Annonce

Annonce

Svar: Kan ikke nå at spise det madplanerne foreskriver


7. oktober 2008

Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Hej med dig

Når jeg ser din plan for dagen, så tænker jeg at det umiddelbart ser rigtig fornuftigt ud og når du samtidig skriver at du også giver din dratter lidt frugt, frugtmos, boller osv. en gang imellem som mellemmåltider, så synes jeg planen for dagen ligner meget de planer jeg normalt laver:o)

Det betyder ikke så meget hvor store mængder hun spiser, det er mere vigtigt at hun spiser varieret og du har sikkert fuldstændig ret, når du skriver: "Det virker til at hun hurtig mister interessen og derfor ikke gider mere ...". Lige præcis derfor er variationen vigtig. Der skal være noget at vælge imellem og det gælder især både frokost og aften. Mit forslag er derfor at du tilbyder hende en lille smule større variation ved at tilbyde lidt mere forskelligt tilbehør til hvert måltid.

Det er korrekt at 3 flasker dagligt lyder passende i forhold til hendes alder, men når hun bliver 10 måneder vil det være rigtig godt, hvis du kunne skære indtaget ned så hun får godt 400ml mme/vælling dagligt. Det er nok til at sikre hendes jernbehov og vil samtidig give plads til at hun om eftermiddagen kan få et rigtigt mellemmåltid i stedet for flaske.

Mit forslag til en dagsplan, lavet med udgangspunkt i din egen, ser således ud:

Morgen 7.30-8: Havregrød, vand af kop

Formiddag 9: Tilbydes ½ bolle med lidt smør, ost, lidt frugtmos eller frisk frugt.

Puttes til formiddagslur ca 9.30

Flaske når hun vågner af lur, forsøg at holde indtaget lidt nede, så hun kun får 150ml. Det er vigtigt for at der fortsat er appetit til frokosten.

Frokost 11.30-12: Rugbrødshapsere med smørbart pålæg, tilbehør af kogte grøntsager, kartoffelbåde eller lignende rester fra aftensmaden, også gerne kogte pastaskruer, kogte ærter, majs, gulerod og lignende. Der ...


Annonce

... skal variation og valgmuligheder ved siden af rugbrødshapserne.

12-13: Puttes til eftermiddagslur

13-14: Flaske. Denne flaske kan også skrues ned i indtag, så hun ikke får så meget og i stedet kan hun om eftermiddagen tilbydes frisk frugt, ½ bolle med smør, eller lignende som mellemmåltid. Når flasken på et tidspunkt fjernes helt, så vil det være fint at tilbyde hende lidt tykmælk eller lignende som erstatning for flasken og for fortsat at sikre hendes mælkebehov lidt ...

15.30-16.30: Puttes til lur

17.30-18: Aftensmad som I spiser: ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Boller i karry, farsbrød, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller (kød/fisk), madpandekager, - maden skal tage udgangspunkt i den mad I andre spiser og hun må få stort set alt med den alder hun har nu. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Evt. lidt frugtgrød med mælk til dessert.

Puttes til natten med en flaske vælling ca kl. 19-19.30

Der er ingen tvivl om at mælkeindtaget i løbet af dagen - især fordi du giver flaskerne når hun vågner af lur og derfor inden hun tilbydes skemad, naturligt vil påvirke hendes indtag af rigtig mad. Normalt vil det være anbefalelsesværdigt at hun tilbydes rigtig mad først og så suppleres op med flaske.

Mange forældre vælger også at tilbyde flaske aften og sen aften (23-24), sidste flaske kan barnet spise mere eller mindre i søvne, simpelthen for at give plads til rigtig mad i maven i løbet af dagen og samtidig sikre barnet mælk nok. Da din datter dog sover igennem uden problemer, så kan jeg dog godt forstå at du helst ikke vil ind på dette og jeg håber at min plan for dagen hjælper dig til at se, hvordan det kan lade sig gøre at få hende til at spise lidt mere, - trods mælkeindtag i dagtimerne ...

Fortsat held og lykke med hende:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Baby sok med pulsmåler - hvad er det?

De fleste forældre kender følelsen. Man har endelig lagt sin baby til at sove, lyset er slukket, og alligevel lister man tilbage et kvarter senere for lige at tjekke, om alt er, som det skal være. Netop derfor er en baby sok med pulsmåler blevet et oplagt valg for familier, der ønsker mere ro ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.

Madvaner - 17 mdr.

Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.

Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME

Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...

Læs hele brevet og Helens svar


5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.

NAN modermælkserstatning

Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Mellemmåltider børn

Børn har brug for at få 3-4 mellemmåltider i løbet af dagen. Børn over 1 år bevæger sig ofte meget og mellemmåltiderne sikrer deres energibehov. Derfor skal mellemmåltider også være sunde.

Mellemmåltiderne vil ofte ligge formiddag, eftermiddag, før aftensmaden og som godnatmåltid.

Mellemmåltider kan være:
- Grovbolle f.eks. havregrynsboller, eller grovbrød med lidt frugt
- Rugbrødssnitter med smør, ost, frugt
- Frisk frugt, råkost,...

Læs mere i Babylex

Feberkrampe

Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.

Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak igen for dine svar, jeg bliver så meget klogere :-).

Du rammer så præcist!

Glad påske til dig :o)

Mor til pige på 2 måneder


Annonce