Svar: Opbevaring mos, mælkebehov, motorik, ud af huset osv.
Kære Tina
Tak for dine altid korte og præcise spørgsmål:o)
Du kan sagtens lave kartoffelmos eller anden form for grøntsagsmos om formiddagen, opbevare det i køleskab og servere det om aftenen. Du kan også lave mos af de grøntsager I spiser om aftenen, give ½ portion der og så gemme den anden halvdel til næste formiddag. Grøntsagsmos og grød kan holde sig et døgn i køleskab.
Din drengs mælkebehov er fortsat meget stort og de fleste børn vil i 6 måneders alderen fortsat have behov for mellem 800-1000ml mme dagligt ved siden af deres skemad. Det svarer til at de får flaske 5-6 gange dagligt ved siden af skemaden. Nogle børn drikker mindre, men et minimumsindtag i 6 måneders alderen vil normalt lyde på ca 750ml og derudover kan man så bruge ekstra mme i maden, så barnet på den måde sikres lidt ekstra. Noget af væskebehovet stilles også ved at barnet tilbydes vand af kop.
I en alder af 6 måneder skulle din dreng meget gerne vende fra mave til ryg og også meget gerne begynde at vende fra ryg til mave. Det er vigtigt at du lægger ham på maven hver dag og flere gange om dagen og det er en rigtig god idé at du laver øvelser med ham. Ikke bare trille øvelser men også øvelser hvor du svinger ham, danser med ham, tumler med ham så han bliver vendt og drejet i alle retninger.
Når du skal i byen og ikke er hjemme til frokost, så kan du enten medbringe lidt grød eller mos i køletaske, en anden rigtig god mulighed er dog også at medbringe mos fra glas eller grød på brik. Det kan holde sig uden at være på køl og er et ernæringsmæssigt godt tilbud til børn, når man er på tur. Maden behøver ofte ikke blive opvarmet, du skal dog være opmærksom på at du ikke skal servere maden fra glasset, men medbringe en lille skål og en ske og hælde maden op og servere det som barnet normalt vil spise. Det er vigtigt at barnet ikke forbinder glasset med at få mad ... jeg har været ude i familier hvor det lød ...
... "jeg kan kun få ham til at spise min egen mad, hvis jeg putter det ned i et glas ..." det er jo lidt af et skråplan :o)
Du kan også medbringe lidt agurkeskiver, brødskorper og lignende når I er på tur. Han må gerne sidde med lidt i hånden og vil sikkert nyde det.
Med hensyn til gråd og opvågninger om natten, så kan dette skyldes flere ting. Det kan naturligvis handle om at jeres dreng ikke drikker mælk nok om dagen og derfor naturligt efterspørger dette om natten. Løsningen på dette er naturligvis at tilbyde ham mælk nok i dagtimerne og om aftenen. Det vil sige fortsat 5-6 flasker dagligt og den flaske han springer over er flasken midt nat. Det vil sige at han fortsat skal beholde flasken ved putning, inden midnat og tidlig morgen, samt flaske 2-3 gange i løbet af dagen ved siden af ca 3 måltider skemad.
Opvågningerne om natten kan også handle om at falder i søvn med sin flaske og ikke registrerer og dermed ikke har lært at sove uden flaske (eller f.eks. sin sut) i munden. Det betyder at hver gang han skifter søvnfase natten igennem, så vågner han op, savner sin flaske eller sut og kan ikke falde i søvn igen uden at I giver ham dette. Det er derfor vigtigt at ændre på denne vane, det er vigtigt at finde noget nyt genkendeligt at falde i søvn ved.
Og så kan uroen om natten også handle om at han lige nu er i en alder, hvor der sker rigtig meget med ham udviklingsmæssigt. Han bruger sig selv mere fysisk og suger også en masse indtryk til sig, han får en masse stimuli som skal bearbejdes i drømme og vil lægge sig i stillinger, som han ikke selv kan komme væk fra og hvor han har brug for jeres hjælp. Det er her vigtigt at man forsøger at hjælpe og finde løsninger, hvor han på sigt selv kan komme videre i søvnen uden jeres hjælp, men hvor I naturligvis skal berolige og betrygge ham, fordi han lige nu har behov for det.
Jeg håber at mine tanker hjælper videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Viden om børn:
Opbevaring af modermælk
Hvis du malker ud og vil gemme din mælk til senere, så bør du straks efter udmalkning hælde mælken på en engangsflaske, der lukkes og mærkes med navn, dato og evt. klokkeslæt. Umiddelbart herefter placeres mælken i køleskab eller fryser.
Holdbarhed for ny udmalket mælk:
3 døgn i køleskab ved maks. +5 C
3 måneder ved min. -18 C
Mælk, der ikke er optøet ved hjælp af varme, d.v.s. optøet i køleskab, kan holde sig 1 døgn i køleskab
Mælk, der er...
PKU
Phenylketonuri, PKU, er en stofskiftedefekt og det kaldes også nogle gange for "Føllings syge" efter den læge, som opdagede sygdommen i 1934.
I Danmark er det jordemoderen, der efter fødslen, undersøger om barnet har PKU. Dette gøres ved at tage en blodprøve, en hælprøve på alle nyfødte. Prøven skal tages når barnet er mellem 48-72 timer gammel. Får man et positivt resultat på prøven, skal barnet have behandling før det er 2 uger gammelt og indenfor 24 timer efter det positive...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





