Svar: Motorisk anderledes?
Hej med dig
Da jeg ikke kan se din datter er det naturligvis svært at vurdere, hvorvidt hendes bevægelser er helt normale og naturlige eller om det er noget der skal vurderes. Et eller andet sted tænker jeg dog, at der ikke sker spor ved at du drøfter det enten med jeres læge eller med en fysioterapeut - det behøver ikke være et stort "maskineri" at sætte igang, det kan måske snildt klares med et øjekast at nogen som har forstand på børn og motorik ...
Måske er der en fysioterapeut tilknyttet kommunens børne-ungeafdeling som du kan kontakte, ellers kan du få en henvisning hos lægen og du skal naturligvis fortælle at pædagogerne har påtalt din datters bevægelser og at du derfor gerne vil have undersøgt om alt er som det skal være.
Der sker naturligt rigtig meget med din datters krop lige nu og man skelner normalt mellem grovmotorisk og finmotorisk udvikling. Det grovmotoriske handler om hvordan barnet er i stand til at kravle, stå, gå, løbe osv. og det ...
... finmotoriske handler om hvordan barnet griber, bygger tårne, putter små ting i en æske osv.
Børn i din datters alder vil naturligt begynde at kravle rigtig meget op, det kan være at kravle op på borde og stole og de øver sig også i at gå på trapper og gå ned igen. De fleste børn kan ikke gå rask op og ned af trapper før de er ca 2 år gamle.
Omkring 20-22 måneder begynder barnet ofte at løbe - ofte løber de på tæerne og de elsker at løbe. Omkring 2 års alderen løber mange børn mere end de går ..:o)
Din datters måde at bevæge sig på kan naturligt hænge sammen med at hun lige nu øver sig motorisk, at hun øver sig i at klatre, gå og løbe hurtigere og at det af den grund er helt naturligt for hende at 'vrikke lidt mere med numsen' ..:o) Jeg synes dog ikke der er spor i vejen for at få hende vurderet af en som ved rigtig meget om børn og motorik - hellere en gang for meget end en gang for lidt ...
Håber mine tanker kan bruges lidt videre frem, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?
En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby
Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Proprioceptive sans
Der er 3 sanser, som er fundamentet for barnets motoriske udvikling, og som er helt centrale for barnets evne til at bearbejde og bruge sine sanser og de sanseindtryk, som barnet møder i hverdagen: Det er vestibulærsansen, taktilsansen og den proprioceptive sans.
Den proprioceptive sans kaldes også muskel-ledsansen, stillingssansen og den kinæstetiske/bevægelsessans. Denne sans er kroppens evne til at opfatte bevægelse, muskelkraft, kropsstilling, og det sker ved hjælp af...
Fontanellen
Det bløde punkt, som barnet har oven i hovedet, kaldes fontanellen. Barnet fødes med flere fontaneller, som er de steder, hvor kranieknoglerne mødes og endnu ikke er vokset sammen. Når barnet skal fødes, er det rigtig smart, at kranieknoglerne er bevægelige, så hovedet lettere kan komme igennem fødselsvejen. Samtidig sikrer bevægeligheden, at der er plads til, at barnets hjerne kan vokse.
Der sker ikke noget ved at røre forsigtigt ved fontanellen, og du kan roligt rede med en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.








