Brev:
Dreng der fylder for meget
Hej Helen,
Det er ellers ved at være længe siden, men nu er der igen brug for råd :-)
David blev tre i slutningen af maj og startede i børnehave en måneds tid før. Han trives i børnehaven, han er generelt glad og har det godt, men vi har et problem, der lige nu virker uoverkommeligt.
Han kan på ingen måde underholde sig selv i bare to sekunder. Dvs. han kan godt – han er faktisk ret god til at lege selv – men han gider ikke. Han vil meget hellere lege med sin far, og i nødstilfælde – dvs. når far ikke er hjemme – mig.
Problemet er, at det har taget fuldstændig overhånd, og min mand og jeg kan dårlig få vekslet to ord med hinanden fra vi kommer hjem, til David er gået i seng. Hvis jeg har hentet David i børnehaven, kan vi godt hygge os med lidt mad og en bog og/eller lidt fjernsyn. Men så snart far kommer hjem, er det: ”Vil du lege?”, ”skal vi lege?”, ”hvornår skal vi lege?”
Hvis min mand har hentet i børnehaven og jeg kommer senere hjem, er det nærmest umuligt for mig at få kontakt med både ham og David – fordi vi konstant bliver afbrudt af: ”Hvornår skal vi lege videre?”
Vores måltider hakkes i stykker – ofte kan David dårligt nok koncentrere sig om at spise sig mæt, før han begynder at spørge far: ”Er du færdig?” – så de kan lege videre.
Vi har prøvet at sætte ham i gang med en leg, og så gå og lave noget andet. Men så stopper han og begynder at klynke, eller siger: ”Jeg venter bare på, at du er færdig?” Eller følger efter en rundt i huset og spørger, hvornår vi skal lege igen.
Han gider ikke lægge puslespil eller spille spil – det skal være leg á la ”så skal du være ham her, og så er jeg ham der, og så siger du, og så gør jeg…”
Vi har også prøvet bare at insistere på, at nu må han altså lege lidt selv, fordi vi simpelthen ikke orker mere, ...
... men resultatet er det samme – klynk, og hængen rundt og vente på, at nogen skal komme og lege igen.
Lige da han var startet i børnehave, var det som om han fik så meget stimulans dernede, at han gik helt ind i sig selv, når han kom hjem, og virkelig legede meget selv. Men nu er det helt væk. Kan det have noget at gøre med, at han ikke får nok stimuli dernede? Hele sommeren har de stort set ikke lavet andet end at have ungerne ude på legepladsen uden synderlig aktivering.
Det er jo ikke fordi vi ikke vil bruge tid sammen med ham, og han mangler altså hverken samvær eller opmærksomhed, men alt går op i leg, og det er opslidende. Som sagt har min mand og jeg ikke to sekunder sammen, med mindre vi insisterer, og så har vi i mellemtiden en klynkende, afventende dreng. Jeg synes, vi mangler at have kontakt med ham på et andet plan, hvor det ikke kun drejer sig om at agere en anden – dvs. en pirat, eller et tog, eller et uhyre, eller hvad legen nu handler om.
Hvad gør vi?? Det er vel ikke urimeligt at kræve af en dreng på 3, at han ind imellem underholder sig selv?? Vi prøver så vidt muligt at inddrage ham i vores hverdagsaktiviteter – madlavning, tøjvask, oprydning osv. – men han gider sjældent, fordi han hellere vil lege.
Da han var spæd, var han et meget uroligt barn og kunne ikke ligge selv. Han har altid krævet meget opmærksomhed, så jeg tænker på, om vi er kommet ind i et dårligt mønster, som stammer helt tilbage fra han var lille? Sammen med fx min mor er han ikke nær så krævende og leger meget selv. Er det simpelthen et spørgsmål om at ændre hans forventninger til os?
Jeg håber, du kan hjælpe. Du må også meget gerne anbefale noget læsning, der fortæller om, hvad et 3-årigt barn er for en størrelse. Hvad foregår der i ham i denne alder?
Tusind tak!
Line
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
20. april 2026 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.
Kære Helen, Mit spørgsmål går på en bekymring for min lille pige på 3,5 år....
18. marts 2026 | Opdragelse | 3 år, 1 mdr.
Hej Helen Jeg har lige et spørgsmål omkring det her med at sige undskyld....
16. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar omkring vores datter på 2år og 9mdr. Det har...
11. marts 2026 | Opdragelse | 2 år, 9 mdr.
Afvænning af sut - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg har lige brug for at følge op på mit brev om afvænning af...
11. marts 2026 | Sovevaner | 2 år, 9 mdr.
Selvstændighedsalder - 2 år, 9 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om noget som er svært for mig, noget jeg...
Viden om børn:
Smile
Der er ikke noget bedre end at få et smil fra sit barn!
Allerede få timer efter fødslen ligger barnet og kigger på sine omgivelser og på mor og far. I et sådan øjeblik kan man godt opleve sit barn smile. Det er dejligt, men er dog endnu ikke det bevidste smil.
Først når barnet er ca 6 uger gammelt kan man opleve det mere bevidste smil, hvor det er synet af mor, far, storesøsters ansigt, som får lillebror til at smile.
Jo mere du kan smile, pludre og...
Opkast - baby og børn
Der er forskel på at gylpe og på at kaste op. Gylp kommer stille efter et måltid, hvor opkast er mere voldsomt og i større mængder. Hvis barnet kaster op, vil det ofte også være uroligt og utilpas. Hvis barnet kun kaster op en enkelt gang, er der ikke grund til bekymring.
Opkastning hænger ofte sammen med, at barnet fejler noget andet og måske også har feber. Barnet vil ofte have ondt i maven, virke slap og træt, vil måske vægre sig mod at spise. Sammen med opkastning kommer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Tak for dit svar til min ældste søn og hans spørgsmål om ’bierne og blomsterne’. Vi har læst et par bøger sammen, han grinede rigtig meget … men fik stillet sin nysgerrighed!
Det var en rigtig god idé at læse bøger sammen, for du har jo fuldstændig ret: Det kan være grænseoverskridende for både barn og voksen af snakke om den slags sammen, mens en bog oplyser nøgternt og godt. Intimsfæren bevares intakt, genialt!