Svar: Hvor meget mad er nok?
Kære Sofie
Jeg kan godt forstå du bliver helt stresset af at se på de madplaner jeg laver, for det virker som om at barnet spiser helt vildt meget. Der er naturligvis forskel på hvor meget børn spiser og nogle spiser mere end andre. Generelt gælder det dog at det er bedre med lidt og tit end få og meget store måltider.
Dertil kommer at nogle måltider er hovedmåltider, altså tidspunkter hvor barnet normalt vil spise lidt mere og de øvrige måltider er mellemmåltider, hvor barnet tilbyde lidt og evt. lidt forskelligt, men ikke noget som ligger voldsomt tungt i maven. Mælk/amning tæller ikke længere med som måltid, men handler om væskebehov og i forhold til din datters alder vil det nu være passende med 2-3 amninger dagligt. De fleste børn har det fint med 3 amninger i 9 måneders alderen og sættes yderligere ned til to i 10 måneders alderen:o)
Planen du har sent ser faktisk rigtig fin ud og meget passende og lig den jeg giver dig her:
Tidlig morgen 05: Ammes og sover videre til ca kl. 6, ligesom nu
Morgen 7: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat, vand af kop.
Puttes til morgen/formiddagslur 8-8.30
Formiddag 10.30: ½ bolle med smør, ½ banan eller anden frisk frugt, ost i stænger, vand af kop
Frokost 12: Rugbrødshapsere med forskelligt smørbart pålæg, - makrel, sildepostej, tun, rognguf. Grøntsagsmos kan også bruges som pålæg - avokadomos, broccolimos og lignende. Rester fra aftensmaden, lidt kogte pastaskruer, stykker af frikadelle, kogte ærter, majs, gulerod. Vand af kop.
Puttes til middagslur 13-13.30
Eftermiddag 15.30: En lille portion tykmælk med frugtmos, rugbrødsdrys, friske bær, frisk frugt i hånden, ½ bolle med smør, vand af kop.
Aften 18: Familiemad, og fortsat både mad der er moset og mad i stykker. Det er fint at supplere med mos på glas, hvis du føler hun har brug for lidt ekstra for at blive godt mæt. Men ellers kan hun spise det samme som I andre og mad med lidt sovs er ofte en fordel - boller i karry, kartoffelmos og millionbøf, pasta med kødsovs, lasagne, frikadeller og flødekartofler, laks og stuvet ...
... spinat, rødspættefileter osv.
Du kan også en gang imellem supplere med en lille portion frugtgrød med sødmælk.
Ammes og puttes til nat 19.30-20
Mange børn vil først omkring 10 måneders alderen kunne begynde at springe amning over sen aften, men det er super, hvis hun allerede kan. Det betyder bare at hun må være lidt forud for sin tid på det punkt og det er jo ikke så tosset:o)
Det er altid en god idé at tilbyde barnet lidt variation, så barnet får lidt forskellige valgmuligheder. Derfor er det godt at barnet sammen med sine rugbrødshapsere til frokost også tilbydes lidt pastaskruer, stykker af frikadelle og kogte ærter og majs. Det betyder ikke at barnet spiser meget af det hele, men at barnet måske spiser lidt af det hele og dermed får lidt mere variation end barnet ellers ville have gjort. Det kan også sagtens være at barnet nogle dage spiser mest pasta og næste dag mest majs, og det er helt okay.
Det er fint at du til frokost og om aftenen supplere med lidt mos fra glas, svarende til din datters alder, så du er sikker på at hun har fået, hvad hun kan spise. Det kan også give dig en idé om, hvor meget mad hun har behov for, for at være mæt. Hendes appetit kan også variere fra dag til dag, så hun nogle dage spiser mere end andre dage.
Med hensyn til hendes mælkeindtag, så vil de fleste børn som sagt ofte kunne nøjes med 2 amninger i 10 måneders alderen, hvis din datter allerede kan det nu, så er det helt fint og de to amninger (tidlig morgen og aften) kan du bibeholde indtil hun ca er 1 år. Derudover bruger du jo mælk i madlavningen og tilbyder hende også tykmælk, ost, sovs og lignende, så hendes mælkeindtag dækkes på den måde. Derudover har hun også brug for vand og det er derfor fint at tilbyde hende vand af kop, som hun også bedst kan lide.
Jeg håber ovenstående giver dig lidt idé om hvordan dagen ser ud og giver dig lidt ro. Som du kan se er min plan ikke meget anderledes end din og det du fortæller lyder helt alderssvarende og det lyder som om at din datter trives og udvikler sig rigtig godt.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
23. september 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar sidst. Det er blevet en smule bedre med søvnen,...
20. august 2026 | Kost og ernæring | 2 år, 9 mdr.
Hvordan får vi maden hen til spisebordet hjemme og i børnehave?
Kære Helen Vi har en dejlig datter, der sprogligt og motorisk er rigtig...
24. juli 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Madopstart og mad på rejse i 3 måneder
Kære Helen, Min mand, datter og jeg bruger vores lille barselsbobbel på at...
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
Viden om børn:
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











