Svar: Vil ikke køre i klapvogn og temperament
Kære Elisabeth
Det er rigtig dejligt at din datter nu er så glad for at gå at hun nogle gange foretrækker dette fremfor at blive kørt og selvom det er irriterende og tager lang tid, så skal du se det som noget positivt, at hun foretrækker at bruge sin krop ...
Når det er sagt, så ved jeg dog også godt at det er vigtigt nogle gange at få barnet sat i vognen og komme af sted og så må man gøre dette - med den frustration det så giver.
Nogle klapvogne er lavet, så barnet kan sidde både fremadvendt og bagudvendt og det kan nogle gange hjælpe at lade barnet sidde frem og kigge ud på verden. Det vil også være en god idé at slå kalechen ned, så hun bedre kan orientere sig. Derudover handler det ofte meget om at tale med barnet om, hvad man kører forbi og ikke kun bruge vognen som transport, men i stedet bruge tiden, hvor man kører, på at have fælles oplevelser. Når jeres datter går rundt og gerne vi gå selv, så er det jo for at opleve, gøre det samme som jer. Hvis I således kan gøre klapvognsturen interessant ved at tale med hende om det I går forbi, synge med hende eller måske 'køre lidt ræs' med hende, så det bliver sjovere at sidde der, så kunne det måske hjælpe.
- og så tænker du måske "jeg kan da ikke gå og synge", men hvorfor ikke? Folk må jo tænke hvad de vil, de kigger jo også hvis du kommer gående med din datter skrigende ... og hvad virker bedst: En syngende mor med en glad pige eller en stresset mor med en sur pige ...:o)
Din datter er i en alder, hvor verden meget let falder sammen og ingen forstår hende, alt er svært. Det er en alder som kræver utrolig stor opmærksomhed, omsorg og overskud og det er en tid som ofte er frustrerende for både børn og forældre.
Når børn verden ikke vil som jeres datter vil, så bliver hun så ked af det, hun bliver oprigtigt ulykkelig og hun føler at hele verden går hende imod. I sådanne situationer har hun brug for en medlidende reaktion fra jeres side, hun skal tages op i jeres arme, hun skal holdes om og hjælpes ...
... til at falde til ro. "Jamen lille skat, bliver du bare så ked af det, sååå", trøste, berolige, holde om osv.
Hvis hun er kommet derud, hvor hun ikke er i stand til at lytte til jer eller ikke kan slappe af, men kun kan give udtryk for sine følelser ved at sparke, græde og vride sig rundt, så må I forsøge at være i nærheden, så hun fortsat mærker at I er der. I skal vise hende at I godt kan rumme at hun har det sådan. At I kan holde ud at hun har det som hun har det, uden at ville ændre det og uden at tage det personligt.
Det bedste man kan gøre at sætte ord på for hende og rumme hende og de frustrationer hun har, sætte sig i nærheden, vise at man er tilgængelig, invitere hende til at blive trøstet og beroliget. Jo mere du viser hende at du forstår hende, jo mere ro hun mærker omkring sig, jo mere vil hun slappe af.
Når børn er frustrerede så kører adrenalinen rundt i kroppen og hvis man beder barnet slappe af, holde op med at være hysterisk eller lignende, så puster man til ilden, adrenalinen pumper hurtigere og barnet bliver mere og mere frustreret og ked af det. Men hvis man derimod forsøger at lytte og sætte ord på, viser at man forstår hende og at man godt kan klare at hun har det som hun har det, så slapper hun mere af, adrenalinen klinger af og hun bliver hurtigere rolig.
Husk også på at børn i jeres datters alder er meget impulsive og derfor har meget svært ved at træffe valg. Forsøg derfor at minimere de valg I giver hende - undgå f.eks. spørgsmål som "vil du have pære eller banan", "skal jeg skrælle æblet eller skære det ud" osv. Hun kan simpelthen ikke tage stilling til sådanne ting og I kan være sikre på, at hvis I spørger og får svar, så vil hun skifte mening få sekunder efter hun har fået det hun sagde ...
Prøv derfor at holde fast i de beslutninger I har taget, gør tingene simple for hende, så hun ikke skal koncentrere sig for meget om alt muligt på en gang:o)
Jeg håber at ovenstående hjælper jer lidt videre på vej, fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:
31. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Opfølgning på selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Tak for svaret på mit brev om selvstændighedsalder og afvænning...
29. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Selvstændighedsalder og afvænning af sut
Kære Helen Lige en opfølgning på mit sidste brev om min datter på 2,5 “Det...
27. januar 2026 | Opdragelse | 4 år
Kære Helen Jeg har berørt emnet før, men kommer ikke rigtig videre. Min...
26. januar 2026 | Opdragelse | 18 mdr.
Halvandenårig gør skade på sig selv - Er det normalt?
Kære Helen Jeg skriver fordi jeg er lidt bekymret for min søn på snart 18...
24. januar 2026 | Opdragelse | 2 år, 7 mdr.
Det er kun far der dur - 2 år, 7 mdr.
Kære Helen Jeg skriver til dig om min datter på 2,5 år. Hun er altid...
Viden om børn:
Moderkage
Moderkagen forsynet barnet med næring, imens det ligger inde i livmoderen. Når fødslen er forbi, og navlestrengen er klippet over, så skal moderkagen fødes.
Hos nogle kvinder kommer den helt af sig selv, hos andre skal man presse lidt for at få den ud. Det kan ske, at moderkagen ikke kan komme ud på normal vis og derfor må kvinden bedøves, og den må fjernes af en læge. Bedøvelse er nødvendigt, for hvis kvinden var vågen, ville det gøre meget ondt.
Når moderkagen...
Astma
Børn med astma trækker ikke vejret på samme måde som vi andre. Når man har astma, så snører luftvejene sig sammen, passagen for luft ind og ud af lungerne bliver mindre og barnet har derfor svært ved at trække vejret.
Astma er det man kan kalde for en lungesygdom og børn med astma vil ofte have anfald, hvor de tydeligt har problemer med vejrtrækningen. Under et astmaanfald vil barnet få en hvæsende, pibende vejrtrækning, kvælningsfornemmelse, vedvarende hoste og nogle gange også...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.






