Svar: Mos, mad, sikre indtag
Kære Mor til 2
Tak for dine dejlige ord til mig :o)
Det er rigtig fint at du fortsat supplerer drengenes mad med lidt moset mad på ske, men det er vigtigt at de med den alder de har nu tilbydes mere og mere mad i stykker og at de får mad som tager udgangspunkt i den mad I andre spiser.
Det vil være en rigtig god idé at tilbyde dem både mad i stykker og moset mad. Det kan f.eks. være kartofler og andre grøntsager, ris og lignende som du moser med lidt sovs og giver dem med gaffel og ske - og ved siden af kan de så få små stykker frikadelle, farsbrød, fiskefilet eller lignende, hvad I nu får at spise. Retter med hakket kød er ofte rigtig gode til børn, det kan være boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, lasagne, pasta med kødsovs og lignende og de må få det hele.
Derfor tænker jeg at du skal forsøge at lave retter som dækker deres behov for både at blive fyldt lidt ekstra op med den mad du kan mose og tilbyde af ske, men som samtidig også giver dem mulighed for at spise med en gaffel selv og at spise med fingrene.
Hvis du en aften oplever at de ikke har spist særlig meget, så må du gerne supplere med en godnatgrød inden sengetid eller du kan give dem lidt frugtgrød med mælk som dessert.
Med den alder de har nu, så er det en rigtig god idé at fjerne flasken om dagen og i stedet tilbyde dem et surmælksprodukt. Derudover vil deres mælkeindtag blive dækket via et glas mælk morgen og aften og den mælk, som naturligt indgår i madlavningen. Flasken inden sengetid indgår som en del af deres putteritual - du fortæller dog at de ofte ikke drikker særlig meget af den og i stedet vil det være rigtig fint, hvis du putter dem med en kop mælk.
Nogle vælger at gå over til ACD dråber i 12 måneders alderen og bruge dette indtil barnet er gammelt nok til at kunne tygge en multivitaminpille. Ellers kan man også give en vitaminpille og så knuse den og give den med lidt frugtmos - det er også helt fint.
En plan for dagen til børn på ca 1 år ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød, lavet med letmælk og en kop letmælk ...
... til.
Formiddag 9: ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt, vand af kop.
Sover formiddagslur
Frokost 12: Rugbrød med forskelligt pålæg, rester fra aftensmaden - små stykker frikadelle, godt kogte pastaskruer, kogte grøntsager - ærter, majs, gulerod, kartoffelbåde og lignende. Man kan også supplere med grøntsagsmos i en periode, præcis som du beskriver - det gør dig tryg og samtidig sikres de et vist indtag og en vis variation. Vand af kop.
Sover middagslur
Eftermiddag 15.30: En portion tykmælk, A38, neutral yoghurt med frugtmos, rugbrødsdrys, müsli eller lignende. ½ bolle med smør, ost, ½ banan eller anden frisk frugt. Vand af kop.
Før aftensmad 17: Tilbydes kogte ærter, majs, gulerod, avokado, rød peberfrugt, agurk og lignende - som supplement til aftensmaden og underholdning indtil du får aftensmaden klar. Vand af kop.
Aften 18.30: Familiemad, ris, pasta, fisk, kød, grøntsager, sovs af forskellig slags. De kan spise det hele og du skal naturligvis forsøge at medtænke at visse dele af maden kan moses med en gaffel og supplere maden i stykker. Lasagne, pastaretter og lignende kan de jo sagtens spise som de er. Vand eller letmælk af kop.
Suppleres med en frugtgrød med letmælk til dessert eller kan suppleres med en godnatgrød, så du er sikre på at de ikke går sultne i seng.
Puttes til natten med en kop letmælk 19.30-20
Jeg håber ovenstående plan giver lidt idé om, hvad drengene har brug for nu :o)
Med hensyn til forkølelse og hoste, så er det at hoste en naturlig måde at rense sine luftveje på. Hvis du oplever at de hoster gennem længere tid og du oplever at deres hoste lyder lidt ligesom en kaffemaskine der skal afkalkes, så er det en rigtig god idé at få dem lyttet på igen - der kan være tale om at de har lidt astmatisk bronkitis.
Ellers kan du også give dem en lille smule kamillete med lidt sukker og mælk. Det kan også være rart at få inden sengetid - det kan du give i stedet for aftenflasken.
Jeg håber ovenstående hjælper lidt på vej, fortsat held og lykke med dem begge :o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
Viden om børn:
Hofteklik
Alle nyfødte undersøges for hofteklik - også kaldet hofteskred eller hofteledsdysplasi. Det ses hos ca. 1% af alle børn. Det opdages ofte ved, at man kan høre et lille klik, når barnets ben drejes op mod maven og udad. Det skyldes, at lårbenshovedet kan glide ud af hofteskålen ved denne bevægelse.
Hvis man har mistanke om, at barnet har en medfødt hoftefejl, så vil barnet blive undersøgt med ultralyd. Hvis barnet har hofteklik, skal det behandles med en skinne, der holder benene...
Kæledyr og børn
I rigtig mange børnefamilier har man en eller anden form for kæledyr, og det er ofte en hund, kat eller et andet kæledyr med pels.
Det kan være rigtig dejligt for børn at vokse op sammen med dyr, og det er lærerigt at skulle hjælpe til med at passe et dyr og sørge for,, at dyret har det godt. At skulle være med til at tage sig af et kæledyr lærer dit barn om ansvar. Det overordnede ansvar for kæledyret er dog dit. Du kan ikke regne med, at dit barn selv kan sørge for et kæledyr,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.