8 tegn på hashmisbrug

Er du i tvivl om du selv eller en pårørende har et hashmisbrug? Eller er du måske forældre til en hashmisbruger, og har brug for hjælp? Så læs videre og lær de 8 tegn på misbrug af hash at kende.

Kender du en der har et hashmisbrug eller er du selv endt i en ond spiral, så læs mere om behandling af hashmisbrug.

De 8 tegn på hashmisbrug

1. Manglende energi og sløvhed
Ét af de otte tegn på et hashmisbrug, er at din krop og dit sind konstant føles energiforladt og sløv. Pligter og rutiner som normalt var overkommelige, er næsten ikke til at overskue længere.

2. Angst og paranoia
Et andet tegn på et hashmisbrug, er de mentale følger et længere hashmisbrug kan medføre. Den behagelige virkning kan få én til at føle sig afslappet og glad, mere snakkesalig og give grineflip. Den ubehagelige virkning af hash kan give følelser af angst, mistænksomhed, panik og paranoia. Flere studier viser en tydelig sammenhæng mellem et længerevarende hashmisbrug og risikoen for at udvikle en mental eller psykisk lidelse, såsom angst/paranoia og skizofreni. Dernæst oplever nogle også psykoser.

3. Nedsatte kognitive evner
Et tredje tegn på et misbrug af hash er nedsatte kognitive evner, såsom nedsat intelligens- samt koncentrationsproblemer, indlæringsbesvær og problemer med hukommelse. Koncentrationsbesværet og manglende fokus hænger sammen med den manglende energi og sløvhed der dominerer dagligdagen. Dernæst så er thc eller hash generelt et rusmiddel der nedsætter hjernens funktion. Ydermere risikerer unge hashmisbrugere, at deres indlæringsevne, hukommelse og kognitive evner generelt nedsættes betydeligt, som følge af et misbrug af hash. Det er den samme påvirkning hos voksne, der ryger hash, men hvor de voksnes skader aftager eller genoprettes, når de holder op med at ryge hash, tyder meget på, at de unges tab er vedvarende.

4. Manglende engagement
I et hashmisbrug får man typisk kun gjort de ting der er allermest nødvendige i sin dagligdag. Dette betyder, at der bliver slækket på arbejde, uddannelse, venner og familie eller fritidsaktiviteter i et hashmisbrug, da overskuddet ikke er til det. Dette går også ud over ens interesse for at lære nye ting. Undersøgelser viser, at unge hashrygere får dårligere karakterer end gennemsnittet, de har markant flere sygedage, og de afbryder deres studier eller opgiver deres læreplads oftere end andre.

5. Personlighedsændringer
Pårørende kan opleve at vedkommende, der ryger hash ændrer sig. Denne form for personlighedsændring skyldes, at vedkommende er blevet afhængig af hash, og dermed ikke agere som normalt. Dernæst føler misbrugeren sig højst sandsynlig ikke som sig selv uden indtagelse af hash.

6. Manglende dømmekraft
Et hashmisbrug kan udløse manglende dømmekraft. Hash kan nemlig give en følelse af, at der er nogen efter en – og at man kan agere bedrevidende og dermed klogere end andre. Ofte vil man bruge undskyldninger for misbruget som: “Det er jo bare en plante og det er medicin og helt uskadeligt” - hvilket er en helt fejlagtig udtalelse.

7. Nedsat immunforsvar
Et misbrug af hash nedsætter immunforsvaret, og øger dermed risikoen for at udvikle livstruende sygdomme, såsom hjerteproblemer, forhøjet blodtryk eller lungekræft.

8. Forringet sædkvalitet
Hvis du ryger hash som mand, bliver din sædkvalitet dårligere. Rygning påvirker sædkvaliteten hos mænd ved at især bevægeligheden og koncentrationen af sædceller falder i takt med, hvor meget, du ryger som mand. Mænd under 30 år, der indtager cannabis, fordobler deres risiko for en lav sædkvalitet og har altså dermed en nedsat chance for at få børn.

Hvornår er man misbruger af hash?

Hvis en person fremviser et eller flere af de otte tegn på hashmisbrug, bør han/hun få hjælp til at undersøge om der er tale om et misbrug. Derudover stilles diagnosen for hashafhængighed, når mindst tre af følgende seks hashmisbrug symptomer er til stede:

- Tanker, der kredser om hash, er et tydeligt tegn på hashmisbrug. Ligeledes er perioder, hvor man oplever en stærk lyst el. behov for at ryge, og hvor man bliver meget irriteret, hvis man ikke har mulighed for at ryge.
- Ryger mere end planlagt og har manglende kontrol over, hvornår og hvor meget man ryger, eksempelvis hvor du har lovet dig selv eller andre at lade være med at ryge hash, men gør det alligevel.
- Hash abstinenser, hvis du holder op med at ryge hash, eksempelvis nattesved, søvnproblemer, humørsvingninger, nedsat appetit, eventuelt mareridt, muskelsmerter og hovedpine.
- Tolerance-øgning. At der skal mere hash til for at give den samme virkning, eller at rusen fra samme mængde hash bliver mindre intens over tid.
- Hash spiller en dominerende rolle i personens liv, det vil sige, at man prioriterer aktiviteter, hvor man samtidig kan ryge hash frem for aktiviteter, hvor man ikke kan, eksempelvis ved at venner der ikke ryger hash udskiftes med folk, der gør.
- Fortsat hashrygning trods erkendt skadevirkning det vil sige, at man i et hashmisbrug fortsætter med at ryge, selvom det giver problemer i familien, på arbejde, på uddannelsen eller andet.

Kan man blive afhængig af hash?

Det korte svar er ja. Hash er vanedannende og afhængighedsskabende på samme niveau som alkohol. Der skal faktisk ikke så meget til. Et dagligt forbrug i cirka to uger er tilstrækkelig nok til, at man kan få abstinenssymptomer. Det kræver professionel hjælp at komme ud af et hashmisbrug.

Hvad er hash?

Hash er et rusmiddel, der stammer fra hampeplanten “Cannabis Sativa” og indeholder det aktive stof ‘thc’. Cannabis-planten kan bruges til at lave flere forskellige former for rusmidler, hvor hash er den mest kendte form. Hash kendes også som pot, marihuana, skunk og cannabisolie.

Hvordan påvirker hash hjernen?

Cannabis nedsætter korttidshukommelsen, reaktionsevnen og opmærksomheden. Hash nedsætter evnen til indlæring, til at løse komplicerede opgaver og til at koordinere bevægelser. Der sker ændringer i oplevelsesmåde, sansning og af tidsfornemmelsen, så tiden går langsommere, lys og lyd opleves anderledes og ofte mere intenst. Læs mere om de otte hash bivirkninger længere oppe i teksten.

Kan man dø af hash?

Et overforbrug af hash forhøjer risikoen for fysiske lidelser, såsom forhøjet blodtryk, hjerteproblemer og lungekræft, som er tilstande der i værste tilfælde kan medføre dødsfald. Dernæst findes der psykiske tilstande, udløst af hash, der også kan blive livstruende på længere sigt. En hashpsykose kan ligesom andre psykoser være farlige for både personen og omgivelserne. Derudover kan mentale tilstande, som depression udløses af hash og give en øget selvmordstendens hos den enkelte misbruger.

Hvad er en hashpsykose?

En hashpsykose er en psykotisk tilstand, som kan opstå efter indtagelse af hash. I forbindelse med hashrusen, eller i perioden efter, kan nogle personer opleve en tilstand af uvirkelighed. Tilstanden kan være kortvarig, eller kan trække ud i dage eller uger. Man kan opleve at føle sig overvåget og have fornemmelsen af at nogle følger efter én. Man kan blive bange for at bruge sin computer og telefon. Man kan også føle, at ens venner og familie vil én ondt. Når man går på gaden, kan man opleve at andre mennesker taler om én og måske kigger meget efter personen, selvom dette ikke er tilfældet.

Hash abstinenser hvor længe?

Når man er afhængig af hash, vil man typisk opleve hash abstinenser, når man ikke ryger eller indtager hash i en periode. Dette skyldes, at kroppen har vænnet sig til være påvirket af hash. Man oplever abstinenser såsom rastløshed, irritabilitet, dårligt humør, søvnbesvær og voldsomme natlige svedeture. Disse er værst umiddelbart efter, man er stoppet med at ryge, og aftager som regel i løbet af de første par uger. Det er ikke unormalt at have abstinenser efter hash i flere måneder efter stop. Abstinenserne indtræder normalt efter cirka 24 timer.

Hvordan stopper man hashmisbrug?

Hashmisbrug kan være svært at håndtere alene. Selvom man måske kan gøre sig selv stoffri, så vil den underliggende årsag til misbruget være ubehandlet. Dette medfører fare for tilbagefald, og professionel behandling er derfor vores klare anbefaling. Du kan også tilgå hashmisbrug behandling i København.

Læs mere om misbrugsbehandling: Sådan kommer du ud af misbrug