Annonce

Annonce

Svar: Tager ikke på og spiser ikke meget


2. august 2008

Alder:
10 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Rikke

Til børn der ikke spiser særlig meget og børn som gerne skal øge deres vægt lidt, vil det være rigtig godt at tilbyde små hyppige måltider. Du skal derfor ikke fokusere så meget på, hvor meget der glider ned, men mere fokusere på at hun spiser lidt og tit.

I den madplaner jeg laver indgår altid rigtig meget mad og det kan virke helt uoverskueligt, men man skal her huske på at barnet ikke behøver spise det hele - lidt af flere forskellige ting er vigtigt og godt.

Din datter har især brug for fedtstof og proteiner for at vokse og tage på. Fedtstof får hun især når du energiberiger hendes mad med en ekstra smørklat, lidt sovs osv. men gode og vigtige fedstoffer findes især også i fisk. Derfor er det en rigtig god idé hvis du kan få hende til at spise forskellig slags fisk.

Det kan f.eks. være makrel, tun, sildepostej, rognguf eller lignende på hendes brød til frokost, ligesom I om aftenen kan spise laks, rødspættefileter, fiskefrikadeller og anden form for fisk.

Avokado er også rig på sunde og nærende fedtstoffer og du kan give hende avokado med lidt citron på, du kan dog også lave en avokadomos, som hun måske godt vil kunne lide:

1 moden avocado
½ æble uden skræl
ca. 1 spsk. A38 eller græsk yoghurt
1. Mos avocado med gaffel eller stavblender.
2. Riv æblet groft og bland det med avocadoen og
mælkeproduktet.
3. Smag til.
4. Server på fx rugbrød, grovbrød eller som fyld i en
sandwich.

Opskriften er fra Mad til spædbørn og småbørn sst. 2006

Proteiner får vi især fra kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende.

Du kan drøfte med lægen, hvorvidt det vil være relevant at tilbyde hende proteindrik. Problemet med disse er at de ofte indeholder meget protein og lidt fedt og de er ikke beregnet til så små børn ...

Det er her også vigtigt lige at huske på at hun jo fortsat vokser, tager på og faktisk lyder til at have det meget godt, så hvis du bare medtænker proteiner i madlavningen, at de proteinholdige fødevarer er vigtig, så er det rigtig godt.

Pas derimod meget på med de søde fødevarer. Sukker sætter hendes blodsukker i vejret og fjerner appetitten og lysten til mere rigtig mad og kan derved gøre at hun så ikke spiser så meget ...

Hun skal efter min mening have mad der tager udgangspunkt i det I spiser og skal ikke leve af grød hele dagen. Hvis du vil supplere hende med noget ekstra og hun er glad for at få noget med ske, så vil jeg anbefale dig at købe middagsretter på glas beregnet til babyer og tilbyde hende dette. Der er så korrekt sammensat at du ved at give hende dette er helt sikker på at hun får, hvad hun har behov for, svarende til hendes alder og det er et langt bedre supplement end grød dagen lang ...

Mit forslag til en dagsplan ...


Annonce

... ser således ud:

Morgen 7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, evt. lidt marmelade, ½ banan eller anden frugt, evt. lidt frugtmos, friske bær eller lignende. Vand af kop.

Puttes til formiddagslur evt. med amning, da hun ikke er ammet om morgenen ifølge denne plan (for at give bedre plads til morgengrøden)

Frokost 12: Bondebrødshapsere med forskelligt fiskepålæg, gerne lidt rester fra aftensmaden, det kan være lidt kogte pastaskruer, lidt kogte ærter, majs, gulerod. Kartoffelbåd, rød peberfrugt, agurkestænger eller lignende er også fint. ½ hårdkogt æg, en gang imellem en æggepandekage eller hvad du nu kan finde på

Puttes til middagslur ca 13.30-14

Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, evt. lidt rugbrødsdrys, mysli eller lignende. ½ bolle med smør, lidt ost. ½ banan eller anden frugt eller friske bær, vand af kop.

Aften 18: Aftensmad som I får, det kan være ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Sødmælk eller vand af kop.

Tilbyd gerne en portion frugtgrød med sødmælk til dessert eller indfør en godnatgrød, så hun får lidt ekstra inden hun skal sove.

Puttes til natten med amning 19.30-20


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Med hensyn til fødevareallergi så vil barnet normalt have andre symptomer end at de ikke vokser og tager så meget på. Det vil være symptomer fra:

- øjne og næse (slimhinderne bliver hævet, røde og klør)

- lungerne (astmasymptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød)

- huden (akut nældefeber eller børneeksem, der forværres, når barnet spiser den pågældende fødevare)

- Mave-tarmkanal (mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré)

Det lyder ikke som om at din datter har nogle af disse symptomer ...? Udelukke at hun har allergi kan jeg naturligvis ikke:o)

De fleste børn tager mest på i de første levemåneder og i takt med at de bliver ældre falder vægtøgningen og de vokser heller ikke så meget i længden. Gennemsnitligt vil de fleste børn de første måneder af deres liv tage ca 800g på om måneden og omkring 10-11 måneders alderen ligger gennemsnittet på ca 300g. Der er dog store individuelle forskelle og selvom din datter har ligget højt på kurven da hun blev født og så faldt ned på en nedre kurve derefter, så er det vigtigste lige nu at hun ikke falder yderligere ned, men bliver liggende hvor hun ligger.

Med hensyn til længdevæksten, så vil de fleste børn de første måneder af deres liv vokse 3-4 cm om måneden og omkring 10-11 måneders alderen vokse ca 1 cm.

Jeres læge vil måle og veje hende igen, når hun skal til 12 måneders undersøgelse og I vil naturligvis her drøfte hendes udvikling og de bekymringer du har. Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé til hvordan I kommer videre samt giver lidt ro med på vejen.

Fortsat held og lykke:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Lus hos børn

Rigtig mange familier oplever, at deres børn kommer hjem med lus, og det bedste du kan gøre er at kæmme dit barn. Kæmning gør du bedst således:

1. Først vasker du barnets hår almindeligt. Helt våde lus sidder stille, men hvis lusene er tørre eller kun let fugtige, så bevæger de sig rundt. Våde lus er derfor lettere at få fat i. Sæt barnet på en stol foran dig, så du sikrer dig en god arbejdsstilling. Det tager tid at kæmme hår.

2. Så kommer du en god portion balsam...

Læs mere i Babylex

Madpakke og børn

Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.

Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)

Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg har købt din bog om børn og mad, og igen må jeg virkelig rose din måde at skrive på, det er alletiders bog :-) Jeg har 3 af dine bøger og jeg er vild med dem :-)

Tak fra mor til dreng på 4 måneder.


Annonce