Svar: Mad og mellemmåltider
Hej med dig
Dejligt at høre, at du kunne bruge mit sidste svar, og jeg vil naturligvis gerne uddybe og svare på dine nye spørgsmål :)
Du må faktisk gerne give havregrød og øllebrød, før din dreng bliver 6 måneder, hvis du fornemmer, at han allerede er ved at være parat til dette nu. Det er ofte en god idé at starte med grød lavet af mel f.eks. majsmel og boghvedemel og derfra gå over til grød lavet af flager, fordi det giver en mere "fnugget" konsistens - det kan f.eks. være hirseflager, boghvedeflager eller quinoaflager.. og derfra så give havregrød, som naturligt vil have mere bid.
Øllebrød er også godt at give - det er cremet i konsistensen, så er på den måde let at spise, og så vænner det samtidig barnet til smagen af rugbrød, hvilket vi jo godt kan lide i Danmark :) Øllebrød kan gives om morgenen eller du kan skifte mellem øllebrød og grøntsagsmos med kød/fisk til frokost - så han vænnes til rugbrødssmagen, grøntsager, kød og fisk netop midt på dagen...
Mellemmåltiderne i 6 måneders alderen består ofte af frugt og bær. Det kan være ren frugt-/bærmos eller det kan være frugt-/bærmos med lidt havregryn, speltflager eller lignende tilsat, så det får lidt mere bid. Det kan være hjemmelavet eller det kan være frugt du køber på glas, som passer til alderen, det kan også være færdigkøbte smoothies eller lignende. Det vil også være rigtig godt med frisk frugt i hånden, det kan være bløde frugtbåde som appelsin, blomme, melon, en meget moden pære eller lignende. Det er vigtigt, at det er blødt og at han ikke kan bide stykker af, ligesom ...
... det er vigtigt, at der ikke er skræl, som kan sætte sig fast i halsen. Hårde æblebåde med skræl er f.es. no-go, og lader du ham sidde med f.eks. en meget moden blomme, så skal skrællen også af.
Han må også gerne få frisk banan mos eller du kan mose en moden pære eller lignende med en gaffel og give ham det frisk på denne måde...
Han må meget gerne tilbydes ristede rugbrødsbjælker, tvebakker eller andre former for brødskorper. Det kan også være enden af en franskbrød eller lignende - hvis I har et brød, som I voksne skærer af og sidder og spiser, og så kan han sidde og sutte, gnaske, opbløde med spyt, gumle og øve sig mundmotorisk. Han skal altid være under opsyn, når han sidder med mad i hånden!
Og ja, han må meget gerne sidde i højstol. De fleste børn kan det, når de er omkring 6 måneder, nogle børn kan før, og det lyder som om, at han er fin stærk i ryggen. Prøv at sætte ham i stolen, og se hvordan han sidder. Han skal sidde med rank ryg. I starten vil han ikke kunne sidde så længe, så vil han falde til siden eller forover, og du kan se på ham, at han ikke har kræfter til at sidde rank - og det er helt okay og helt normalt, så er det tid til at komme ned på gulvet igen. Han får naturligt mere og mere styrke og vil stille og roligt kunne sidde i længere tid, og han vil elske at sidde med ved bordet, ligesom det er betydeligt lettere at give ham mad, og også lade ham sidde og spise mad selv, når han sidder i sin stol og ikke længere er på skødet hele tiden.
Håber du kan bruge dette videre, fortsat held og lykke - og fortsat god appetit!
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy
En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...
18. marts 2025 | Kost og ernæring | 9 mdr.
Kære Helen. Mange tak for dit fine svar angående vores søns søvn. Rom blev...
12. marts 2025 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Jeg har en dreng på 6 måneder, som er kommet godt i gang med...
8. marts 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Min søn på 11 måneder spiser ikke
Kære Helen, Jeg håber virkelig, du kan hjælpe mig, for jeg er en meget...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Cykelhjelm
Alle børn bør bruge cykelhjem, når de cykler. Det gælder både når de cykler selv og når de sidder i cykelstol, i en ladcykel eller i en cykelanhænger.
Vælg en godkendt hjelm. Det vil sige en hjelm med et CE-mærke og godkendelsesnummeret EN 1078.
Derudover så skal hjelmen sidde rigtigt og det gør den når den dækker panden og sidder så stramt, at den ikke kan skubbes tilbage i nakken. I de fleste hjelme sidder skumgummipuder, som hjælper til at justere størrelsen, så...
Barnevogn
Når I skal købe en barnevogn er det vigtigt at I gør jer klart, hvad vognen hovedsageligt skal bruges til.
Skal den mest stå på altanen, eller skal den bruges til at gå lange ture med. Skal den kunne bæres op og ned ad trapper? Og skal den kunne være i bilens bagagerum?
Det er også vigtigt at tænke på årstiden. Både sommer, men især om vinteren, er det vigtigt at både kassen og kalechen er vandtæt. Om vinteren er det vigtigt, at både sider og bund er godt...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.