Annonce

Annonce

Svar: 2.5 årig dreng skubber, slår og river i hår


26. januar 2024

Kategori:
Alder:
2 år, 3 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev, og dejligt at høre fra dig igen - og stort tillykke med, at I venter nummer to, det lyder virkelig dejligt :) Dejligt at høre, at du også har min bog om opdragelse, tak:)

Det er rigtig hårdt at have et barn, som reagerer fysisk. Det er svært at få at vide, at han slår, river og skubber til andre børn og voksne, og det gør naturligt ondt, når I fra vuggestuen hører, at han igen "har haft en svær dag" og lignende. Som du selv skriver, så er I der jo ikke til at hjælpe ham, og der er ikke noget, I hellere vil end netop hjælpe.

Når børn reagerer fysisk, så skyldes det forskellige ting:

- Manglende sprog. For mange børn handler det om, at de ikke kan sætte ord på deres følelser, og når de mangler ord, så er det helt naturligt, at de reagerer fysisk. Jeres drengs sprog udvikler sig hele tiden, og I kan tydeligt fornemme, at sproget er mere og mere på vej, men selvom sproget stille og roligt kommer, og han også bliver ældre, så er det stadig rigtig svært for ham at sætte ord på sine følelser. Han kan f.eks. ikke forklare, hvis han føler sig uretfærdigt behandlet, hvis han føler sig misforstået (hvilket han jo let kan blive, hvis han mangler ord), hvis han føler sig overset, og det er her rigtig vigtigt, at I voksne (også pædagogerne i vuggestuen) lytter til ham, anerkender de følelser, som han har, og sætter de ord på, som han mangler.

- Følelsesmæssig udvikling. Ligesom det er svært at sætte ord på sine følelser, så er det også svært at håndtere sine følelser. Når jeres dreng bliver vred, bliver bange, føler sig presset eller frustreret, så kan disse følelser komme til udtryk i fysisk adfærd. Det kan man også se hos voksne, som f.eks. kan blive så vrede, at de begynder at kaste med ting eller sparker til ting... Og jeres dreng skal lære at håndtere sine følelser. Han skal lære at mestre sin vrede, styre sine følelser - uanset årsagen. Selvom han føler sig uretfærdigt behandlet, føler sig overset, forsøger at forsvare sig, forsøger at få opmærksomhed, eller hvad det nu kan handle om, så skal han naturligt lærer at håndtere dette mere hensigtsmæssigt - og det er han igang med at lære nu, men han skal naturligt hjælpes på vej.

- Han skal også lære det, som kaldes social intelligens. Han skal lære, hvordan han aflæser andre. Han skal lære, hvad det han gør, gør ved andre. Han skal lære at afkode, hvad det betyder, hvis han vælter de andre børns legetøj, hvis han skubber til dem, river dem i håret. Han skal lære om empati og forstå, hvordan hans handlinger påvirker andre. Alt dette kan han ikke endnu, og det er noget, som han skal hjælpes til at lære - både derhjemme, men bestemt også i vuggestuen.

- Han kan reagere fysisk, fordi det er en måde at få opmærksomhed på. Negativ opmærksomhed er bedre end ingen opmærksomhed, siger man. Og hvis man ikke lytter, ikke reagerer på ham, når han forsøger at tage kontakt, så kan han naturligt godt finde på at slå eller skubbe - fordi det er hans måde at blive set. En slags "Hallo! Så hør dog efter"-reaktion.

- At slå kan f.eks. også være en del af hans eksperimenterende læringsproces. Han har en alder, hvor han naturligt er igang med at undersøge, hvordan verden fungerer. Han forsøger at afprøve og finde ud af konsekvenserne af sine handlinger, og det betyder, at han afprøver, hvordan forskellige mennesker reagerer. Når han f.eks. slår dig, så siger du nej, og han lærer af denne oplevelse. Han afprøver naturligt, hvad der sker, hvis han slår far, slår farmor, slår andre børn. Han forsøger at finde ud af, om alle reagerer på samme måde - for at lære om verden og finde ud af, om menneskers reaktioner er ens.

- Han kan også reagere fysisk, fordi han efterligner en adfærd, som han oplever. Hvis han oplever selv at blive taget hårdt i armen, få mange skæld ud, at man ikke lytter til ham, at han bliver skubbet eller andre børn (eller voksne) f.eks. er fysisk hårde ved ham, så kan han begynde at kopiere denne adfærd. Det er meget vigtigt, at han bliver mødt med anerkendelse, lydhørhed - at man reagerer følsomt på hans følelser, fordi det vil hjælpe ham med at kunne sætte sig i andres ...


Annonce

... sted. Man skal med andre ord vise ham det, som man gerne vil lære ham.

Uanset hvad årsagen er, så er det vigtigt, at vi voksne reagerer på de forskellige situationer med en vis balance. Det betyder, at der skal sættes grænser, og han skal naturligt forklares, at han ikke må slå. Man kan f.eks. sige "Jeg vil ikke have, at du slår, det gør ondt! Av!". Man kan også sætte ham fra sig, fordi det at lade en handling følge med sit "Nej!" gør, at han bedre vil kunne huske det, og han lærer, at hvis han vil sidde på armen eller skødet af f.eks. farmor, så skal han ikke slå. MEN, det er samtidig meget vigtigt, at man tilbyder ham positive alternativer, og hjælper ham med at udvikle en mere hensigtsmæssig måde at udtrykke sig på.

Du fortæller, at når han f.eks. river et barn i håret, og barnet reagerer med gråd, så står han uforstående, men også lidt positiv over at få en reaktion ud af barnet. Dette tænker jeg netop handler om, at han i situationen forsøger at finde ud af, hvad det han gør, gør ved den anden.

Når pædagogerne fortæller ham, at han ikke må, og når I taler med ham om det hjemme, så siger han "okay". Og når I spørger, om det er okay at slå, så siger han "ah ah". Det er så fint, men - han mangler at få at vide, hvad han skal gøre i stedet, og han skal hjælpes til at finde mere hensigtsmæssige måder at reagere på. Det kan I hjælpe ham med hjemme, men det skal han naturligt også hjælpes med i vuggestuen.

En situation med to børn på ca. 2.5 år, der har en konflikt, hvor den ene slår eller f.eks. vælter den andens tårn med klodser, kan f.eks. sige således ud:

1. Den voksne starter med at berolige børnene. Sætter sig ned, kommer i øjenhøjde:
Voksen: "Okay, tag det roligt, begge to. Hvad sker der?".

2. Den voksne anerkender børnenes følelser:
Voksen: "Jeg kan se, at du er ked af det. Det er helt okay".

3. Den voksne taler med barnet, der slog eller væltede tårnet:
Voksen: "Jeg vil ikke have at du slår eller vælter tårne af klodser. Det gør X ked af det". Dette bliver bekræftet i at X jo står ego græder.


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

Voksen: "Lad os finde en bedre måde at udtrykke os på. Hvad kan du gøre i stedet for at slå eller sparke til klodserne?" Måske har begge børn forslag...

4. Den voksne hjælper barnet med at udtrykke sig på mere positiv måde:
Voksen: Hvis du bliver ked af det, kan du sige "jeg er ked af det". "Hvis du gerne vil være med til at bygge klodser kan du sige "må jeg være med?"". Det er bedre at sige det, så den anden ikke bliver ked af det.

5. Den voksne skal tale med barnet, som er ked af det:
Voksen: "Jeg kan godt forstå, du bliver ked af det. Det er ikke rart, når nogen vælter dit tårn. Lad os se, om ikke vi kan løse det sammen". Det er vigtigt, at begge børn føler sig lyttet til og mødt, og det er vigtigt, at det barn, som slår, også hører, hvad det gør ved den anden.

6: Den voksne skal fremme løsninger og samarbejde:
Voksen: "Hvad synes I, vi skal gøre nu? Kan vi bygge et nyt tårn sammen?". På den måde lærer børnene, at de godt kan finde ud af at gøre tingene sammen, og at begge børn kan være med.

7. Den voksne skal rose positiv adfærd:
Voksen: "Hvor er I bare gode til at bygge tårn sammen. Det er vigtigt at være gode venner og hjælpe hinanden".

Når I og andre voksne omkring jeres dreng er opmærksomme på, at han lige nu har rigtig svært ved at sætte ord på sine følelser, reagerer fysisk og derfor ofte let får skabt en konflikt, så er det rigtigt vigtigt at tage hånd om dette og direkte gå ind og hjælpe ham i forskellige situationer. Det er vigtigt at forebygge, at det sker - f.eks. ved at være opmærksomme på, om han måske vælter tårnet, fordi han føler sig udenfor og gerne vil være med til at lege, men ikke ved, hvordan han skal spørge - så han har brug for en voksen, der spørger sammen med ham... Og er det sket, og der er en konflikt, så er det vigtigt, at man går ind i konflikten og mægler mellem børnene, sætter de ord på, som de begge mangler, guider dem i at lære, hvad det de gør, gør ved andre, og hvordan man kan være en god ven.

Jeg håber, at du/I kan bruge dette lidt videre :)

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

11. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 4 mdr.

Trodsalderen - knap 2.5 år

Hej Helen. Vi har en datter på 2 år og 4 mdr. Der er fuld fart på hende. Hun...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 2 år, 5 mdr.

Særlig sensitiv? - 2 år, 5 mdr.

Kære Helen. Min datter på snart 2,5 år er i fuld udvikling. Hun er lidt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. maj 2024 | Opdragelse | 9 år

Hvordan får jeg børnene til at hjælpe til med huslige pligter?

Hej Helen, Jeg håber på, at du kan hjælpe mig igang med at få min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


23. april 2024 | Opdragelse | 3 år, 6 mdr.

Leg med voldsomme ord

Hej igen Helen, Jeg sender dig et til brev med det samme med et helt andet...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Opdragelse | 2 år, 3 mdr.

Tilknytning mor og far

Hej Helen Lige en tanke som efterhånden fylder meget. Vi har snart en...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klumpfod

Når børn fødes med en fod, der er bøjet indad, hvor fodsålen peger bagud og fodryggen fremad, så kalder man det klumpfod. Der er ca. 1 ud af 1000 børn der fødes med klumpfod og ca. halvdelen af disse har misdannelsen på begge fødder.

Man ved ikke hvorfor nogle børn fødes med klumpfod, men der er en vis arvelig tilbøjelighed. Man siger at risikoen for at føde et barn med klumpfod øges med en faktor 30, hvis en søster eller bror har lidelsen.

Drenge fødes hyppigere...

Læs mere i Babylex

Suttekæde

En suttekæde er en kæde, som holder sutten ved barnet. Den fungerer ved at den sidder både på sutten og sættes fast i barnets tøj. Det kan være meget praktisk for forældrene, men kæden skal opfylde visse krav, for ikke at være farlig for barnet.

Sikkerhedsstyrelsen tester jævnligt suttekæder og det er desværre ikke alle suttekæder, der lever op til sikkerheden.

Det anbefales at:

- En kæde må ikke være mere end 22 cm lang, da barnet så kan få den...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om gråd og trøst, som er en guldgrube af information til desperate forældre.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Fantastisk hjemmeside, fantastiske bøger og fantastiske meninger!

Kærlig hilsen
Mor til Elias, 7 måneder.


Annonce