Annonce

Annonce

Svar: Sut - 3.5 år


7. december 2022

Kategori:
Alder:
3 år, 6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Opdragelse.

Hej med dig

Tak for dit brev :)

Det lyder som en god idé at stoppe med sutten. Din datter er 3.5 år, og du kan se, at hendes tænder bliver påvirket af hendes suttebrug - og som du skriver, er det nogle gange nødvendigt at tage beslutningen om, at "nu er det nu". Tidspunktet lyder også umiddelbart fint - hun er glad for sin nye børnehave, hun trives og din pointe med, at det er en glad tid med pakker osv. er også fin. Så selvom det er hårdt, så lyder det vigtigt at stoppe:)

Det er ofte en god idé at trappe gradvist ud, så brugen af sut generelt nedsættes. Det vil sige, at man f.eks. starter med at fjerne sutten i løbet af dagen, så den kun bruges, når hun skal sove og ikke på andre tidspunkter... Og så er det også en god idé at tilbyde et alternativ.

For din datter er sutten en meget kær ven, og det er derfor smertefuldt pludselig at skulle sige farvel til sutten. Derfor har hun brug for en ny ven, en substitut, som hun kan bruge i stedet. Det kan f.eks. være en bamse, en slaskedukke eller lignende - måske har hun allerede en, som kan bruges og tage over. Hvis hendes suttebehov er stort, er det vigtigt, at hun i stedet kan sutte/gumle på en bamse, nulre dens ører osv. for ellers kan du risikere, at hun begynder at sutte på tommelfinger, og det kan give flere problemer på sigt. Du nævner, at du har trappet ned, så hun netop kun har haft den om natten, og at hun nu har skulle undvære den helt - måske er det for hurtigt, eller måske mangler hun en substitut...

Du nævner også, at du i stedet for sutten har fået hende til at sove ved at vugge hende, og du skriver ".. så kravlede hun selv ud og lagde sig til. Men, jeg ved ikke, om det er forkert eller...". Hvad mener du, når du skriver, at hun lagde sig til? Ammer du hende? Hvis det er det, du mener, så er det umiddelbart ikke nogen god idé at erstatte sutten med brystet, så vil det være bedre med ...


Annonce

... en bamse, for med den alder hun har, skal hun helst ikke vænnes til at ligge med brystet i munden i stedet for sut...:)

Det kan være en god idé at læse om at skulle slippe sutten. Der findes rigtig mange gode bøger, som netop behandler dette emne, og det kan være rart at høre om andre, som også synes, det er svært, og få en følelse af, at man ikke er alene.

Nogle børn har også stor glæde i, at man sender sutten til nisserne eller giver den til julemanden. Man kan også hænge sutterne på et suttetræ, de står i mange parker og andre steder. Suttetræer er ofte fyldt med sutter, og barnet kan derfor se sine sutter blive hængt op sammen med andre børns sutter og spejle sig i, at det er sådan, man gør. Der er også legetøjsforretninger, som tilbyder at tage imod sutterne, hvis man køber en byttegave til barnet i butikken.


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Og så er der også børn, som har brug for at være en mere aktiv del af processen. Du skriver, at man skal passe på, at hun ikke er en del af beslutningen, og det er rigtigt, men hun kan godt være en del af processen. Måske vil hun have glæde af, at hun er med til at kassere sutterne en af gangen. Sutten bliver naturligt gammel, mørnet og slidt, og skal smides ud - og det kan hun godt være med til. Der bliver på den måde færre og færre sutter at benytte, og der skal naturligt ikke købes nye. Så den ene sut, som hun har tilbage, har hun måske brug for lidt endnu, indtil hun så mentalt er parat til selv at smide den ud.

Jeg kan ikke helt gennemskue, hvordan det foregår hos jer. Du nævner, at hun er meget knyttet til sin sut og går med den hele tiden, hvis hun kan komme til det - og det lyder derfor umiddelbart som om, at I er gået ret hurtigt fra at have sutten i munden hele tiden til slet ikke at have den. Måske er der brug for en lidt blidere overgang, det er et individuelt skøn.

Jeg håber, at mine tanker hjælper lidt videre på vej :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

11. januar 2026 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

Bleafvænning, sutafvænning eller egen seng?

Kære Helen Jeg har tidligere skrevet til dig ang. vores dreng J – det var i...

Læs hele brevet og Helens svar


26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Sut - 23 mdr.

Kære Helen Min datter er 23 mdr og bruger sut, mest til trøst og når hun...

Læs hele brevet og Helens svar


26. december 2025 | Opdragelse | 23 mdr.

Selvstændig 2 årig

Kære Helen Min datter er lige knap 2 år. Der er tydeligt, at hun er begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


10. december 2025 | Opdragelse | 7 år, 4 mdr.

Forsigtig og bekymret pige

Kære Helen Vi er en familie på fire med mor, far og to skønne børn på 7 og...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2025 | Opdragelse | 6 år, 7 mdr.

Svære afhentninger i fritten

Kære Helen Tak for svar på det sidste brev, som jeg sendte til dig. Det gav...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Udvikling - børn

Børns motoriske udvikling er forskellig, men du kan bruge følgende rettesnor:

1 mdr.: Barnet prøver at løfte hovedet fra underlaget, når det ligger på maven

2-3 mdr.: Støtter på underarmene og løfter hoved og bryst fra underlaget.

4 mdr.: Kan selv holde hovedet i siddende stilling. Begynder at trille rundt fra mave til ryg. Rækker ud efter ting.

5 mdr.: Hvis barnet får hjælp til at sidde op, vil det sidde med rank ryg og hovedet i fin...

Læs mere i Babylex

Øjne og syn hos baby

Nyfødtes øjne er tit hævede og sammenklistrede. Det er helt normalt. Er der vedblivende pus i øjenkrogen, har barnet sandsynligvis en øjenbetændelse og bør ses af lægen.

Helt små børn kan se i en afstand af ca. 30 cm. Det er den afstand, der er mellem moderens bryst og ansigt, når hun sidder og ammer. En nyfødt baby har svært ved at se, og verden virker meget utydelig og sløret. Men så snart den lille kommer til verden, begynder synet at udvikle sig.

Dit barn har...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om amning og flaske, hjæper dig med at få et mæt og tilfreds barn.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dine altid venlige svar - de giver os noget at tænke over - og lidt ro til det bekymrede moderhjerte ...

Mor til Magnus 15 måneder


Annonce