Annonce

Annonce

Svar: Ferie og søvn


11. august 2008

Alder:
3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Transport og ferie.

Kære glade mor

Det lyder rigtig dejligt med en ferie sydpå og jeg synes naturligvis at I skal tage af sted. Det bliver naturligvis ferie under lidt andre former end vanligt, når man pludselig skal rejse med børn. Hun vil have brug for mere ro omkring sig, være i skygge osv. og tempoet bliver derfor naturligt sat lidt ned i forhold til hvis man rejser som voksne alene.

I forhold til varmen er det rigtig vigtigt at hun får væske og det kan være helt relevant at tilbyde hende kogt vand på flaske ved siden af mælken, når man er syd på. Mælkebehovet skal naturligvis dækkes, men vand af flaske som ekstra væske er fint. Derudover skal hun så vidt muligt være i skyggen, sove i en barnevogn eller et andet sted, hvor der er skygge, ro og lidt luft omkring hende.

Der sker ikke spor ved at dyppe hende lidt i svømmebassinet, det er helt okay og hun vil sikkert føle det dejligt svalende. Hun skal naturligvis ikke være i vandet længe, men lige køles lidt ned og mærke hvor dejligt det er, er helt okay. Husk at vand og sand reflekterer solens stråler og at vandfast solcreme er en rigtig god idé sammen med løst bomuldstøj og en solhat der dækker nakke og ører, samt skærmer øjnene.

Det er rigtigt at aircondition kan tørre slimhinderne ud og man kan også blive forkølet og få det rigtig skidt, hvis man er i kold luft fra airconditionanlægget hele tiden. Det betyder dog ikke at aircon ikke er en god idé og jeg synes bestemt at det er en fordel at man kan køle værelset ned, så man sover køligt og så I således har mulighed for at give jeres datter en bedre og roligere lur også midt på dagen. Ofte stiller man jo selv temperaturen og her skal I naturligvis finde en middeltemperatur, som ikke er alt for kold, men som samtidig køler og gør værelset svalt i forhold til ude temperatur.

Det er godt at tilbyde hende noget at drikke når I letter og især lander, da hun ikke vil kunne udligne trykket i ørerne og det hjælper hende at synke. Man kan som regel godt få lov til at medbringe babymad i håndbagagen, men det afhænger lidt af hvor man rejser hen og med hvem, hvordan reglerne er.

Man må normalt ikke medbringe flydende væsker i håndbagagen (drikkevarer, shampoo, solcreme, tandpasta, hårgele, hårspray osv.) med mindre disse er pakket i en speciel gennemsigtig plastikpose, som er godkendt til formålet. Disse poser kan købes i blandt andet Matas og Føtex. Derudover må de enkelte beholdere man medbringer ikke indeholde mere end 90 ml.

Babymad og modermælkserstatning er ofte tilladt at medbringe, jeg har dog hørt om ...


Annonce

... forældre som måtte lade det blive tilbage og jeg har også hørt om forældre der skulle smage på maden, inden de måtte medbringe det. Det er mest praktisk at medbringe et par brikker med mme, da det er nemt at lune og tilbyde barnet. En brik indeholder dog 200ml og jeg kan derfor ikke garantere at I får lov til at tage den med jer gennem security - I kan dog forsøge, de kan jo se at I har en baby med jer:o)

Ellers må I medbringe en flaske med mme pulver og så købe kogt vand, når I er kommet igennem security. I kan sikkert også få kogt vand på flyet ...

Øvrig mad og modermælkserstatning skal I putte i kufferten, så er der ikke nogen problemer med at medbringe det. Og husk så på at det også er muligt at købe både mme, bleer osv. i Spanien - det er trods alt begrænset hvor meget I kan medbringe hjemmefra:o)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Jeg tør ikke sige om I kan leje barnevogn i lufthavnen, ellers kan I måske på hotellet eller et sted i nærheden. I kan evt. skrive direkte til hotellet og høre hvad de foreslår. Det kan også være at rejsebureauet ved det, det er trods alt ofte at børnefamilier har brug for en vogn ... Alternativet er at tage en vogn med hjemmefra :)

Med hensyn til jeres datter og søvn, så lyder det som om at I putter hende fra favn og ned i egen seng en lille smule for sent. Prøv om I kan lægge hende fra jer inden hun falder i søvn, altså inden hun falder i så dyb søvn, at hun ikke ænser at hun bliver flyttet. Det er synd for hende, hvis hun sover godt og idet hun så lægges ned, så oplever hun et skift og bliver forskrækket fordi hun pludselig er lagt et helt andet sted. Det er utrygt. Det er derfor vigtigt at hun lige når at følge lidt med i at hun rent faktisk flyttes, men samtidig på et tidspunkt, hvor hun er træt nok til at sove videre og ikke protesterer - det er svært, men det kan lade sig gøre.

Se og lyt til hendes vejrtrækning, hendes øjne. Prøv at lægge hende fra dig, når du fornemmer at vejrtrækningen er blevet roligere, langsommere og når du kan se at hun er lige ved at falde i søvn og endnu ikke sover helt. Stille og roligt putte hende fra din favn ned i egen seng. Hold hende svøbt med et klæde og giv hende evt. en sut. Stå lidt ved hende, hold dine hænder roligt på hende, så hun fornemmer at du stadig er der. Lad dine hænder have lidt vægt på hendes krop, så der er lidt tyngde, vug hende blidt imens hun ligger ned, stille og rolige, rytmiske bevægelser. Ligger hun i liften, så sving lifte stille og roligt frem og tilbage.

Jeg håber ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, rigtig god ferie:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Annonce

Viden om børn:

Kogt-vands-klude

Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.

Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.

Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...

Læs mere i Babylex

Forstoppelse

Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.

Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Så lykkedes det! Efter så mange måneder, er Johan faldet i søvn i sin barnevogn, op til flere gange.

Jeg har idag vækket ham en halv time før han plejer at vågne, og nu har han sovet 45 min. formiddag (barnevogn), og ligger nu pt. og sover middagslur (indtil nu en time). Så jeg kan slet ikke få armene ned:)

Vi ser om vi kan hoppe på togene i tide, tak for hjælpen:)

Venlig hilsen
Kathrine, mor til Johan på 6 måneder


Annonce