Annonce

Annonce

Svar: Hvordan hjælper vi ham?


20. august 2008

Kategori:
Alder:
2 år, 1 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Udvikling.

Hej med dig

Jeg giver dig fuldstændig ret i at det nu er tid til at gøre lidt kort proces. Det er vigtigt at putteritualet ikke trækkes ud, bliver til dialog og snak og jeg synes ikke I skal blive siddende. Når I sidder der, så ligger han tydeligvis og holder øje, vil ikke overgive sig til søvnen, fordi han hele tiden skal holde øje med om I stadig er der. Derfor skal putteritualet nu være kort, læse en godnathistorie, putte ham kærligt og gå.

Jeres dreng er glad for sin seng, han er træt og parat til at blive puttet. Ikke at han nødvendigvis overgiver sig til søvnen, men det er okay at han ligger der lidt. Uroen i benene, har han og her kan du evt. give ham en lille varmepude eller lune et håndklæde i tumbleren, som han kan få om benene. Det kan give lidt ro, hvis han har lidt vokseværk:o)

Når I går, så skal I betrygge ham ved at fortælle at han roligt kan sove og at I kommer tilbage lige om lidt. Det er vigtigt at der ikke går mere end 5 minutter imellem at I kigger ind til ham, går der for lang tid, så når han måske selv at stige ud af sengen og lede efter jer.

Det kan være en god idé at finde lidt tøj, der skal lægges på plads på hans værelse eller finde andre ting der skal ordnes, så I går frem og tilbage med det. Der er forskel på om I går fordi "nu skal du sove" eller om I går fordi "jeg henter lige noget tøj, så kommer jeg igen". Det sidste stiller ikke krav til ham og det gør ham tryg at vide at I kommer.

Mit forslag er altså at putteritualet kortes ned, så det ikke trækker ud og at I så går til og fra, fortæller ham at I kommer igen. Når I så kommer, så kig til ham, put evt. dynen om ham igen eller bare lade ham se at I er der "sov godt skattermus" og så igen gå.

Vuggestue og vægring mod at skulle afleveres, det er svært for mange børn. Det handler ofte om at børn har svært ved det skift der sker. Han vil rigtig gerne være hjemme, lege med dig osv. det er bare så hyggeligt og dejligt og derfor er det svært at sige farvel. Men hurtigt efter du er gået, så har han det dejligt, nyder at være der og har det ...


Annonce

... godt sammen med de andre børn. Når du så henter ham igen, så sker det samme - han vil gerne lege lidt mere, har svært ved skiftet, hvor han atter skal hjem. Se spørgsmålet "Vil ikke afleveres i vuggestue" under 'opdragelse' som jeg også har bevaret i dag:o)

Med hensyn til High Need børn så er der ikke særlig meget litteratur omkring disse og et eller andet sted, så skal alle børn jo behandles som var de noget ganske særligt:o)

Alle børn kan følelsesmæssigt komme hurtigt ud af balance og det er klart at børn på dette punkt er forskellige - nogle børn er mere sensitive end andre. En dreng som Elias kan have glæde af 'små forvarsler'. Forstået på den måde, at hvis I f.eks. skal ud af døren, så kan det være en god idé at sige det 15 minutter før, så jeres dreng ved det og kan lege færdig inden I så skal af sted. Han skal altså have tid til at afslutte det han er igang med.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

På samme måde er det vigtigt at man hele tiden vurderer hvor man holder fast i sit nej og netop som I gør, har helt klare regler - "det må du,- det må du ikke" og holder fast i dette. Der er jo i princippet intet i vejen for at han tømmer skabet for tøj eller skuffen for plastikbøtter og skeer, hvis det er spændende og udfordrende for ham og han ikke kan komme til skade. Det giver lidt mere oprydning, men også et gladere barn:o)

Aktiviteten hænger ved, de børn som er aktive, årvågne som babyer de er det også som tumlinger og små børn, men det betyder ikke at barnet vil blive overaktiv eller hyperaktiv, ligesom barnet heller ikke altid vil søge ligestor fysisk kontakt og nærhed osv. Der er dog igen tvivl om at børn som bliver mødt med lydhørhed og anerkendelse for den personlighed de har, vil blive styrket og vil vokse op med en stor forståelse også for andre mennesker.

Så måden I møder ham på spiller naturligt ind på den person han bliver. Meget spiller ind på hvordan børn udvikler sig og hvad liv de får - men måden vi forældre møder dem på hele vejen, er af rigtig stor betydning.

Jeg håber mine tanker kan bruges lidt videre, fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Få eksperternes anbefaling af den bedste hudpleje til babyer

Sundhedsplejersker, jordemødre og børnelæger peger på Olívy
Når det gælder pleje af babyers og småbørns hud, skal man ikke tage nogen chancer. Her er kun det bedste godt nok. Det er derfor værd at lytte til, hvad eksperter og fagfolk siger. Olívy baby care – diaper change bliver anbefalet af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udvikling:

14. september 2026 | Udvikling | 17 mdr.

Lav og høj arousal?

Hej Helen Min datter er knap halvandet år, og jeg oplever ofte, at hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. juli 2026 | Udvikling | 1 mdr.

Aftenuro - 6 uger gammel

Hej Helen. Vores datter på 6 uger har været urolig om aftenen næsten siden...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fødsel

En graviditet varer normalt 40 uger, men naturen er ikke altid sådan, og nogle gange går fødslen igang før, andre gange senere. Føder du mellem uge 37+0 og 41+6 siger man, at du har født til tiden.

Mange kvinder oplever plukveer i graviditeten. Det er sammentræninger af musklerne i livmoderen, og det er måden, at livmoderen forbereder sig til fødslen på. I starten er disse sammetræninger uregelmæssige, men i takt med at fødslen nærmer sig, bliver sammentrækningerne mere...

Læs mere i Babylex

Babynest

En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.

En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tusind tak for dine dejlige, fornuftige svar. De passer så godt til mit temperament, og det giver altså ro i sjælen at høre fra dig. Mange gange hjælper det også at få sat ord på sine bekymringer.

Jeg finder mange gode råd i dine tidligere svar til andre forældre. Jeg kan nogle gange føle mig som verdens dårligste mor, når ingenting vil lykkes. Derfor trøster det mig, når jeg kan læse, at jeg ikke er den eneste, der har problemer med de kære børn. Så føler jeg mig ikke så alene.

Tak fra Lis, mor til datter på 4 måneder


Annonce