Svar: Hovedpude til 1årig
Hej med dig
Tak for dit brev :)
De fleste børn er mellem 1.5-2 år gamle, når de begynder at vise behov for en hovedpude, og de viser netop ofte behov ved at lægge hovedet på f.eks. forældres pude, en bamse eller lignende. Da jeres datter gør dette, så kan jeg naturligvis ikke udelukke, at hun godt kan have glæde af en hovedpude allerede nu...:)
Hovedpuden bør være flad og betydeligt lavere end den pude, som I voksne bruger. Den bør ikke være højere end 2-3 cm. I bør vælge en decideret baby- og børnepude, og som ikke er for fyldt med store mængder fyld. Det er vigtigt at vælge en pude, som ikke udgør nogen risiko - hverken i forhold til hendes udvikling af nakke- og rygmuskulatur, men også i forhold til at hun skal kunne sove sikkert med den. Det må ikke være farligt at få den over hovedet, hun skal selv kunne flytte den, hvis den ikke ligger rart for hende.
Du har ret i, at man normalt ville anbefale en pude med en vis højde, hvis man sover på siden. Det skyldes, at når man ligger på siden, så er afstanden mellem skulder og ...
... hoved større, end hvis man sover på ryggen. Derfor kan en lidt højere pude hjælpe med at opretholde en mere naturlig og afslappet stilling for nakken og rygsøjlen.
Til små børn er anbefalingen dog stadig, at man vælger en lav og flad hovedpude, altså omkring 2-3 cm. højde. Børn har et større hoved i forhold til kropsstørrelsen, og de kan sagens have behov for lidt mere støtte, hvis de sover på siden, men det skal som sagt også være sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
Måske kan du tage din datter med ud at afprøve forskellige hovedpuder og ud fra dette finde ud af, hvilken pude der passer bedst til hende nu. Køber du en pude over nettet, så vil jeg dog anbefale dig, at du går ud fra hendes alder og størrelse. Det vil sige, at du bør gå efter en baby hovedpude, og ikke en juniorpude - juniorpuder anbefales ofte først mellem 2-6 års alderen. Hvis puden hedder baby/junior, bør du tjekke mængden af fyld og dermed højde, og igen også se på din datters størrelse:)
Jeg håber, at du kan bruge ovenstående lidt videre, rigtig meget held og lykke:)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Pas godt på babynumsen i sommervarmen
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.
For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om udstyr:
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
Viden om børn:
Mødregruppe
De fleste kommuner tilbyder nybagte mødre at komme i en mødregruppe, som oftest vil bestå af 5-8 mødre, som har barn i nogenlunde samme alder.
Sundhedsplejersken spørger, om man er interesseret i at være med i en mødregruppe og sender så invitationer ud til første gang, man mødes. Nogle gange mødes man første gang privat hos en af mødrene, andre gange mødes man i et lokale, som sundhedsplejersken bruger til formålet.
Det kan være en stor glæde at mødes med andre...
Sove inde
Når barnet sover inde, så er det sikreste at sove i egen seng, men i samme rum som forældrene - i hvert fald, når der er tale om et spædbarn. Det nedsætter risikoen for vuggedød.
Vælger du at sove sammen med dit barn, skal dit barn have ligeså meget plads, som hvis det sov i egen seng. Det skal have sin egen dyne og skal sove på en fast madras uden løse lagner, tæpper eller lignende.
Temperaturen skal være mellem 18-20 grader og barnet skal iklædes tøj, der passer...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Denne gang skriver jeg bare for at udtrykke min taknemmelighed over det store arbejde du gør for at informere alle os "usikre mødre".
Normalt anser jeg mig selv for at være relativt velinformeret om de emner, der interesserer mig .....- men jeg må indrømme, at det at blive mor har ført en helt uventet usikkerhed med sig.
Når det man ønsker aller mest er at give sit barn den bedste start på livet - og man bare ikke er sikker på, hvad der er det bedste at gøre, er det fantastisk at kunne rådføre sig hos dig.
Jeg har læst stakke af bøger, Sundhedsstyrelsens anbefalinger, diverse artikler og lavet utallige google-søgninger (hvor jeg i øvrigt ofte lander på din side) om børnerelaterede emner - og alligevel bliver jeg tit i tvivl.
Trods mange spørgsmål fra min side svarer du tålmodigt, grundigt og engageret på det hele - og det betyder meget for mig som nybagt mor at få en kommentar med på vejen :-)
Mit medlemskab hos netsundhedsplejerske.dk er en rigtig god investering - og min søn får en mindre bekymret mor med i købet ;-)
God sommer