Svar: Afvisende overfor mor

---

Kære Rikke

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Og velkommen tilbage, dejligt at høre fra dig igen.

Du har helt ret i, at det er helt normalt, at børn skifter præference mellem deres forældre og også tester grænser. Det gør det dog ikke mindre hårdt, og jeg kan godt forstå, at du synes, det er rigtigt svært, når du igen og igen oplever, at du bliver afvist. Det er dog vigtigt, at du forsøger at forblive tålmodig, kærlig og sørger for at være tilgængelig for din dreng:)

Der er ingen tvivl om, at jeres drengs selvstændighed udvikles mere og mere. Han udtrykker og eksperimenterer naturligt med grænser og selvstændighed ved at sige f.eks. "nej", "gå væk" og "stop". Og jeg tænker, at du skal forsøge at se hans spirende selvstændighed, som noget positivt - også selvom du føler, at det går voldsomt ud over dig. Måske går det netop ud over dig, fordi han føler sig mest tryg ved at eksperimentere med dig:)

Der er heller ingen tvivl om, at når vuggestuen arbejder med sætninger som "stop" og "gå væk", fordi mange børn i øjeblikket har tendens til at bide, så lærer han naturligt at kommunikere på denne måde - og han lærer, at det er en måde at markere sin grænse. Det er jo sådan set rigtigt fint, i princippet er det rigtig godt, at han i en alder af knap to år gradvist lærer at sige fra, når noget ikke føles rart, men problemet er, at han naturligt ikke forstår, hvordan det påvirker dig følelsesmæssigt, netop fordi han jo stadig er en meget lille dreng.

Du spørger om dine skiftende arbejdstider og weekendvagter kan spille ind - og ja, det kan det godt, da far og søn naturligt ofte har flere timer sammen alene, hvor du ikke er der. Men, det betyder ikke, at tilknytningen mellem dig og din dreng ikke er til stede, det handler mere om, at han måske søger far, fordi han er vant til måden, som far og han finder ud af tingene på, og det er derfor mere velkendt for ham. Så når han beder far om at gøre tingene, så er det fordi, de to har nogle vaner og rutiner, som giver jeres dreng en følelse af genkendelighed og dermed tryghed, hvor du måske ikke helt på samme måde er en del af dagligdagens rutiner. Så når han afviser din hjælp, så er det ikke dig, han afviser, men din hjælp, fordi det føles lidt uvant eller anderledes.

Det er vigtigt, at du forsøger at lave ting sammen med jeres dreng, som er for jer to. Det vil være rigtig godt, hvis I kan lave noget, som kun er for jer, og som far ikke er en del af. Der er mange muligheder, men det kan f.eks. være ture i svømmehallen. Når svømmehalsture er gode, så er det, fordi man her har rigtig meget fysisk kontakt og nærhed, jeres dreng skal stadig have masser af omsorg og hjælpes med bad osv. Og så skal han støttes, guides og også trøstes, når han pludselig oplever vandet lidt for voldsomt, ligesom I kan grine og have det sjovt sammen. På den måde kan svømmehalsture være kvalitetstid for jer to. Og det kan være noget, som han kan se frem til, og som foregår netop sammen med mor.

Det kan dog også være ting eller rutiner, som du altid gør, og som I har sammen, når du er hjemme. At du f.eks. giver ham bad, smører ham med creme, læser godnathistorie eller lignende. Så I to altid laver en bestemt aktivitet sammen, de dage eller aftener, hvor du har mulighed for at gøre det. Dette vil naturligt også styrke jeres bånd sammen. Så fokus på nogle ting, som er særligt for jer to, vil være rigtig godt.

Du skal medtænke, at det vigtigste ikke nødvendigvis er at være sammen med ham hele tiden, men at du er fuldt til stede, når I er sammen. Det er vigtigt, at du har fokus på jeres nærvær, mere end på tiden I bruger sammen. Så, når du er hjemme, så prøv at deltage i jeres drengs lege og aktiviteter, uden at blive distraheret af praktiske gøremål, din telefon eller lignende. Det er vigtigt, at jeres dreng føler, at den tid han har sammen med dig er helt speciel, og at han får din fulde opmærksomhed. Skal der laves praktiske ting f.eks. gøres rent, laves mad, vaskes tøj, dækkes bord osv. så prøv at tage ham med, så han ikke føler, at du afviser ham for at lave praktiske ting, men netop føler, at du naturligt gerne vil være sammen med ham. Ud over at han vil føle sig inddraget og som noget særligt, så vil det også være anerkendende for hans selvstændighedsfølelse:)

Det er også vigtigt, at far bakker op omkring dig ...

---

---

... og forholdet til jeres dreng. Det er vigtigt, at far giver plads til, at du kan tage en aktiv rolle, når du er hjemme. Hvis jeres dreng f.eks. vil have, at far giver ham jakke eller sko på, så kan far direkte sige til jeres dreng "mor hjælper dig med jakken, jeg er lige her", så jeres dreng hører, at far støtter op om, at det her kan du sagtens. Du kan på samme måde sige "mor hjælper dig med jakken, så kommer du over til far bagefter" - så han hører, at du holder fast i at hjælpe ham, men at du naturligt forstår, at han gerne vil sin far.

Du nævner, at du har forsøgt at sige, at du gerne må være der, tage dig af bleskift, være med i legen osv. Jeg tænker, at det vil være rigtig godt, hvis det er far, som nogle gange opfordrer jeres dreng til at opsøge dig. Hvis han f.eks. kommer med et puslespil, og beder far om at bygge dette, så kan far stille og roligt opfordre ham til at spørge dig. Far kan f.eks. sige "jeg tror, mor vil være rigtig god til at hjælpe dig med puslespillet" eller lignende. Så jeres dreng igen og igen hører, at mor gerne vil ham, og at far bakker op om, at mor sagtens kan.

Far kan også inkludere dig i nogle af de aktiviteter, som far og søn ofte laver sammen. Far kan f.eks. sige "skal vi ikke vise mor, hvordan vi plejer at lege med bilerne?" eller "jeg tror gerne, at mor vil være med til at læse en bog for os". Så du bliver en naturlig del af nogle af de lege og aktiviteter, som jeres dreng synes er sjove og spændende. Du skal ikke bede om at få lov til at være med, men skal naturligt inddrages i nogle af jeres drengs lege. På den måde vil han naturligt kunne begynde at føle det trygt og sjovt, at du netop også er med, og så virker det ikke så anderledes.

Jeg forstår godt, at du kan føle dig såret eller afvist, når jeres dreng skubber dig væk. Men, det er vigtigt, at du forsøger at tage det roligt og ikke bliver for ked af det. Når børn er omkring 2 år gamle, så begynder de naturligt at interessere sig for, hvad det de gør, gør ved andre. Det er derfor spændende at finde ud af, hvordan du reagerer, når han skubber dig væk. Hvis du reagerer med at føle dig afvist og blive ked af det, så kan dette naturligt være en reaktion, som han vil undersøge nærmere, og derfor kan det gøre, at han afviser dig igen og igen. Derfor er det vigtigt, at du forsøger at tage det roligt og husker på, at afvisningen ikke betyder, at han elsker dig mindre, men nok handler mere om vaner og tid sammen end om, at han ikke vil dig.

---

---

---

Nogle gange kan det være en god idé, at du i stedet for at trække dig, når han skubber dig væk, reagerer modsat - så i stedet for at blive ked af det og gå eller automatisk lader far tage over, så kan du sige "din lille bølle, skal du være fræk, her kiiiilder vi de frække børn" - gribe fat i ham og kilde ham. Så han oplever, at han faktisk ikke kan skubbe dig væk, men i stedet får han masser af fysisk kontakt og nærhed, mærker direkte, at du vil ham. Det skal naturligvis være på en måde, som han synes er sjov og behagelig, ikke grænseoverskridende.

Så, I skal lave ting sammen og være nærværende, bare dig og ham. Det vil være rigtig dejligt for dig at mærke, at jeres dreng rent faktisk bruger dig og gerne vil dig, når far ikke er der - og omvendt - rigtig dejligt for jeres dreng at mærke, at du prioriterer ham og vil ham. Det er helt normalt og helt okay, at han nogle gange foretrækker sin far og gerne vil ham, det må han naturligvis stadig gerne, men det er vigtigt, at I forældre holder fast i, at I naturligt begge kan bruges.

Det er også godt, hvis I forældre i hverdagen generelt viser glæde for hinanden. Det er vigtigt, at I krammer og knuser hinanden, kysser hinanden osv. Hvis jeres dreng gerne vil være med, så skal han naturligvis være det - men han må gerne se og opleve, at mor og far har noget sammen. Han må gerne få en fornemmelse af, at I hører sammen - ikke, så han er holdt udenfor, men har en fornemmelse af, at I er en enhed, og at han ikke kan "splitte jer", hvis du forstår, hvad jeg mener. Jeres dreng skal mærke, at I forældre er glade for hinanden, og at I hører sammen som familie.

Så mange ting spiller ind, og det er vigtigt, at I forældre hjælper hinanden med sikre, at I begge naturligt får plads:)

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre - rigtig meget held og lykke og stort knus til dig fra mig:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske

---

---

---

Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

---

---

---

---

---

---

Viden om børn:

---