Svar: Tager ikke på og spiser ikke meget
Kære Rikke
Til børn der ikke spiser særlig meget og børn som gerne skal øge deres vægt lidt, vil det være rigtig godt at tilbyde små hyppige måltider. Du skal derfor ikke fokusere så meget på, hvor meget der glider ned, men mere fokusere på at hun spiser lidt og tit.
I den madplaner jeg laver indgår altid rigtig meget mad og det kan virke helt uoverskueligt, men man skal her huske på at barnet ikke behøver spise det hele - lidt af flere forskellige ting er vigtigt og godt.
Din datter har især brug for fedtstof og proteiner for at vokse og tage på. Fedtstof får hun især når du energiberiger hendes mad med en ekstra smørklat, lidt sovs osv. men gode og vigtige fedstoffer findes især også i fisk. Derfor er det en rigtig god idé hvis du kan få hende til at spise forskellig slags fisk.
Det kan f.eks. være makrel, tun, sildepostej, rognguf eller lignende på hendes brød til frokost, ligesom I om aftenen kan spise laks, rødspættefileter, fiskefrikadeller og anden form for fisk.
Avokado er også rig på sunde og nærende fedtstoffer og du kan give hende avokado med lidt citron på, du kan dog også lave en avokadomos, som hun måske godt vil kunne lide:
1 moden avocado
½ æble uden skræl
ca. 1 spsk. A38 eller græsk yoghurt
1. Mos avocado med gaffel eller stavblender.
2. Riv æblet groft og bland det med avocadoen og
mælkeproduktet.
3. Smag til.
4. Server på fx rugbrød, grovbrød eller som fyld i en
sandwich.
Opskriften er fra Mad til spædbørn og småbørn sst. 2006
Proteiner får vi især fra kød, indmad, æg og forskellige fuldkornsprodukter. Lad derfor din datter spise disse ting også. Hun må f.eks. gerne få hårdkogt æg og hun må også gerne få omelet og lignende.
Du kan drøfte med lægen, hvorvidt det vil være relevant at tilbyde hende proteindrik. Problemet med disse er at de ofte indeholder meget protein og lidt fedt og de er ikke beregnet til så små børn ...
Det er her også vigtigt lige at huske på at hun jo fortsat vokser, tager på og faktisk lyder til at have det meget godt, så hvis du bare medtænker proteiner i madlavningen, at de proteinholdige fødevarer er vigtig, så er det rigtig godt.
Pas derimod meget på med de søde fødevarer. Sukker sætter hendes blodsukker i vejret og fjerner appetitten og lysten til mere rigtig mad og kan derved gøre at hun så ikke spiser så meget ...
Hun skal efter min mening have mad der tager udgangspunkt i det I spiser og skal ikke leve af grød hele dagen. Hvis du vil supplere hende med noget ekstra og hun er glad for at få noget med ske, så vil jeg anbefale dig at købe middagsretter på glas beregnet til babyer og tilbyde hende dette. Der er så korrekt sammensat at du ved at give hende dette er helt sikker på at hun får, hvad hun har behov for, svarende til hendes alder og det er et langt bedre supplement end grød dagen lang ...
Mit forslag til en dagsplan ...
... ser således ud:
Morgen 7.30: Havregrød lavet med sødmælk og smørklat, sødmælk af kop
Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, lidt ost i stænger, evt. lidt marmelade, ½ banan eller anden frugt, evt. lidt frugtmos, friske bær eller lignende. Vand af kop.
Puttes til formiddagslur evt. med amning, da hun ikke er ammet om morgenen ifølge denne plan (for at give bedre plads til morgengrøden)
Frokost 12: Bondebrødshapsere med forskelligt fiskepålæg, gerne lidt rester fra aftensmaden, det kan være lidt kogte pastaskruer, lidt kogte ærter, majs, gulerod. Kartoffelbåd, rød peberfrugt, agurkestænger eller lignende er også fint. ½ hårdkogt æg, en gang imellem en æggepandekage eller hvad du nu kan finde på
Puttes til middagslur ca 13.30-14
Eftermiddag 16: En portion tykmælk med frugtmos, evt. lidt rugbrødsdrys, mysli eller lignende. ½ bolle med smør, lidt ost. ½ banan eller anden frugt eller friske bær, vand af kop.
Aften 18: Aftensmad som I får, det kan være ris, pasta, kød, fisk, grøntsager, sovs af forskellig slags. Sødmælk eller vand af kop.
Tilbyd gerne en portion frugtgrød med sødmælk til dessert eller indfør en godnatgrød, så hun får lidt ekstra inden hun skal sove.
Puttes til natten med amning 19.30-20
Med hensyn til fødevareallergi så vil barnet normalt have andre symptomer end at de ikke vokser og tager så meget på. Det vil være symptomer fra:
- øjne og næse (slimhinderne bliver hævet, røde og klør)
- lungerne (astmasymptomer med hoste, piben og hvæsen, trykken for brystet og åndenød)
- huden (akut nældefeber eller børneeksem, der forværres, når barnet spiser den pågældende fødevare)
- Mave-tarmkanal (mavesmerter, kvalme, opkastninger og diarré)
Det lyder ikke som om at din datter har nogle af disse symptomer ...? Udelukke at hun har allergi kan jeg naturligvis ikke:o)
De fleste børn tager mest på i de første levemåneder og i takt med at de bliver ældre falder vægtøgningen og de vokser heller ikke så meget i længden. Gennemsnitligt vil de fleste børn de første måneder af deres liv tage ca 800g på om måneden og omkring 10-11 måneders alderen ligger gennemsnittet på ca 300g. Der er dog store individuelle forskelle og selvom din datter har ligget højt på kurven da hun blev født og så faldt ned på en nedre kurve derefter, så er det vigtigste lige nu at hun ikke falder yderligere ned, men bliver liggende hvor hun ligger.
Med hensyn til længdevæksten, så vil de fleste børn de første måneder af deres liv vokse 3-4 cm om måneden og omkring 10-11 måneders alderen vokse ca 1 cm.
Jeres læge vil måle og veje hende igen, når hun skal til 12 måneders undersøgelse og I vil naturligvis her drøfte hendes udvikling og de bekymringer du har. Jeg håber at mine tanker hjælper lidt videre på vej og giver lidt idé til hvordan I kommer videre samt giver lidt ro med på vejen.
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.
Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...
27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...
20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.
Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
Viden om børn:
Calcium
Calcium findes hovedsagligt i mælkeprodukter, herunder modermælk og modermælkserstatninger.
Calcium er vigtigt til opbygning af skelettet og er derfor af stor betydning for børn, der naturligt skal vokse meget. Hvis barnet ikke får calcium nok, vil der frigøres calcium fra skelettet for at opretholde koncentrationen af calcium i blodet.
Børn der ammes eller får flaske får dækket deres behov for calcium derigennem og det anbefales at børn får modermælk eller...
Børnemad
De første måneder at barnets liv kalder man for mælkeperioden, da barnets mad udelukkende består af mælk. Barnet ernæres her enten af modermælk eller af modermælkserstatning. Når barnet er mellem 4-6 mdr kan barnet begynde at få lidt skemad.
Den periode som afløser mælkeperioden kaldes overgangsperioden. Den varer til barnet er ca. 9 mdr gammelt. Det er overgangen fra flydende mad, til mad med struktur og klumper til mere og mere bid og mad i stykker, til at barnet kan spise mere...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







