Svar: Familiemad til småbørn
Kære Prinsessemor V
Din datter må gerne få helt almindelige børnevenlige retter, som er almindelig mildt krydret. Hvis du laver pasta med kødsovs, hvor kødet småsimrer i tomatsovs krydret med løg, hvidløg, timian og oregano, så må hun gerne få lidt af dette. En lille smule salt skader heller ikke, men salter du meget, så bør I bruge bordsalt.
Almindelige tørrede krydderier er der ikke problemer med. Du kan altså fint bruge tørret timian, oregano, basilikum, mynte, salvie, safran, mild karry osv.
Salt, peber og chili, skal man ikke give for meget af. Og også friske krydderurter skal man være påpasselig med. På persille, purløg og andre krydderurter og bladgrøntsager kan der være jord og dermed jordbakterier - selv efter grundig vask. Bakterierne kan vokse hvis maden gemmes eller ved genopvarmning og de kan medvirke til dannelse af nitrit.
'Grønt drys' på varm mad må derfor ikke gives til spædbørn og småbørn. Friske krydderurter og bladgrøntsager må dog gerne anvendes i varme retter, hvis de koger grundigt med.
Spædbørn og småbørn må godt få 'grønt drys' på kold mad, men al restemad med grønt drys skal kasseres.
Stegeskorpe på en frikadelle - hvis den er lys brun og ikke hård så er det okay. Men hvis stegeskorpen er sort, så brug kun indmaden af frikadellen.
Grillede og røgede fødevarer kan have højt indhold af PAH (tjærestoffer), som kan være kræftfremkaldende. Derfor bør man ikke spise store mængder røget og grillet mad, men det kan indgå som en del af en varieret kost.
Til børn er det en god idé at følge disse råd:
- Undgå røgeksponering af spiselige flader. Pak f.eks. gerne fisk eller grøntsager ind i folie, når det lægges på grillen. Griller I pølser, kød og lignende, så lad være med at grille det sort og giv ...
... barnet de lyseste stykker.
- Vær opmærksom på at PAH-indholdet er lavest midt i kødet og stiger hen mod overflader eksponeret for røg. Giv derfor helst børn kød og fisk fra midtstykket.
- Hvis man griller fisk med skind, så skal man være opmærksom på at de højeste PAH værdier netop findes i skindet. Derfor er det en god idé at kassere skindet og ikke spise det.
En bolle med smør kan være alle former for boller, købte eller hjemmelavede. Det er generelt en god idé at spise brød med et højt fiberindhold og det kan f.eks. være grahamsboller eller havregrynsboller du giver til din datter. En opskrift på havregrynsboller finder du i babykøkkenet her på siden - de er super gode både til børn og voksne :)
Smør, kærgården, plantemargarine osv. Du kan i princippet bruge det samme som du bruger til dig selv. Det behøver ikke være uden salt, det er så lidt der er i og så lidt man normalt bruger så det bør være uden større betydning. Det er jo ikke sådan at små børn under 1 år slet ikke må få salt, de bør bare ikke få større mængder af det. Og koger du f.eks. kartofler og salter kogevandet lidt, så kan I spise samme kartofler.Det samme gælder når du kommer lidt salt i frikadellefarsen. Det er kun hvis du salter meget, at du bør bruge bordsalt.
Når du giver din datter små hapsere ind i munden, så prøv at få dem lagt ind i mundvigen på hende og ikke direkte ind foran i munden. Hvis de lægges ind i mundvigene, vil hun bedre med det same kunne tygge sammen på dem og finde ud af teknikken. Kommer de ind midt i munden, så kræver det større teknik at få dem ført med tungen til siden og få dem tygget uden at fejlsynke.
Rigtig meget held og lykke fortsat, håber du her er hjulpet videre på vej med familiemaden :)
Rigtig god appetit og rigtig god sommer!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?
Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Pethidin ved fødsel
Pethidin er et morfinlignende stof, som især blev brugt ved fødsler førhen i tiden. I dag vil man ofte vælge at tilbyde den fødende en epiduralblokade i stede, hvis hun har voldsomme smerter. I særlige tilfælde kan man dog stadig vælge at give pethidin til fødende. Det gives som injektion, og virkningen indtræder efter ca ½ time.
Der er en del bivirkninger forbundet med at give pethidiin, blandt andet kan det nedsætte ve-aktiviteten, give den gravide kvalme og gøre hende svimmel...
Fedt
Små børn har brug for fedt i maden. Det anbefales at tilsætte en tsk fedtstof i hver portion hjemmelavet mad. Det er udmærket at skifte imellem de forskellige typer fedtstof som olie, smør og plantemargarine.
Efter 1 års alderen kan barnet fortsat have behov for at få lidt ekstra fedtstof. Det er især i familier, hvor man spiser meget magert og gerne vil at barnet skal have sunde spisevaner fra starten.
I mager mad er der mange grøntsager, frugt og brød og kun lidt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.