Annonce

Annonce

Svar: Skuffet over systemet


19. maj 2022

Kategori:
Alder:
3 år

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Hej med dig

Tak for dit brev og dine åbne og ærlige tanker :) Jeg vil naturligt også meget gerne dele lidt tanker med dig.

Det påvirker de fleste kvinders selvværd at blive mor. Når man får et barn, så vil de fleste blive bekymret, blive i tvivl om, hvorvidt det man gør er rigtigt, om man kan gøre noget bedre eller på en anden måde, om man er god nok som mor.

Disse følelser kan variere i styrke alt efter, hvor man er i forløbet, - under graviditeten, lige efter fødslen eller løbende i de første år. Der er lavet undersøgeler, som viser, at kvinders selvværd først falder under graviditeten, det stiger igen umiddelbart efter fødslen, indtil 6 måneders alderen, hvor det begynder at falde igen, og så falder det gradvist, indtil barnet er ca. 3 år gammel, hvor mødrenes selvværd viser sig at være på et meget lavt niveau.

Når jeg nævner dette for dig, så er det fordi, du fortæller, at du samtidig med at du er blevet mor, har været udsat for psykisk vold fra dine børns far. Det må have været rigtig hårdt for dig, og det er rigtig godt, at du får hjælp. Det er også rigtig dejligt at høre, at du føler, at dit liv bliver bedre dag for dag:)

Du skriver, at det er svært, når nogen siger, at "noget er galt" med din datter - og det forstår jeg naturligvis godt. Det er meget ubehageligt, hvis du føler, at hun bliver set på denne måde, og du beskriver jo en pige, som lyder rigtig glad og til at være igang med en god udvikling. Hun er lige startet i børnehave og vil rigtig gerne derhen, hun omtaler børnene som sine venner og løber hen for at lege med alle og være en del af den nye hverdag.

Jeg tænker, at du skal forsøge ikke at se hende om forkert, men holder fast i alt det dejlige, som du oplever, hun indeholder. Når børnehaven taler om "tidlig indsats", så skal du prøve at se det som en hjælp. Det er ikke fordi, der er noget galt med din datter, men de ser sandsynligvis, at hun har brug for lidt støtte, og det er meget positivt, at de med de samme reagerer og netop vil støtte og hjælpe hende, så hendes tid i børnehaven bliver så god som mulig. Hun er, som du skriver, sød, imødekommende, fantasifuld, modig, og alle disse ting skal naturligt støttes, så hun trives i børnehaven, og så de andre børn stadig rigtig gerne vil lege med hende.

Du fortæller, at hun f.eks. kan finde på at slå for at få opmærksomhed, og du fortæller, at hun ofte har svært ved at holde fokus og bliver urolig, og kan have svært ved at blive i en aktivitet - og det er netop disse ting, som de vil hjælpe hende med. Det tænker jeg er rigtig godt, fordi det er noget, som hun ...


Annonce

... naturligt skal kunne de næste år frem, og hvis de hjælper hende nu, så bliver hun naturligt bedre og bedre til det, hvilket vil gøre hendes år i børnehaven og senere også i skolen langt bedre for hende.

Jeg er ikke helt klar over, hvad der ligger i børnehavens "tidlig indsats", men der er sandsynligvis tale om et samarbejde med PPR. Det er kommunens tværfaglige team, der yder pædagogisk psykologisk rådgivning. Der er fokus på barnets sociale og følelsesmæssige udvikling, sproglige udvikling og motoriske udvikling. I PPR er der ofte ansat psykologer, audiologopæder (tale-hørepædagoger), og ergoterapeuter og/eller fysioterapeuter. Dette team samarbejder både med forældrene og institutionen, alt sammen for at støtte og hjælpe barnet bedst muligt.

Det er som sagt for at hjælpe. Det er ikke for at lave din datter om eller yde overgreb på hende, tværtimod. Det er for at støtte hende i at møde verden bedst muligt, og hjælpe hende til dette allerede nu, så hun gradvist bliver bedre og bedre til det. Og det er rigtig godt:)


Helens bog til far
LÆS OGSÅ: "Helens bog til far" - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Du skal naturligt være opmærksom på, om du tager den kritik, du oplever, personligt. Altså om du føler, at hvis der er "noget galt med dit barn", så er der "noget galt med dig" som mor. Hvis du føler, at du ikke lever op til dine forventninger til dig selv, at du ikke er god nok som mor, ikke opdrager godt nok osv. så får du naturligt en negativ påvirkning af dit selvværd. Som naturligt nok ikke er så højt i øjeblikket. Så når du spørger, hvordan du hjælper hende bedst, så tænker jeg, at det måske er vigtigt, at du forsøger at adskille tingene lidt..:)

At pædagogerne har sagt, at din datter har brug for ekstra støtte betyder ikke, at du ikke er god nok. Prøv at holde tingene adskilt og prøv at være åben for den hjælp, som tilbydes jer. Din datter går i en institution, hvor de ønsker at hjælpe, og hvor de allerede efter få uger har inviteret til dialog, så I kan finde en måde at hjælpe din datter bedst muligt. Det er rigtig godt og positivt, og der vil naturligt være tale om et samarbejde, og du vil naturligt også kunne give udtryk for alle de gode ting, som du ser. Du er rigtig god til at formulere dig på skrift - det ses jo tydeligt af dit brev - så brug dine ord og sig hvad du tænker, når I mødes.

Det er naturligt vigtigt at se din datter, som det hele fine menneske hun er, støtte hende der, hvor noget er svært, støtte hende i det, som hun allerede er god til, og som I gerne vil se mere af. Den snak er du naturligt en vigtig del af :)

Jeg håber, at du kan bruge mine tanker lidt videre og sender dig et stor knus med på vejen:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om opdragelse:

28. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 7 mdr.

Selvværd og selvtillid

Kære Helen Jeg skriver til dig fordi jeg har en pige på 3 1/2 år, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng - fortsættelse

Kære Helen, Tusind tak for dine besvarelse. Jeg er meget lettet. De ting...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 2 mdr.

2 årig dreng

Kære Helen, Jeg vil gerne starte med at skrive jeg er ordblind. Jeg håber...

Læs hele brevet og Helens svar


5. marts 2024 | Opdragelse | 2 år, 1 mdr.

Vredes udbrud - 2 år, 1 mdr.

Hej Helen. Vores datter er nu 25 mdr og er en glad pige med et stort...

Læs hele brevet og Helens svar


4. marts 2024 | Opdragelse | 3 år, 4 mdr.

3 år og udfordringer

Hej Helen. Jeg har en dejlig datter på 3 år og 4 måneder. Hun begyndte i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Klip i mellemkødet (Episiotomi)

I forbindelse med en fødsel kan det være nødvendigt at klippe kvinden i mellemkødet så barnet bedre kan komme ud. Dette kaldes en episiotomi og jordemoderen klipper i det stykke der er mellem skeden og endetarmsåbningen. Man kan også briste spontant.

Uanset om man brister eller bliver klippet, så vil man blive syet sammen, for at såret gror rigtig sammen igen.

Det er altid vigtigt at skylle såret efter hvert toiletbesøg den første tid efter fødslen, for at undgå...

Læs mere i Babylex

Pudendusblokade ved fødsel

Pudendusblokade er en bedøvelse af skeden og mellemkødet, som kan gives til kvinder, der er i fødsel.

Blokaden lægges oppe i skeden i slutningen af presseperioden, og den modvirker den voldsomme udspilingsfornemmelse, man føler, lige før barnet bliver født. Desuden virker blokaden bedøvende på mellemkødet, hvis man skal syes lige efter fødslen.

Pudendusblokaden er for de fleste lidt ubehagelig at få lagt, og den kan dæmpe presseveerne, så man som kvinde ikke kan...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Tak for kampen i medierne mod ’skrig dig i søvn’ metoden. Den er godt nok sej!

Jeg videresendte dit indlæg fra din egen side til en kollega, som var grædefærdig af tvivl over om hun var en dum og dårlig mor, når hun bare blev ved med at gå ind til sin grædende søn om aftenen. Hun var simpelthen så lettet og følte sig så godt bakket op. Hun havde fået mange ’gode råd’ fra venner og familie, som også havde forsikret hende om at hun både forkælede barnet og gjorde det utrygt (?!?) med sin inkonsekvens og blødsødenhed.

Det er en vigtig, vigtig kamp du kæmper for at få spredt et væsentligt budskab!


Annonce