Brev:
Mad, søvn og vælling aften?

Kære Helen
Ja så er jeg på banen igen med et par spørgsmål. Denne gang har jeg igen været på dine sider for at forsøge at hente svar først, og jeg bliver nødt til at sige at det er så dejligt at læse dine svar, så fyldt med omsorg og gode råd. Tak for det!
Vores datter er lige knap seks måneder nu.
Vores ”problem” er i forbindelse med mad og søvn. Jeg tænker at de jo nok hænger noget sammen... og det bliver nok lidt rodet, men jeg prøver. Der er jo mange informationer, du har brug for.
Vi har lige haft tre ugers herlig ferie, hvor lagrene virkelig blev fyldt op, ikke mindst for far og datter, der så rigtig meget til hinanden og virkelig nød at være så meget sammen. Det var stille og roligt, ikke lange rejser. Ferien bød dog også på nogle forrykninger i forhold til vores normale rytmer. Tidligere blev hun normalt lagt når hun blev træt allerede kl. 18 og så kunne hun godt sove 4 timer i første stræk. Herefter blev hun ammet ca 2 gange indtil hun vågnede helt til morgen (6-7)
Under ferien blev dette dog rykket, ikke foranlediget af os, men af at hun simpelthen vågnede igen mens jeg var ved at lægge hende. Så vi tænkte at hun måske ikke var træt nok og begyndte at trække den en halv times tid. På den måde kunne hun også være med til aftensmåltidet, hvilket ville være fint, når hun skulle begynde på fast føde.
Det gjorde hun så, også i ferien. Vi startede hende i det meget små med lidt grød med frugt. Hun syntes det var sjovt, men spiste ikke det helt store. Siden har vi så langsomt trappet op.
Og der er sket så meget med hende i ferien. På den gode måde – hun har sådan udviklet sig og responderer og kræver meget mere fra interaktioner.
Siden vi kom tilbage har vi flyttet hende lige så stille til tremmeseng fra lift. Nu sover hun stadig i liften om dagen men i tremmesengen om natten. Hun er glad for at være der – vi har leget en del derinde inden vi flyttede over og der ser ikke ud til at være noget.
Nu er der så imidlertid sket noget med hendes søvn... Vi spiser tidligt og hun er med ved måltidet fra ca 17.30. Vi begynder putteritual ca 18.30 og så ammer jeg ca. 19. Hun falder ofte i søvn ved brystet (selvom jeg prøver at flytte hende før) ret hurtigt. Og har som sagt tidligere kunnet sove et godt stræk derfra. Men nu vågner hun gerne ved 19.30-tiden og måske igen kl. 20. Begge gange starter det med lidt klynk, som vi prøver at fange før hun vågner helt. Men hun vågner gerne og vil så have bryst. Hun virker ret sulten, men falder dog hurtigt til ro og i søvn ved brystet.
Og så vågner hun igen ved 22 tiden og så de seneste mange nætter faktisk hver anden time natten igennem. Jeg er ret træt, jo, så en gang imellem får jeg hende ikke lagt tilbage i egen seng og så vågner jeg et par timer senere, og lægger hende bare til. Jeg ved godt at vi kan vække hinanden og jeg vil også helst have hende i sin egen seng, men nogle gange falder jeg simpelthen i søvn...
Mht mad har vi som sagt trappet op. Jeg fik et råd af en anden sundhedsplejerske at trappe lidt op i mad, så jeg kunne få noget i hende i løbet af dagen. I forvejen ved jeg at dette er vigtigt, så jeg prøver også at lægge hende til så ofte jeg kan foruden altså at give hende tre måltider om dagen. Men jeg tænker om det alligevel er for hurtigt at vi har trappet op? Hun får meget lidt af gangen og vil nogle gange ikke have særlig meget. På en god dag spiser hun godt ½ dl. mos. Hun får grød morgen og mos frokost og ...
... aften.
Og så fik hun forstoppelse, nogle dage med fem dage imellem. Vi er nu begyndt på laktulose, men har ret svært ved at få det i hende – nogen fif? Det har virket lidt – hun har haft afføring hver 2-3 dage siden vi begyndte, men det er stadig ret fast og hun klemmer noget for at få det ud. Samtidig er hun ikke helt vild med vand... har prøvet både kop, flaske og tudekop. Det bliver til lidt, men jeg har ikke indtryk af at hun får nok. Har du nogle gode ideer til hvordan man kan lære hende det med vandet?
Da jeg havde det skidt med at blive ved at give hende mad uden at der kom noget ud, har vi tappet ned igen i antal måltider. Nu får hun grød formiddag/frokost og mos aften. Hun er meget glad for mos, men spiser ikke meget. Den største portion har været 6 cl. Grød (tre snapseglas) med lidt MME.
Nu falder hun så ikke længere i søvn ved brystet, men vågner op igen, selvom hun var træt da vi begyndte at putte. Så har hun en lille fest, hvor hun bare hygger i sin seng og vi kommer forbi engang imellem og kysser godnat. Og det er dejligt. Men når hun falder ned igen og bliver træt vil hun helst have mere bryst og falder så helt til ro og i søvn... Og vågner som sagt ofte ret hurtigt igen. Er hun mon lidt speedet af maden?
Jeg kan læse på dine sider at du flere steder anbefaler at man giver en flaske vælling om aftenen. Vi har været kede af det fordi det kan være svært at vænne fra igen. Men er der andre grunde til at undgå det? Jeg tænker at hun måske ikke bliver tanket nok op, når hun kun spiser så små måltider. Hun har aldrig været en, der spiste to bryster på en gang, så måske spiser hun bare for lidt til at blive tanket ordentligt op?
Jeg byder hende brystet så tit jeg kan, specielt her i varmen, men det er ikke altid hun vil have. Og hendes måltider er jo som sagt stadig små...
Det skal nok lige sige at jeg ville være super ked af hvis amningen stopper nu – vil gerne amme hende så længe jeg kan. Måske også derfor er jeg ked af at erstatte en amning med vælling (eller er MME bedre??) Men hvis det kan mætte mere, så er det jo det vigtigste, så hun kan få sin søvn.
Men jeg kan ikke sige at der er noget at mærke på hende – hun stortrives, er glad og nysgerrig og fuld af smil. Vi kysser, nusser og leger en stor del af dagen, tror bestemt ikke hun mangler tryghed. Jeg tror at der er sket meget i hendes verden den sidste måned og hun tager det flot. Og rytmen skal jo ændres, som hun bliver ældre. Blot kunne det være dejligt, også for hende, hvis vi kunne få nogen længere sovestræk. Også fordi der jo ikke er længe til at hun kan forventes at sove igennem fra midnat til morgen, altså uden mælk.
Jeg har tidligere skrevet til dig om hendes dagslure og det er desværre så om så med længden af dem stadigvæk. Jeg prøver at holde en fast rutine der også, men den er stadig afhængig af længden af hendes lure. Jeg tror jo på at dagsrytmen er vigtig for natterytmen – det er bare ret svært, når det er uforudsigeligt om hun sover 2 eller 4 timer på en dag...
Et lille tillægsspørgsmål – når man giver sidste amning eller evt en flaske inden hun skal sove, hvor vigtigt er det så at man børster tænder bagefter?
Det vi tænker kunne blive ny rutine var:
Spisning 1730
Pusling
Amning
Tandbørstning, lidt ”krutten af”
Stille dans
Putning med sang og evt vælling??
Sove 1930
Puha, det var en lang smøre – håber du kan hitte hoved og hale i det. Håber ikke jeg har glemt noget vigtigt.
Mange hilsener,
GP
Annoncer
Sponsorerede artikler
Få det perfekte, glødende og sunde look med Skøn Skincare
Hvis du ønsker at nyde velvære og luksus uden parfume, er der heldigvis mange lækre produkter, der kan give dig denne oplevelse. Gravide, småbørnsforældre og personer med parfumeallergi har ofte problemer med at finde produkter, der giver velvære og luksus uden parfume. Her introduceres SKØN ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
19. april 2026 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Som du ved, så er vores barn nummer 2 en svær størrelse, der har...
17. marts 2026 | Sovevaner | 7 mdr.
Gå fra 3 til 2 lurer og god vågentid
Kære Helen Min datter er 7,5 måned og jeg føler nu at hun er klar til at...
2. februar 2026 | Sygdom | 7 mdr.
Hej Helen Tak for alle dine svar :) Min datter er nu 7.5 måned og vi har...
26. januar 2026 | Diverse | 6 mdr.
Påvirkning af trist mor på baby
Hej Helen Jeg har to overordnede spørgsmål, som jeg brændende ønsker svar og...
7. januar 2026 | Sovevaner | 5 mdr.
Svært ved at sove indendørs og puttes til natten
Hej Helen Det er et stykke tid siden, at jeg sidst havde brug for lidt...
Viden om børn:
Madpakke og børn
Når barnet begynder i pasningsordning, vil det mange steder selv skulle have en madpakke med hjemmefra.
Det er altid vigtigt at give barnet et varieret tilbud af fødevarer - det kan være rugbrød eller anden form for fiberholdigt brød, det kan være pasta sammen med rester fra aftensmaden, kød, fisk, frugt og grønt. Jo mere variation, jo bedre :)
Det er en god idé at give barnet ting med, som er pakket lidt hver for sig. Mange børn er glade for at have en madkasse,...
Røgede fisk og børn
Grillede og røgede fisk kan have et højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet fisk, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Anvend så vidt muligt koldrøgning, fremfor varmt røgede fisk.
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. På grillen bør fisken pakkes ind i folie.
- Vær opmærksom på at...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







