Annonce

Annonce

Svar: Sover kun 30 min ad gangen


12. marts 2025

Kategori:
Alder:
5 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder helt normalt og meget fint, det du fortæller, og jeg er umiddelbart ikke bekymret for din drengs søvn og korte lure :)

Nogle børn sover korte lure, og da du har oplevet en ændring i 3-4 måneders alderen, så hænger det sandsynligvis sammen med, at søvnen i denne alder ændrer sig i sammensætning. Hvor det spæde barn skifter mellem to søvnstadier (let søvn og dyb søvn), så begynder søvnen gradvist at indeholde flere stadier og kommer i sammensætning til at minde mere og mere om den søvn, som større børn og voksne sover - og mange børn har svært ved at komme fra et søvnstadie til et andet. Derfor vågner de op.

Så længe din dreng er glad og virker udhvilet, når han vågner, så er der ikke noget problem i, at han sover så korte lure. Hvis han vågnede op, var ked af det, pylret og virkede træt, så kunne det være en god idé, at du hjalp ham med at sove lidt mere f.eks. ved at trille barnevognen eller lignende for på den måde at holde ham sovende. Nogle gange kan man også med held stå ved siden af barnet, klar til at reagere med en beroligende hånd, sut eller lignende, når han viser tegn på at ville vågne op, så du med det samme får ham videre i ...


Annonce

... søvnen, før han vågner helt - men det lyder ikke til at være nødvendigt hos jer.

Derudover fortæller du, at han ofte sover 12 timer om natten, og sammenlagt får han højst sandsynligt den mængde søvn, som han har behov for. Du fortæller også, at han generelt er en glad dreng, der spiser og vokser, som han skal, og det lyder alt sammen super fint.

Så ja, ud fra dette er det helt okay, at han ikke sover lange dagslure. Det lyder som om, at han har en god evne til at regulere sin søvn selv, og du beskriver en dreng, som trives.


Helens bog om børn og søvn
LÆS OGSÅ HELENS BESTSELLER: "Helens bog om børn og søvn" - sådan får du dit barn til at sove

Når det er sagt, så kan søvnen dog sagtens ændre sig. I takt med, at han bliver ældre, begynder at bruge sig selv mere og mere både motorisk og mentalt, så vil hans vågne perioder naturligt blive mere aktive perioder. Han vil også begynde at spise mere mad, som mætter ham på en anden måde, og sammensætningen af hans søvn ændrer sig stadig - så på sigt vil rytmen naturligt ændre sig og dermed ofte også behovet for lure og lurernes varighed. At han sover meget korte lure lige nu kan altså godt ændre sig på sigt, og det vil være helt normalt:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen:)

Rigtig meget held og lykke fortsat:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:

4. juni 2025 | Sovevaner | 4 år, 2 mdr.

Lange putninger + sover uroligt i mor og fars seng

Hej Helen Tak for dine tidligere svar på vores henvendelser. Dem er vi meget...

Læs hele brevet og Helens svar


23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.

Problemer med rytme og dagslure

Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....

Læs hele brevet og Helens svar


21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.

Hjælp til putning - 13 mdr.

Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...

Læs hele brevet og Helens svar


16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sexliv

Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.

Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.

Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...

Læs mere i Babylex

Kostfibre og børn

Det lille barn kan få diarré og løs afføring af at få for mange kostfibre. Især hvis barnet spiser grød og brød med hele kerner, eller rå grøntsager og meget frugt, kan barnet få for mange kostfibre.

Små børn må gene spise fuldkorn, men det anbefales, at de også spiser andre kornprodukter, da de let kan få for meget kostfiber. Når barnet i 8 måneders alderen begynder at spise brød, så bør ca. halvdelen af brødet være rugbrød og fuldkornshvedebrød og resten varieres mellem hvidt...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Som saedvanligt: Tusind tak for dine dejlige raad og brugbare viden! Det er fantastisk at have dig

Mange hilsner
Camilla


Annonce