Svar: Moderfølelser

---

Kære mor til to :o)

Dejligt at høre fra dig igen og et stort tillykke med din lille datter. Jeg håber at fødslen gik godt og trods alt du tidligere har været igennem, har været en oplevelse, som du kan leve godt med ...

Det er dejligt at du nu begynder at mærke følelser for din datter. Det er vigtigt at I to knytter jer til hinanden og det er rigtig godt at du kan mærke at det sker nu. Det er vigtigt for jer begge.

Der er ingen tvivl om, at det har været et rigtig svært forløb for dig at være gravid med din datter og det har også været og er sikkert stadig, hårdt at stå med hende i armene. Hun minder dig jo om den datter du har mistet, hvor smertefuldt det var at miste hende, hvor meget du savner hende, at lære hende at kende. Den erfaring du har med dig om at miste en anden lille pige, ligger dybt i dig og din lille datter, som du nu står med i favnen giver smertefulde minder.

Hvis moderfølelsen ikke kommer med det samme, er det ofte et chok for mange mødre og de fleste af os ved godt, at hvis der ikke knyttes kontakt inden for de første levemåneder, så vil det kunne sætte spor. Derfor bliver alle kvinder også bekymrede og har man efter fødslen haft en depression eller anden form for psykisk lidelse, så vil de fleste kvinder være bekymrede for, i hvor høj grad de har skadet deres barn med deres eget følelsesliv. En bekymring der kan følge dem i flere år.

Jeg bider mærke i at du fortæller at du har passet hende godt. Du tror ikke selv at hun har kunne mærke, hvordan du har haft det, fordi du har opfyldt alle hendes behov - leget med hende, pludret med hende, givet hende mad, badet hende, skiftet hende osv. Det lyder rigtig godt. Det betyder jo at du ikke har afvist hende, men at du har taget hende til dig og passet hende, som den mor du er.

Derudover tænker jeg at hun jo også har en far og i de perioder, hvor du måske har haft det svært, hvor det har været ekstra hårdt for dig, har han måske kunne tage over og været der for hende- selvom han også bærer en sorg, så reagerer han måske anderledes end du og på den måde støtter I jo hinanden. Jeres datter har altså to primære omsorgspersoner, som hun knytter sig til og som reagerer hensigtsmæssigt på hendes behov, ligesom hun også har sekundære omsorgspersoner - en bedstemor eller lignende.

Det lyder som om at I nok skal klare jer :o) Har du talt med din sundhedsplejerske omkring ...

---

---

... dine følelser og hele jeres forløb. Hun vil også kunne se på din datter og fortælle dig, hvordan hun oplever hendes kontakt og hvordan hun ser tilknytningen imellem jer to.

Med hensyn til selvværd og selvtillid, så er det to forskellige ting. Selvtillid handler om det vi kan, det vil sige de ting som vi er gode til, de ting vi præsterer. Hvis man er god til at klatre i træer, spille bold eller andet, så har man selvtillid på disse områder.

Selvværd handler om at man synes man selv har værdi. Det handler om hvem man er og hvordan man forholder sig til sig selv. Børn får højt selvværd af at blive set og anerkendt af deres forældre, af at føle de er værdifulde. Din datters selvværd styrkes ved at du fortæller hende, at hun er noget særligt og fortæller hende, hvad det er der gør ligepræcis hende til noget særligt. Hvorfor lige præcis hun har værdi. Selvværd er således noget mere indre, hvor selvtillid er noget mere ydre.

Selvværd handler om måden man tænker om sig selv på og det er ikke noget man fødes med. Selvværd skabes gennem opvæksten. Et menneske som vokser op med meget ros, kærlighed, opbakning, som får positiv bekræftelse gennem hele barndommen og ungdommen, vil have et højere selvværd som voksen end den person, der har fået kritik, har oplevet ligegyldighed eller måske fjendtlighed fra andre.

---

---

Det er klart at vi i vores personlighed er forskellige og i temperament har forskellig måde at møde verden på. Nogle mennesker stille sig altid op og taler først i forsamlinger, andre holder sig tilbage, afventer, skal lige se tingene an og det er helt okay, der skal være disse forskelligheder. Om man hører til den ene eller anden gruppe siger ikke nødvendigvis noget om, hvorvidt man har højt selvværd eller ej.

At stille sig op i forsamlinger, tale højt for alle, kan sagtens være en måde at skjule sit lave selvværd, men det kan også modsat være en måde at vise sit høje selvværd. Fuldstændig på samme måde kan det være med den lidt mere stille person - det at være stille og tilbageholdende kan være et udtryk for usikkerhed og ikke turde sige sin mening, følelsen af at det jeg mener har ikke værdi. Men det kan også være det modsatte, at man har roen, overblikket, jeg ved hvordan jeg har det, jeg behøver ikke deltage i denne farce ...

Kan du følge mig?

Jeg håber du kan bruge mine tanker lidt videre, pas godt på hinanden alle sammen:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---