Brev:
Spiser næsten intet og vil ikke sove selv

Kære Netsundhedsplejerske
Nu skriver jeg igen til dig – tak for dine gode råd tidligere.
Caroline er 11 mdr. i næste uge. Hun trives rigtigt fint, er superglad og stavrer omkring på sine små ben mellem møblerne – snart klar til at give slip og gå selv... Hun har kunnet kravle længe – siden hun var 7 ½ md. Hun vejer godt 12 kg. og er 79 cm. Hun har intet taget på siden hun var 5 mdr. Hun er jo ikke just tynd, men har godt med elastikker og gode lårbasser stadig, og det er dejligt.
Mit problem er dog, at hun stadig ikke spiser noget særligt. Det er meget meget lidt hun indtager i løbet af en dag – trods hendes høje aktivitetsniveau. Alle siger, at hun bare udjævner sin vægt og jeg har endda fået at vide at hun ikke behøver at tage på før til november for at ligge på en normalkurve vægtmæssigt. Jeg synes dog ikke det kan være rigtigt, at hun er så totalt uinteresseret i mad. Hun spiser lige et par mundfulde og så ender resten på gulvet.
Der er ikke noget mad hun er rigtig glad for – heller ikke når hun sidder med det selv... Det er jeg rigtig ærgerlig over, netop fordi jeg selv holder meget af mad og virkelig ønsker at give hende den glæde mad er - i stedet for kræsenhed. Jeg ammer morgen og aften – oftest også i løbet af aftenen når hun vågner – for at få hende til at sove igen. Jeg tror efterhånden, at min mælk må være så mættende at hun nærmest ikke behøver andet...
Hun begynder i vuggestue i september og jeg vil gerne amme hende i en måneds tid derefter, da jeg har en ide om at det måske holder nogle infektioner på afstand... Der er ingen tvivl om at amning er noget af det allerbedste hun ved. Så snart hun kan komme til det søger hun brystet – både for at drikke og for at hyggesutte. Jeg tænker det bliver svært at få hende vænnet fra... Hvad siger du ? – skal jeg bare tage det roligt og stole på at hun begynder at spise rigtigt når ...
... amningen reduceres og hun samtidig er i vuggestuen hvor hun kan se de andre børn spise?
Hun spiser et par skefulde havregrød med frugtmos om morgenen samt lidt ost i stave. Jeg forsøger nogle dage med mellemmåltider som tykmælk, brød osv, men det er meget lidt hun tager her. Frokosten er gerne rugbrødshapsere – max. 1/8 skive brød med eks. leverpostej, En lille portion flerkornsgrød til eftermiddag og ca. ½ glas babymad til aften. Det maximale hun nogensinde har indtaget er 1 helt glas. Når jeg hører hvad andre små spiser kan jeg jo godt se at det er alt for lidt... Vi forsøger også med vores mad, men det hun gerne spiser mest af er altså maden på glas...
Hvad siger du til alt dette?
En anden ting jeg vil spørge dig om er det at få hende til at sove selv. Hun kom på sit eget værelse da hun var 7 måneder. Hun kan ikke falde i søvn selv – vi skal sidde ved hende og holde hende i hånden. Nogle dage tager det lang lang tid, andre dage falder hun i søvn med det samme. Det er som det er.
Hun vågner dog gerne i løbet af aftenen og er helt ulykkelig – formentlig fordi jeg ikke sidder ved hende. Jeg skynder mig derop, ammer lidt og så falder hun gerne i søvn igen. Det samme foregår nogle gange om natten. Hvis jeg ikke ammer laver hun flitsbue og bliver helt umulig og det har jeg gerne ikke energi til at de tidspunkter – derfor har jeg bare ammet. Hun er blevet meget morsyg, så ikke engang min mand kan trøste hende på de tidspunkter. Det er selvfølgelig noget hårdt at skulle op om natten og være ”på” det meste af aftenen, så jeg håber det snart går over, da jeg skal i gang med arbejdet. Min mand mener hun skal lære at ligge alene og sove selv efter at have læst bogen ”godnat og sov godt”. Jeg synes hun lyder ulykkelig i sin gråd og nænner det ikke – men går det dog ikke snart over...?
Hvad har du af guldkorn til mig denne gang :-)
Mange hilsener
Carolines mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
30. oktober 2025 | Sovevaner | 10 mdr.
Vil ikke sove lur i barnevognen længere
Kære Helen Jeg håber du kan hjælpe os med at finde en måde at gøre vores...
30. oktober 2025 | Udvikling | 12 mdr.
Hej Helen. Jeg har i et langt stykke tid været i tvivl om min søn adskiller...
16. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er netop fyldt 1 år, og i den forbindelse havde vi tænkt...
9. oktober 2025 | Sovevaner | 12 mdr.
Hej Helen Vil hører hvad du tænker om min søns lurer og om der skal gøres...
27. september 2025 | Diverse | 12 mdr.
Hej Helen Min søn er startet i dagpleje, vi er en uge inde i 2 uges...
Viden om børn:
Brok (hernie)
Et barn der buler lidt ud ved navlen, har sandsynligvis navlebrok. Udposningen er typisk på størrelse med en hasselnød, men den kan også blive stor som en valnød.
Navlebrok er ikke farligt, og det forsvinder ofte før barnet er blevet 2 år. Det giver sjældent gener, men det kan sætte sig fast og give smerter - i disse tilfælde skal brokket skubbes på plads enten af forældrene eller af lægen.
Hvis navlebrokket ikke forsvinder af sig selv, vil man ofte vælge at...
Indeklima
Et godt indeklima er vigtigt for vores helbred og for blandt andet at mindske risikoen for husstøvmideallergi. Miljøstyrelsen har følgende 5 råd til bedre indeklimavaner:
1. Luk luften ind. Sørg for gennemtræk 2x5 minutter hver dag. Luften indenfor kan være mere forurenet end luften udenfor, og der skal gennemtræk til, for at luften bliver skiftet ud. Vinduer på klem giver ikke samme effekt.
2. Gør hyppigt rent. Fjern støv en gang om ugen f.eks. ved støvsugning og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





