Svar: Sikre barnets jernbehov
Kære bekymrede mor
Tak for dit brev, og velkommen tilbage :) Hvor dejligt, at I har fået en lillebror, stort tillykke med det:)
Anbefalingerne omkring jerntilskud er som følger:
Børn født til tiden, men med en fødselsvægt under 2500 gram tilbydes dagligt jerntilskud. Dette startes 6 uger efter fødslen, og der gives 8 mg dagligt til 6 måneder.
Børn, som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca. 4 mg hver dag eller 8 mg hver anden dag.
Børn, som er født for tidligt, det vil sige før 37. uge tilbydes jerntilskud dagligt. Dette startes 6 uger efter fødslen. Hvis fødselsvægten er under 1500 gram, så gives ca. 8 mg jern dagligt til 12 måneder. Hvis fødselsvægten er over 1500 gram, så gives ca. 8 mg jern til 6 måneder.
Børn som får mere end halvdelen af deres ernæring som modermælkserstatning, skal have ½ dosis jern, dvs. ca 4 mg dagligt eller 8 mg hver anden dag.
Der kan være andre anbefalinger fra neonatal- eller børneafdeling, og disse skal i givet fald følges.
Børn, der spiser vegetarisk, og som fortsat ammes i overgangsperioden, anbefales også et dagligt jerntilskud i form af dråber. Der gives også her ca. 8 mg dagligt, indtil barnet er 1 år. Hvis barnet ikke ammes, skal det have modermælkserstatning og får således jern derigennem.
Derudover sikres jernbehovet via en varieret kost. Det er f.eks. kød, fisk, æg, grøntsager, bælgfrugter, grød og fuldkornsbrød. Det er en rigtig god idé at variere mellem ...
... forskellige typer kød og fisk, ligesom det kan være en god idé at variere mellem hjemmelavet og færdiglavet grød. Det er også en god idé at bruge modermælkserstatning i grød og mos, for på den måde at øge jernindholdet.
Det anbefales også, at man giver frugt sammen med jernholdig mad. Citrusfrugter, æbler, pærer og mange andre frugter indeholder c-vitamin, der fremmer optagelsen af jernet fra den mad, som barnet spiser.
Retningslinjerne er altså nu sådan, at de for tidligt fødte børn, og børn som er født med en fødselsvægt under 2500 gram, har brug for jerntilskud, og dette tilskud startes ofte 6 uger efter fødslen. Børn, som lever vegetarisk og som derfor ikke får kød, fisk og æg og også ammes og ikke får modermælkserstatning, de vil også have behov for jerntilskud.
Men børn, som er født til tiden, og som spiser en varieret jernholdig kost, vil få deres behov for jern dækket via kosten, og de behøver således ikke jerndråber. Hvis din dreng også får modermælkserstatning i grød og mos, så få han også en del af sit jernbehov dækket derigennem. Jeg ved ikke, om du ammer, men hvis du giver flaske, så får han også jern via erstatningen her.
Når det er sagt, så kan børn, der ikke indtager tilstrækkelig jernholdig kost, naturligvis godt få behov for jerntilskud, men dette skal ordineres af læge.
Jeg håber, at dette gør dig lidt klogere på jerntilskud og anbefalinger, og at det også giver dig lidt ro med på vejen :)
Glæder mig til at følge dig og din lille familie endnu en gang :)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Det er højsæson for røde babynumser
Har du forberedt babynumsen på sommervarmen?
Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen. Ved at erstatte vand, sæbe og vådservietter med Olívy baby care – diaper ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
28. august 2023 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Vi har en datter på 61/2 mdr. Jeg har ammet hende fuldt ud indtil...
23. august 2023 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Jeg har netop læst din artikel omkring bagepulver til baby, og vil...
20. august 2023 | Kost og ernæring | 8 mdr.
Modermælkserstatning, aftensmad mm.
Kære Helen, To spørgsmål: 1. MME. Hvad tænker du om at gå over på 2’eren?...
20. august 2023 | Kost og ernæring | 2 mdr.
Hej Helen Det går rigtig fint med vores dreng på 2 måneder. Han får flaske...
31. juli 2023 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen Bare et kort spørgsmål denne gang: Vi har en masse krydderurter...
Viden om børn:
Kogt-vands-klude
Kogt vands klude er et gammelt husmoderråd til røde barnenumser.
Princippet er at man tager noget blødt bomuldsstof f.eks. stof fra et gammelt forvasket lagen og klipper nogle firkantede stykker, som passer til at lægge på barnets numse.
Stofstykkerne koges, afkøles og vrides og lægges på og mellem barnets baller, der hvor barnets hud synlig er generet af syren fra afføring og urin. Du kan gemme de kogte klude i en lille bøtte med lidt kogt vand, som du har stående...
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.