Svar: Hjælp jeg er for tynd
Hej med dig
Når drenge kommer i puberteten, så bliver de ofte meget lange,- får lange arme og lange ben og kan godt i en periode virke tynde og 'ranglede'. Måske er det, hvad der sker for dig i øjeblikket.
Det er vigtigt at du spiser en sund og varieret kost. Derudover er det en rigtig god idé at dyrke noget motion, både fordi motion giver lyst til at spise, men også fordi motion kan give en pæn figur og en øget muskelmasse, som jo vejer. Det er bedre for dig at tage på i muskler i stedet for at tage på i fedt.
Du har behov for flere kalorier end du forbrænder. Det høje kalorieindtag skal hovedsageligt komme fra de langsomme kulhydrater. Det er f.eks. grovpasta, naturris, kartofler og rodfrugter. Hvis du spiser for mange tomme kalorier (slik, cola, fede fødevarer) så vil din vægtøgning skyldes at du tager på i fedt, istedet for muskler.
Ud over kulhydrater, så er det vigtigt at du får proteiner, som er vores krops byggesten. Proteiner er med til at bygge og reparere vores muskler. Proteiner får du især gennem kød, fjerkræ og fisk. Æg indeholder også meget protein. Du har brug for tre hovedmåltider og 2-3 mellemmåltider hver dag og det er vigtigt altid at spise en god portion morgenmad.
For at din krop fungerer bedst muligt er det også en god idé at spise grøntsager og frugt, samt drikke meget vand. Det er nødvendigt at få fedt for at kroppen kan fungere, men undgå de mættede fedtsyrer, som er i fede mælkeprodukter som ost, dressinger, kager osv. Prøv at se på indholdsdeklarationer på ...
... forskellige madvarer.
Dette var omkring kosten. Derudover så vil det som sagt være en god idé at du begyndte at dyrke en eller anden form for motion. Det kan være styrketræning i et motionscenter, løb, cykling, roning, svømning osv. hvad du nu har lyst til, simpelthen for at få muskelmasse, som også vejer og som samtidig giver en pæn facon.
Et forslag til mad i løbet af en dag kunne se således ud:
Morgen: Grovbrød med ost og lidt marmelade, en lille portion yoghurt med müsli, 1 glas juice.
Formiddag: Gulerødder og lidt frugt, gerne en grovbolle eller et par grovkiks og måske et glas mælk.
Frokost: Rugbrød med forskelligt pålæg, gerne fisk f.eks. tun. Det kan også være et pitabrød med salat, grøntsager og kød, eller en portion pastasalat med grøntsager og en grovbolle.
Eftermiddag: En banan og måske lidt andet frugt. En kop te.
Aftensmad: Pasta, ris og lignende, magert kød og forskellige grøntsager.
Sen aften: Et frugtfad, evt. en grovbolle eller et stykke grovbrød med skinke eller ost.
Da du kun er 13 år, så er det vigtigt at du tager dine forældre med på råd,- det er jo nok dem der handler mest ind? Derudover så synes jeg at du skal gå op til sundhedsplejersken på skolen og bede hende hjælpe dig. Det er en god idé da hun kan se dig, hvilket jeg jo ikke kan. Sundhedsplejersken har også din vægtkurve liggende fra du begyndte at gå i skole, så sammen med hende, kan du få et indtryk at hvormeget du er vokset. Måske er du vokset rigtig meget i højden på det sidste:o)
Fortsat held og lykke.
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Viden om børn:
Ufrivillig natlig vandladning
Når børn tisser i sengen om natten, så kalder man det ufrivillig natlig vandladning, sengevædning eller Enuresis. Og der kan være flere årsager til at børn tisser i sengen om natten.
1. Arvelighed. Hvis mor og/eller far har tisset i sengen om natten, så er sandsynligheden for at barnet kommer til det større.
2. Hormoner. Det antidiuretiske hormon (ADH) udskilles fra hjernen om natten og skal nedsætte urinproduktionen om natten. Men nogle børn er lidt længere tid...
Passiv rygning og børn
Små børn er særligt sårbare overfor passiv rygning, da deres organer endnu ikke er færdigudviklede.
Vi ved i dag at børn, som udsættes for passiv rygning, bliver oftere syge, og ofte også rammes hårdere af sygdomme. Børn, som udsættes for passiv rygning, har langt større risiko for at udvikle astmatisk bronkitis, astma, lungebetændelse og mellemørebetændelse.
Undersøgelser viser også at børn, som udsættes for passiv rygning i fostertilstanden og efter fødslen, vil...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...