år og 3 mdr. Vi har de seneste...
25. marts 2026 | Udvikling | 2 år, 1 mdr.
Opfølgning: Svære afleveringer i Vuggestuen
Kære Helen Tak for dit svar i mit sidste brev ang. vores nu 2 årige datter...
21. februar 2026 | Opdragelse | 2 år
Kære Helen. Min datter er lige blevet 2 år. Hun er umiddelbart glad for sin...
18. februar 2026 | Sygdom | 2 år, 5 mdr.
Pudse eller puste næse - hvornår
Kære Helen Tak for dine altid gode svar! :) Vores datter er nu lige knap...
28. januar 2026 | Udvikling | 23 mdr.
Svære afleveringer i vuggestuen
Hej Helen. Vores datter på 23 måneder har gået i vuggestuen, deltid, siden...
Viden om børn:
Sko
Det er vigtigt at barnets muskulatur i fødderne får mulighed for at udvikle sig rigtigt. Dette gøres bedst, hvis barnet får lov til at gå så meget som muligt på bare fødder.
Som hovedregel har børn ikke brug for sko, før de begynder at rejse sig og gå rundt. Når barnet skal have sin første sko, er det vigtigt at skoen er blød og passer til barnets fod. Der bør være en fast hælkappe og skoen bør ikke være så stor, at barnet risikerer at glide frem i den. Hvis foden glider, er...
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen.
Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!
Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.
Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!