Svar: Stadig utilpas i maven
Kære Elisabeth
Det er godt at du har fået din datter set af både læge og kiropraktor, så du er sikker på at hun ikke har ondt som følge af en skævhed eller lignende fra fødslen. Det lyder altså som om at hendes gråd og deraf også manglende smil, skyldes maveproblemer.
Mavesmerter hos børn kan skyldes mange ting. De kommer oftest på grund af, at der udvikles luft i tarmene eller på grund af forstoppelse. Det er derfor vigtigt at du er opmærksom på at din datter får bøvset og kommer af med luften i forbindelse med et måltid, ligesom du skal sikre at hun ammer med god tekning og holder vacuum og ikke hopper af og på brystet hele tiden. Hendes mave skal naturligvis også fungere og hvis hun har mange problemer med maven, så synes jeg ikke der skal gå mere end 7 dage imellem hendes afføringer - så kan det godt komme på tale at tilbyde hende laktulose, simpelthen for at holde maven igang - også selvom hun bliver ammet 100 pct.
Jeg kan ikke helt fornemme om din datter græder rigtig meget eller om hun mere ligger og mosler rundt, laver ansigtsudtryk der viser at hun presser og har uro i maven eller hvordan hun har det. Nogle børn græder rigtig meget - det vil sige flere timer dagligt, flere gange om ugen og på trods at af man undersøger barnet grundigt, så finder man ikke nogen årsag - det er her man taler om kolik.
En gammel definition på kolik lyder at barnet græder mindst 3 timer dagligt, mere end 3 dage om ugen i mere end 3 uger - (hvor børn der ikke har kolik, naturligt måske græder sammenlagt en time om dagen).
Grådperioderne starter når barnet er 3-4 uger gammel og fortsætter ofte til barnet er ca 3 måneder, hvor efter barnet naturligt og af sig selv pludselig holder op med at græde. Når barnet græder er det fuldstændig utrøsteligt - det føles som om at intet virker, barnet har tydelige smerter, knuger sig sammen og man er ikke i tvivl om at barnet har ondt i maven.
Nogle børn er særligt følsomme overfor den mælk som mor producerer - de reagerer på hvis man som mor indtager bestemte fødevarer som kaffe, chokolade, stærke krydderier, kål, rå løg og lignende. Det er ikke videnskabeligt bevist, men mødre oplever at det kan spille ind hvad de ...
... spiser og hvis du f.eks. har tendens til at spise meget chokolade eller spiser meget spinat eller lignende, så kan det være en rigtig god idé at du forsøger at holde pause med dette, for at se om det gør en forskel.
Der er også børn som reagerer meget på D-dråberne. Har du lagt mærke til om hendes mavekneb er værre, når hun har fået det? Dte kan her være en god idé at skifte til ACD-dråber i stedet, da de er opslemmet i en anden olie, som barnet måske bedre tåler i maven.
Nogle børn får også mavekneb fordi de spiser rigtig meget mad, de overspiser simpelthen og kan ikke nedbryde den store mængde mælk de får. Ofte vil børnene også gylpe og du vil også kunne se på hendes vægt, om hun får for meget mad. Hvis hun kun tager 200-250g på om ugen, så får hun ikke for meget, så er det fint som du ammer hende nu. Ellers kan det være en rigtig god idé at lære barnet at tage imod en sut, så barnet efter amning tilbydes sut til at give lidt ro i maven og hjælpe mælken igennem systemet. Man kan også nogle gange tilbyde barnet en lille smule kogt vand med sukker, for at give lidt ro i maven - men kun hvis barnet spiser rigtig godt og tager godt på ellers er det ikke anbefalelsesværdigt. Der er ingen næring i vand, barnet indtag skal være mælk.
Det er helt naturligt hvis din datter generelt har ondt, at hun ikke har helt samme overskud til at smile, som hvis hun ikke havde smerter. Det kan altså godt spille ind. Det har dog også betydning hvor meget du pludrer med hende, sidder med hende, har øjenkontakt og smiler til hende - jo mere du smiler til hende, jo mere vil hun naturligt også smile til dig - hun vil spejle sig i dit ansigt og forsøge at lave det hun ser.
Hun ser dig bedst hvis du holder hende foran dig i en afstand på 30-50cm. Sid i stol eller sofa, hvor du har lidt lys bag dig, så omridset af dit hoved træder tydeligere frem. Brug din stemme med lyse toner, det fanger hendes opmærksomhed og giv hende pauser, hvor hun kan svare, så I på den måde kan have en lille dialog. Du skal naturligvis finde et tidspunkt hvor hun virker frisk, ikke er for træt og ikke har for ondt i maven ...
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:
6. oktober 2025 | Diverse | 2 mdr.
Hej Helen Vores dreng er nu blevet 10 uger, og han trives umiddelbart rigtig...
27. september 2025 | Diverse | 14 mdr.
Svær og lang indkøring af 1 årig i vuggestue
Kære Helen, Jeg skriver, fordi jeg har brug for gode råd til indkøring i...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
20. september 2025 | Diverse | 6 år
Flytteovervejelser og skolestart/skifte
Kære Helen Mig og min kæreste er forældre til en sund og rask dreng på 6...
10. september 2025 | Diverse | 3 år, 6 mdr.
Kære Helen Tak for din inspirerende brevkasse. Det er så dejligt at læse...
Viden om børn:
Klumpfod (varusfod)
I Danmark fødes ca. 1 ud af 1000 børn med klumpfod. Det svarer til ca. 60 børn årligt i Danmark. Hos ca. halvdelen er der klumpfod på begge fødder.
Klumpfod kaldes også varusfod eller talipes equinovarus. Det er en fejlstilling i en eller begge fødder. Når barnet bliver født, ser foden normal ud, men den kan ikke rettes til normal stilling. Når man ser på foden, vil hælen dreje indad, forfoden pege ind mod midten, og samtidig vil mellemfoden (svangen) være løftet. Foden...
Dåb
Hvis du ønsker at få dit lille barn døbt i kirken, skal du henvende dig til kirkekontoret eller til præsten ved den kirke, hvor I gerne vil have jeres barn døbt. I aftaler så i fælleskab et tidspunkt for dåben, og I mødes også og taler om dåbsritualet, og hvordan det hele foregår.
I de fleste kirker foregår barnedåben som en del af søndagsgudstjenesten, men i nogle kirker arrangeres særlige dåbsgudstjenester f.eks. om lørdagen.
Før dåben skal I vælge mindst 2 og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








