Brev:
16 måneder vil ikke gå
Kære Helen
Et spørgsmål mere herfra, der sker mange ting for tiden.
H er 16 måneder og kan gå lidt, men nu vil han ikke. Til en smule frustration for hans forældre, der gerne vil have ham op og gå snart, for vi er trætte af at bære ham :). Man tager jo tingene i sit eget tempo, men gad vide, hvad man kan gøre for at motivere ham, når nu han egentlig godt kan, og sikkert hurtigt kunne blive bedre, hvis han øvede sig, men han bare ikke rigtig vil?
Lidt baggrundsviden:
Vi har været fulgt ved fysioterapeut siden H var fire måneder, fordi han havde favoritside, og han er det, man kalder et 'blødt barn', så han har lidt ekstra bløde led. Han har aldrig været meget bagud motorisk, men lidt langsom på grund af de bløde led. Han lærte at krybe, da han var 7 måneder, men kom først op og kravle omkring 11 måneder.
Han har kunnet rejse sig op og gå rundt ved møbler og mellem møblerne i flere måneder. Han kan nu også rejse sig op frit på gulvet, han kan stå og gå på knæene, han kan gå med gåvogn, og han kan gå når vi holder hans hænder. Vi er blevet afsluttet til fys og skal først til opfølgning igen, når han er 18 måneder.
H har også taget sine første skridt selv her i ferien, men nu har han droppet det igen og har ikke længere lyst til at prøve at gå.
Han er godt med udviklingsmæssigt på andre fronter. Finmorisk går det fint med at spise selv med ske ...
... og gaffel, han kan også drikke selv af kop (dog ikke helt uden at spilde :)), prøver at bygge klodser, tegne, lægge lidt puslespil osv., og han kan samle meget små ting op. Han er rigtig god til at snakke; det er helt klart der, han har sit fokus.
Jeg prøvede at tælle, hvor mange ord, han bruger, og det er i hvert fald over 20 ord. Han lærer nærmest et nyt ord hver dag, og forstår endnu flere.
Nogle har sagt, at når børn har meget fokus på én ting, så kan de være mindre motiveret til at lære andre ting. H er bare altid glad for at lære at snakke, han elsker at læse bøger og pege på alting, når vi er ude. Jeg tror med andre ord ikke han kommer til at holde pause fra at forbedre sit sprog for at fokusere på noget andet.
Han har også altid været meget forsigtig. Selvom han kravler rundt på alting, så gør han det meget forsigtig og kontrolleret, og han falder nærmest aldrig. Måske synes han, det er for skræmmende at prøve at gå selv, og vil gerne være mere sikker; men så skal han jo også øve sig. Måske kan han heller ikke rigtig se fidusen ved det, når han er så god til at kravle.
Har du nogen erfaring med børn der ikke rigtig vil gå, selvom de egentlig kan? Og hvad kan vi som forældre gøre for at hjælpe ham og motivere ham?
Vil jo nødigt presse ham, da det nok kan have modsat effekt, men tror også han skal have et lille skub.
Mange hilsner
Mor til H
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. juli 2025 | Opdragelse | 15 mdr.
Hej Helen Jeg har et helt konkret problem herhjemme lige nu, og det er at...
18. juni 2025 | Opdragelse | 13 mdr.
Vil ikke spise (selv), sidde i højstol eller i bad
Kære Helen, Vi har lidt forskellige udfordringer som vi har forsøgt at...
9. juni 2025 | Opdragelse | 16 mdr.
Kære Helen Min mand har fået nyt job og skal arbejde på turnus (14 dage ude...
23. maj 2025 | Sovevaner | 15 mdr.
Problemer med rytme og dagslure
Kære Helen Vores søn på snart 16 mdr er landet i en meget dårlig søvnrytme....
21. maj 2025 | Sovevaner | 13 mdr.
Kære Helen Vores lille dreng er nu blevet 13 måneder og vågner kun 0-2 gange...
Viden om børn:
Termin
Termin er betegnelsen for, hvornår man forventer at føde, når man er gravid.
Terminen fastsættes normalt til 40 uger efter man er blevet gravid. Termintidspunktet er således sluttidspunktet for graviditeten.
Man beregner normalt terminen efter første dag i den sidste menstruation.
Terminen bruges også til at vurdere, hvor langt du er henne i din graviditet. I løbet af graviditeten tæller man uger, således at man f.eks. siger at kvinder er 34+6 uger...
Bleskift
Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.
Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.
Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.