Annonce

Annonce

Svar: Utrolig kræsen 17 mdr pige


20. november 2021

Alder:
17 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

Kære desperate forældre

Tak for jeres brev og velkommen til :)

Der kan være flere ting, som spiller ind hos jer, og jeg vil naturligvis meget gerne dele lidt tanker med jer. Så må I selv vælge til og fra, hvad I tænker, at I kan bruge, og hvad der passer ind hos jer :)

For det første, så vil børn i jeres datters alderen naturligt begynde at spise mere selektivt og dermed fravælge en del forskellige fødevarer. De handler både om, at de i denne alder har det man kalder fødevare-neofobi, som betyder, at de naturligt er utrygge eller skeptiske overfor ny mad. Og så handler det også om, at hun har nået en alder, hvor hun naturligt er igang med at udvikle selvstændighed og viser mere og mere egen vilje.

Med hensyn til fødevare-neofobi, så siger man, at børn - hvis man ser det i et evolutionnært lys - har været i stand til at finde mad i naturen, fra de var ca. 1.5-2 år gamle. Deres skepsis overfor mad har tjent som beskyttelse mod gift og dårlig mad. Og det gør at børn stadig den dag i dag stadig er meget afvisende for mad i denne alder, og det kan være rigtig svært at introducere dem for nye retter.

Med hensyn til alder og selvstændighed, så er hun naturligt også mere og mere igang med at finde ud af, hvad det hun gør, gør ved jer. Og det gør naturligt noget ved jer, når hun afviser maden, skubber tallerkenen væk, tager et par bider i munden og derefter spytter det ud osv. osv. Hun er rigtig godt igang med at finde ud af, hvordan verden fungerer.

Derudover så vil hun naturligt også komme mere og mere i "kan selv - vil selv - alderen" og det er rigtig vigtigt, at I anerkender dette. Det betyder, at det f.eks.k kan være en god idé, at I lader hende selv klatre op på den høje stol og sætter sig til rette, når det er spisetid, ligesom det kan ære en god idé at I lader hende spise selv, gerne både med fingrene og med bestik (gaffel og ske) - og at I så vidt muligt lader hende selv styre hvad hun spiser, i hvilken rækkefølge, hvordan og hvor meget.

Det spiller også ind, hvordan hun tidligere har spist. Det er nemlig sådan, at det er vigtigt allerede i 7-8 måneders alderen at tilbyde barnet så varieret en kost som muligt. Jo mere forskelligt hun spiser i den alder, jo mere forebygger det kræsenhed senere hen. I den alder har hun en naturligt lyst til at smage på mad, putte mad i munden og begynder også at kunne tygge og bearbejde føden i munden. Og det er vigtigt at udnytte, for jo ældre hun bliver, jo sværere bliver det at introducere hende for forskellige smage og konsistenser og når hun først er blevet et år, så bliver det sværere og sværere. Det har derfor stor betydning for hendes spisning, hvordan det hidtil er gået....

I fortæller, at I pt forsøger at ændre på hendes spisevaner og f.eks. giver hende brød med leverpostej til frokost - og i tilbyder ikke noget andet, og så spørger I, om det er en god strategi... Det tænker jeg faktisk, at det ikke er. Måske kan hun slet ikke lide leverpostej, måske har hun aldrig fået det før og skal lige vænne sig til smagen, måske har hun fået det så meget, da hun var yngre, at hun er træt af det og derfor ikke gider spise det mere.

Jeg vil foreslå jer, at I tager udgangspunkt i det hun godt kan lide og sørger for, at der altid er mindst en fødevare på tallerkenen, som hun kan spise. Det er vigtigt, at I giver hende variation og serverer ny mad sammen med mad som hun kender og er tryg ved. Det er også vigtigt, at I giver hende valgmuligheder, når hun spiser og ikke kun serverer én ting, også selvom hun ender med kun at spise én ting.

Det er vigtigt, at I tager udgangspunkt i at hun spiser - og derfor skal I altid tilbyde hende noget, som I ved at hun kan lide. Det skal være positivt at spise og forbindes med noget godt, ellers vil hun begynde helt at afvise maden og også afvise at sidde med ved bordet, når det er spisetid, fordi det forbindes med noget, som ikke er rart.

I fortæller, at hun godt kan lide havregrød, og det er rigtig fint at starte dagen med det. I kan også stege klatkager på banden af rester af havregrøden og på den måde vænne hende til at spise det på en anden måde og spise noget, som er stegt. Da hun er glad for banan og blåbær, må I gerne blande dette i havregrøden, når I steger det.

I kan også med fordel lave havregrødsmuffins med blåbær og banan, på den måde kan hun igen få havregrøden på en ny måde og vænnes til at sidde med en grødmuffin i hånden og derfor spise selv.

I må meget gerne give hende kogte kartofler, kogte pastaskruer og lignende ved siden af kød og fisk - lav ...


Annonce

... frikadeller (kød eller fiskedeller) og server evt. sammen med remoulade - og lad hende spise selv. Da hun også spiser æggekage, så kan I også prøve at lave hårdkogt æg til hende og I kan også med fordel lave nogle grøntsagsmuffins med æg, som hun igen kan sidde med i hånden og selv spise.

Da hun spiser kartoffelbrød, så spiser hun brød og I må gerne prøve at variere pålægget, så hun ikke kun får ren philadelphia men også får philadelphia med forskellige krydderier, så hun på den måde vænnes til flere smagsnuancer. Prøv også med forskelligt smørbart pålæg som makrel i tomat, smørbar torskerogn og lignende. Og brug også meget gerne frugt og bær som pålæg. Jordbær, banan og lignende kan fint bruges som pålæg på et brød.

Tag udgangspunkt i jeres egen mad, så hun tilbydes det samme som jer, men sørg som sagt for at der altid er én ting, som I ved at hun kan spise, og som hun sætter pris på. Det gør ikke noget, om det er kartofler, kogt pasta, pølser eller kartoffelbrød... Hold fast i at hun spiser og hold fokus på at det netop er vigtigt at hun spiser - og prøv så at glemme, at hun skal spise lidt af det hele til hvert måltid.

Mit forslag til en dagsplan kunne se således ud:

Morgen 7.30: Havregrød, eller I kan lave klatkager af grøden for på den måde at lære hende at spise det på en anden måde. Vand af kop.

Formiddag 9: ½ skive kartoffelbrød med ost, mandarin og hindbær ved siden af og vand af kop. Må også meget gerne tilbydes en grødmuffin, bananpandekage eller lignende her, hvis I f.eks. er på tur og skal have en snack med hjemmefra.

Frokost 11.30: ½ skive kartoffelbrød med kogte kartofler. Må også meget gerne få forskelligt smørbart pålæg prøv f.eks. med avokadomos, humus, torskerogn, makrel i tomat og lignende...Vand af kop.

Tilbydes mme af kop, evt. sammen med en banan - og puttes til middagslur

Eftermiddag 15.30-16: Letmælksyoghurt, A38, tykmælk med revet æble, revet pære, lidt frugtmos, smoothies, osv. som topping. Giv gerne frisk frugt og bær som f.eks. blåbær, hindbær og mandarin om eftermiddagen. Vand af kop. Er I på tur, må hun meget gerne få en grøntsagsmuffin eller lignende, som hun selv kan sidde med.

Aften 18: Udgangspunktet jeres mad, almindelige børnevenlige retter med grøntsager, kartofler, kød, fisk, ris, pasta, sovs. Der skal altid være mindst én ting, som I ved at hun spiser og er glad for. Vand af kop.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Kommer i bad, gøres klar til natten, smøres med creme osv. efter behov.

Tilbydes et godnatmåltid - gerne havregrød, da hun er glad for dette. Giv vand eller mme af kop. og derefter får hun børstet tænder.

Puttes til natten ca. 19.30 - og skal nu lære at sove uden sin flaske

Sen aften og nat: Skal nu lære at sove videre uden flaske

Det er vigtigt, at hun tilbydes mange små måltider hele dagen igennem, og jeg har forsøgt at lave dagsplanen sådan, at den til hvert måltid indeholder noget, som hun godt kan lide og er tryg ved at spise. Det er vigtigt for at holde fast i hendes madlyst, at der hele tiden er noget, som hun har det godt med.

Det er også vigtigt, at i nu får trappet ud af mme om aften og natten. Jeg forstår godt, at I tænker, at hun er nødt til at få sin erstatning for at få en eller anden form for næring, men det er vigtigt, at hun nu lærer at indtage sit behov hele dagen igennem og appetitten vil naturligt nedsættes, hvis hun drikker 300 ml mme i løbet af natten:)

Det betyder også, at hun nu skal have et nyt putteritual og gradvist vænnes til at falde i søvn med f.eks. kærtegn, godnatsang og godnathistorie og meget gerne også en puttebamse, putteklud, slaskedukke eller lignende. Et ritual, som kan tage mere og mere over, når flasken trappes ud:)

Og så skal I også lige lægge mærke til, at jeg har ændret "skyr" til letmælksyoghurt, A38 og tykmælk. Det anbefales ikke at man giver børn under 2 år skyr på grund af proteinindholdet.

Jeg håber, at I kan bruge disse tanker lidt videre og både har fået lidt at arbejde videre med og også har fået lidt ro med på vejen :)

Jeg vil også lige nævne, at I med fordel også kan begynde at tage hende med i køkkenet og lade hende være med, når der skal laves mad. Hvis hun er med til at lave mad, så vil hun kunne smage lidt undervejs, og det vil naturligt appellere til hendes spiselyst. Jeg har netop udgivet bogen "Helens og Holms familiemad - tag børnene med i køkkenet", som jeg har lavet sammen med Claus Holm. Den giver forslag til forskellige retter, som I kan lave sammen - også opskrifter på f.eks. klatkager og muffins!

Rigtig meget held og lykke fortsat :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Overvejer du en Slyngevugge og evt. Vuggemotor?

Som forældre kan det ofte være svært, at finde de passende rutiner og balancegange mellem hverdagens opgaver og den lille nyfødte baby. Nogle dage kan føles som om, at der ikke er nok timer i døgnet til dagens vigtige gøremål, hvortil manglende søvn om natten kan udløse en trist følelse og medføre ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. december 2021 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Afvænning af natflaske - 7 mdr.

Hej Helen. Vores datter på 7 mdr. (7,9kg) får stadigvæk 3 flasker fra 18-06...

Læs hele brevet og Helens svar


18. november 2021 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Babymad fra Semper

Kære Helen Vores datter på 7 måneder er godt i gang med skemaden og jeg har...

Læs hele brevet og Helens svar


14. november 2021 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Udfasning af aften-/natflasker samt spg. om mad

Hej Helen Så er vores søn ved at være et år gammel, og jeg kan i din bog...

Læs hele brevet og Helens svar


10. november 2021 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaske - modermælk vs. MME (babys mave)

Hej Helen☺️ Har lige et hurtigt spørgsmål eller tre, som jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


28. oktober 2021 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Sjatspiser og sjatsover

Hej Helen Min dreng sover fint om natten. Gerne 5-6,5 time + 3-4 timer....

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Fladt baghoved

Da små børns kranieknogler er bløde og ikke helt sammenvoksede, kan de tage facon efter hvordan barnet lejres. Sundhedsstyrelsen anbefaler at børn altid lejres på ryggen, da dette mindsker risikoen for vuggedød. Du skal være opmærksom på at barnet ikke ligger med hovedet til den samme side hver gang det sover, da dette kan medføre at barnet får en skæv hovedfacon og bliver flad i den ene side af nakken/baghovedet. Du kan hjælpe barnet ved forsigtigt at dreje hovedet til forskellig side, når det...

Læs mere i Babylex

Vælling

Vælling er en tilskudsblanding og minder i sammensætning om en tynd grød. Vælling kan tidligst gives til barnet fra 4 mdr´s alderen, hvor nogle forældre oplever at det kan have en lidt mere mættende effekt, så barnet sover bedre om natten.

Der må i alderen 4-6 mdr. max gives hvad der svarer til to måltider, pga det højere proteinindhold.

Hvis barnet trives godt på modermælk, så er der ingen grund til at give vælling. Barnet kan i givet fald gå direkte fra bryst...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Denne måneds præmie: Zleepii Kombipakke

værdi kr.2.398,-

tilmeld

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce