Svar: Bider sin bror, sproglig udvikling mv.
Hej med dig
Det lyder som om at I er det man kalder for en 'stor børnefamilie' med tvillingedrenge, en pige på 3 og så også nogle store der går i skole .. :o) Du har derfor fuldstændig ret i at dine drenge får masser af stimulation og oplevelser, bare af at være sammen med deres søskende. Det lyder rigtig dejligt og det er skønt for jer at du har mulighed for at holde den hjemme lidt endnu.
Når børn bider, så er det ofte udtryk for at de mangler ord. Der sker i situationer, hvor børn skal dele legetøj eller i situationer hvor den ene føler sig presset af den anden. Når man mangler ord til at sige "stop det er min" eller "du må ikke tage den, så bliver jeg ked af det" eller lignende, så reagerer børn fysisk i stedet netop ved at bide, skubbe eller slå.
Du skal naturligvis sige nej og så er det vigtigt at du flytte ham, der bider, så der følger en handling med dit nej. Men det er samtidig også vigtigt at du viser ham, hvad han kan gøre i stedet og ligeså vigtigt er det, at du trøster ham, der er blevet bidt. Det er vigtigt at den dreng der bider kan se og høre hvad det gør ved den anden: "du bliver ked af det, når xx bider dig, det gør ondt" og til den der bider "det var forkert at bide, næste gang sige 'se bilen' i stedet for" eller hvad det nu kan handle om.
Med hensyn til sproglig udvikling, så er børn også her meget forskellige. Nogle børn taler meget tidligt og andre taler senere og bruger i stedet deres mimik, fagter osv. for at gøre sig forståelige.
Når børn er ca 16 måneder, som dine drenge er nu, så vil de ofte begynde at sige hej og de vil også ofte begynde at sige mor og far og bruge deres eget navn. Det betyder ikke at de siger ordene tydeligt og rent - far udtales ofte bar og mor som maaa eller mo.
De begynder ...
... ofte også at forstå et nej, men husker stadig bedst, hvis en handling følger med (altså at de flyttes eller den ting, de ikke må pille ved, sættes væk). De fleste børn vil i 16 måneders alderen gennemsnitligt kunne forstå ca 70 ord. De udtaler dem ikke selv, men de forstår hvad du siger. At det er gennemsnitligt betyder jo at nogen kan mindre og andre mere.
I løbet af de næste måneder begynder barnet at tale mere og mere og omkring 20 måneders alderen begynder de første navneord at dukke op. Det er små ord som lys, bil, bold og lignende. Omkring 2 års alderen begynde de fleste børn at kunne sætte 2 små ord sammen f.eks. "de bar" i betydningen "der er far" eller "se far".
Du hjælper dem bedst ved at tale meget med dem og gentage ordet flere gange på forskellig måde. F.eks. ordet mælk. Ved at sige "vil du have mælk?", "Nu hælder mor mælken op i glasset", "Værsgo, nu kan du drikke din mælk" så får du nævnt ordet mælk 3 gange og viser samtidig hvad det er du taler om. På den måde lærer de ordet og betydningen af ordet mælk.
Bøger, hvor de skal lede efter forskellige ting er rigtig gode. Lidt "find Holger" men naturligvis meget lettere. Det kan være når du sidder og læser en historie højt, så kan du tale om billederne og medinddrage dem "Hvor er hunden henne?" "Kan du finde hunden?", "Se hunden spiser mad" og Hunden siger vov" imens du peger og fortæller.
Med hensyn til rugbrød, så er det ikke alle børn der spiser det, måske på grund af den lidt bitre smag og det er helt okay. Du kan købe andre former for fiberholdigt brød, som du kan give dem i stedet og du kan også når du køber f.eks. pasta og lignende, vælge de lidt grovere typer. Du kan også bage selv.
Jeg håber du hermed er hjulpet videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Hudplejeolie til mor og barn
Når huden hos mor eller barn bliver rød, øm eller irriteret, kan der være brug for mere end almindelig hudpleje.
Apotekets Lacto+ Probiom Olie kombinerer plejende olier med levende mælkesyrebakterier, der støtter hudens mikrobiom og naturlige balance.
Når huden er rød, tør ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:
15. oktober 2026 | Udvikling | 8 mdr.
Hej Helen. Jeg vil høre dig, om du kan vurdere hvorvidt der er behov for at...
14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.
Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...
6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...
Viden om børn:
Frugtmos og børn
Fra 6 mdr´s alderen kan barnet spise al slags frugt. Det kan være frisk frugt eller kogt frugt.
Starter dit barn med skemad i 4-5 måneders alderen, er det dog helt okay, at du giver lidt frugtmos i denne alder. Det anbefales, at du begynder med den kogte mos til de mindste børn. Det anbefales også, at du tilbyder frugtmos som topping på en grød, eller som dessert efter et grøntsagsmåltid.
Til den første skemad er især pære- og æblemos godt, da det har en mild smag,...
Fed creme til børneeksem
Har dit barn børneeksem, er det vigtigt med en god hudpleje - og fedtcremer med en høj fedtprocent forebygger hudeksem. Hudpleje er vigtigt året rundt, men især i vinterperioden, hvor den kolde luft udtørrer huden ekstra meget, er det ekstra vigtigt med en god creme.
Til både behandling og forebyggelse af børneeksem, er det vigtigt at vælge fed creme fremfor lotion. En lotion indeholder meget vand og fordamper derfor hurtigt fra huden, og giver derfor ikke huden den nødvendige...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









