Svar: Tager ikke på og spiser ikke meget
Kære Rikke
Til børn der ikke spiser særlig meget og børn som gerne skal øge deres vægt lidt, vil det være rigtig godt at tilbyde små hyppige måltider. Du skal derfor ikke fokusere så meget på, hvor meget der glider ned, men mere fokusere på at hun spiser lidt og tit.
I den madplaner jeg laver indgår altid rigtig meget mad og det kan virke helt uoverskueligt, men man skal her huske på at barnet ikke behøver spise det hele - lidt af flere forskellige ting er vigtigt og godt.
Din datter har især brug for fedtstof og proteiner for at vokse og tage på. Fedtstof får hun især når du energiberiger hendes mad med en ekstra smørklat, lidt sovs osv. men gode og vigtige fedstoffer findes især også i fisk. Derfor er det en rigtig god idé hvis du kan få hende til at spise forskellig slags fisk.
Det kan f.eks. være makrel, tun, sildepostej, rognguf eller lignende på hendes brød til frokost, ligesom I om aftenen kan spise laks, rødspættefileter, fiskefrikadeller og anden form for fisk.
Avokado er også rig på sunde og nærende fedtstoffer og du kan give hende avokado med lidt citron på, du kan dog også lave en avokadomos, som hun måske godt vil kunne lide:
1 moden avocado
½ æble uden skræl
ca. 1 spsk. A38 eller græsk yoghurt
1. Mos avocado med gaffel eller stavblender.
2. Riv æblet groft og bland det med avocadoen og
mælkeproduktet.
3. Smag til.
4. Server på fx rugbrød, grovbrød eller som fyld i en
sandwich.
Opskriften er fra Mad til spædbørn og småbørn sst. 2006
Proteiner får vi især fra kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende.
Du kan drøfte med lægen, hvorvidt det vil være relevant at tilbyde hende proteindrik. Problemet med disse er at de ofte indeholder meget protein og lidt fedt og de er ikke beregnet til så små børn ...
Det er her også vigtigt lige at huske på at hun jo fortsat vokser, tager på og faktisk lyder til at have det meget godt, så hvis du bare medtænker proteiner i madlavningen, at de proteinholdige fødevarer er vigtig, så er det rigtig godt.
Pas derimod meget på med de søde fødevarer. Sukker sætter hendes blodsukker i vejret og fjerner appetitten og lysten til mere rigtig mad og kan derved gøre at hun så ikke spiser så meget ...
Hun skal efter min mening have mad der tager udgangspunkt i det I spiser og skal ikke leve af grød hele dagen. Hvis du vil supplere hende med noget ekstra og hun er glad for at få noget med ske, så vil jeg anbefale dig at købe middagsretter på glas beregnet til babyer og tilbyde hende dette. Der er så korrekt sammensat at du ved at give hende dette er helt sikker på at hun får, hvad hun har behov for, svarende til hendes alder og det er et langt bedre supplement end grød dagen lang ...
Mit forslag til en dagsplan ...
... ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, evt. lidt marmelade, ½ banan eller anden frugt, evt. lidt frugtmos, friske bær eller lignende. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur evt. med amning, da hun ikke er ammet om morgenen ifølge denne plan (for at give bedre plads til morgengrøden)
Frokost 12: Bondebrødshapsere med forskelligt fiskepålæg, gerne lidt rester fra aftensmaden, det kan være lidt kogte pastaskruer, lidt kogte ærter, majs, gulerod. Kartoffelbåd, rød peberfrugt, agurkestænger eller lignende er også fint. ½ hårdkogt æg, en gang imellem en æggepandekage eller hvad du nu kan finde på
Puttes til middagslur ca 13.30-14
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, evt. lidt rugbrødsdrys, mysli eller lignende. ½ bolle med smør, lidt ost. ½ banan eller anden frugt eller friske bær, vand af kop.
Aften 18: Aftensmad som I får, det kan være ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Sødmælk eller vand af kop.
Tilbyd gerne en portion frugtgrød med sødmælk til dessert eller indfør en godnatgrød, så hun får lidt ekstra inden hun skal sove.
Puttes til natten med amning 19.30-20
Med hensyn til fødevareallergi så vil barnet normalt have andre symptomer end at de ikke vokser og tager så meget på. Det vil være symptomer fra:
- øjne og næse (slimhinderne bliver hævet, røde og klør)
- lungerne (astmasymptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød)
- huden (akut nældefeber eller børneeksem, der forværres, når barnet spiser den pågældende fødevare)
- Mave-tarmkanal (mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré)
Det lyder ikke som om at din datter har nogle af disse symptomer ...? Udelukke at hun har allergi kan jeg naturligvis ikke:o)
De fleste børn tager mest på i de første levemåneder og i takt med at de bliver ældre falder vægtøgningen og de vokser heller ikke så meget i længden. Gennemsnitligt vil de fleste børn de første måneder af deres liv tage ca 800g på om måneden og omkring 10-11 måneders alderen ligger gennemsnittet på ca 300g. Der er dog store individuelle forskelle og selvom din datter har ligget højt på kurven da hun blev født og så faldt ned på en nedre kurve derefter, så er det vigtigste lige nu at hun ikke falder yderligere ned, men bliver liggende hvor hun ligger.
Med hensyn til længdevæksten, så vil de fleste børn de første måneder af deres liv vokse 3-4 cm om måneden og omkring 10-11 måneders alderen vokse ca 1 cm.
Jeres læge vil måle og veje hende igen, når hun skal til 12 måneders undersøgelse og I vil naturligvis her drøfte hendes udvikling og de bekymringer du har. Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé til hvordan I kommer videre samt giver lidt ro med på vejen.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
11. juni 2026 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Kære Helen Vi kunne godt bruge lidt hjælp til madopstarten af vores pige,...
9. juni 2026 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen Vi har lillebror på 7 måneder, som trives. Dog har jeg et...
16. april 2026 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen Jeg søger lidt gode råd ift vores søns madvaner. Han har...
4. marts 2026 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Vil kun ammes i søvn og afviser oftest flaske med MME
Kære Helen Jeg har en datter på 8,5 måneder, hvis våde bleer efterhånden er...
5. februar 2026 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen Jeg har læst, at NAN modermælkserstatning kaldes tilbage, og jeg...
Viden om børn:
Faderskab
Et barn, der er født i Danmark, skal som udgangspunkt have registreret en far. Det er vigtigt, fordi barnet har ret til at kende sin biologiske baggrund, og fordi faderskabet giver både barnet og faren en række rettigheder og pligter.
Hvis I forældre er gift, så får faderen automatisk faderskabet. Hvis I forældre ikke er gift, så skal du ansøge om faderskabet - og det skal du gøre i forbindelse med barnets fødsel og inden for 4 uger. Hvis I ikke har anmeldt faderskabet inden for...
Body Mass Index - BMI
Body Mass Index er en beregning af hvordan en persons højde passer til personens vægt. BMI defineres som vægten i kg divideret med højden i meter i anden (kg/m2).
Et sundt BMI for voksne ligger mellem 18.5-24.9. Man bruger ikke denne måling til små børn, men i stedet bruger man vækstkurver.
Ved at tegne barnets længde/højde og vægt ind på en kurve, så kan man følge om barnet vokser som det skal.
En tommelfingerregel lyder at små børn fordobler...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.









