Annonce

Annonce

Brev:

Hjælp til dreng på 10 mdr. med urolig nattesøvn


4. november 2022

Kategori:
Alder:
10 mdr.

Hjælp til dreng på 10 mdr. med urolig nattesøvn

Hej, Helen.

Vi har nydt godt af dine gode råd mange gange med vores ældste, så nu prøver vi lige igen. :) Lidt baggrundsviden er nødvendigt, hvis du skal kunne hjælpe os, tænker jeg, så du må sortere lidt i det.

Vi har en dejlig dreng på 10 mdr., som blev født ni dage over tid. En skøn basse på 4500 gram, helt færdigbagt og fin, og fødslen gik rigtig godt og ret hurtigt. De tog vandet, og fire timer senere var han der.

Amningen kom fint i gang med det samme, men det viste sig hurtigt, at han ikke var tilnærmelsesvis så nem som vores datter. Han var meget sulten, og min mælkeproduktion kunne slet ikke følge med. Han ammede en gang i timen og sov ikke om natten i de første fem uger. Som i overhovedet ikke. Jeg kunne gentage den samme rutine otte gange hver nat med at amme ham, lulle ham til ro og endelig lægge ham, blot for at han ville vågne to minutter senere, og så kunne jeg starte forfra. Om dagen sov han også sparsomt. Måske to-tre timer hist og her. Sommetider kun en halv time hist og her. Slet ikke det, man burde, når man er så lille, men han har altid været meget glad og ikke pylret - sært nok.

Efter fire uger med fuldtidsamning og besøg fra diverse konsulenter i håbet om, at det ville blive bedre, begyndte jeg at supplere med Allomin og ammede derefter på deltid, og efter to-tre måneder overgik han fuldt til flasken. Jeg synes egentlig, jeg klarede det med den manglende søvn rimelig godt, men min krop stod simpelthen helt af og kunne slet ikke følge med hans sult. Sundhedsplejersken mente, at han havde et umodent nerve-/tarmsystem.

Men det gik fint med flasken, og far kunne hjælpe mere til. Søvnen var dog fortsat noget urolig, og man fik aldrig fornemmelsen af, at han kom helt derned i den dybe søvn særlig længe. Jeg husker den der mælkedøs, min datter ofte lå i, når hun havde ammet, og den har jeg aldrig oplevet med ham.

Omkring tre-fire måneder begyndte det at blive lidt bedre. Nattesøvnen har altid været sat i system med putning omkring kl. 19, og han har altid ligget i sengen til kl. 6 næste morgen, men dog med en hel del uro og mange opvågninger undervejs. Tidligere fik han selvfølgelig også flaske flere gange om natten.

Overgangen til normal mad omkring 5 mdr. gik virkelig godt. Han var SÅ klar, og vi har aldrig haft smadder med maven. Vi har også fået tjekket ørerne flere gange og blot fået konstateret noget voks. Ellers ingen problemer. Han er allergisk over for æg, og det er det eneste "unormale", der er konstateret.

Så springer vi til nu ... Nu er han lige knap 10 mdr. og sover bedre, men fortsat noget uroligt, og sundhedsplejersken vil gerne have, at vi dropper natflasken af kaloriehensyn. Han er ikke overvægtig, men havde taget en minimal stigning på vægtkurven sidste gang. I øjeblikket får han natflaske kl. 19 at sove på, og mellem kl. 19.30 og til vi selv går i seng, er søvnen meget urolig. Måske pga. fordøjelsen? Han bumler rundt, og ofte skal vi op og give flasken et par gange, før han falder til ro igen. Så mellem kl. 19 ...


Annonce

... og 23 tager han gerne en halv til en hel flaske mere. Når vi går i seng, falder der ro på. Så sover han som regel til kl. 3 (på en heldig nat til kl. 5, men der er langt imellem). Her tager han gerne en halv til en hel flaske og falder som oftest hen en time mere, før vi står op.

Det er den flaske midt om natten, hun gerne vil have udfaset. Vi har prøvet, men han går helt amok, hvis han ikke kan få flasken, når han vågner om natten. Vi putter nu en skefuld til halvanden mindre pulver i for at trappe ned, men det har resulteret i, at han faktisk vågner hyppigere, og så er vi jo lige vidt.

Sutten elskede han indtil tandfrembrud, og nu vil han ikke længere have den (jeg formoder, at han derfor også søger flasken mere), så der er ingen hjælp at hente der. Han har flere nussedyr, som han er glad for, men jeg mangler noget, der kan give ham den samme tryghed som sut og flaske. Det har heller ikke hjulpet, at han var hårdt ramt af tandfrembrud og kun ville indtage mælk og grød on/off i nogle uger. Pyha, jeg synes, det er svært at finde rundt i det hele lige nu.

Middagsluren, den lange lur kl. 11.30/12, er ofte også urolig med en opvågning eller to og stort set aldrig over to timer, men han er glad for at ligge i sin barnevogn.

En normal dag ser sådan her ud:
Kl. 6.45-7: Morgenmad: Bolle med smør og smøreost, evt. suppleret med grød, hvis han ikke spiser så meget
kl. 9: Powernap i autostolen, 30-60 min.
Kl. 10.30: Frokost: Blødt rugbrød med leverpostej, torskerogn, kødpølse eller lignende suppleret med kogte grøntsager og/eller avocado. Evt. en pastarest, eller hvad der nu lige er i køleskabet.
kl. 11.30-12: Lang lur, også altid urolig og ofte med en opvågning i midten. Han sover maks. to timer. En sjælden gang lidt længere end det.
Efter lur omkring kl. 14: Banan, melon og en bolle evt. suppl. med grød. Hvis han har spist meget sparsomt kl. 10.30, gør jeg gerne det her til frokostmåltidet og bytter om på dette og det tidligere måltid.
Kl. 16: Evt. en lur igen, hvis søvnen har været rodet. Det er lidt op og ned, om der er brug for den. I så fald sover han gerne en time.
kl. 17.30-18: Aftensmad: Som oftest pasta eller kartoffel serveret med noget kød eller kødsovs og kogte grøntsager til.
Kl. 19: Natflaske og godnat

Bad får han kun om formiddagen, da han går helt amok, hvis han er for træt, eller det er tæt på sovetid, når han skal i bad.

Har du nogle fif til, hvad vi kan gøre ved den urolige søvn både om natten og i den lange lur, eller er det bare helt normalt? Han er fortsat en rigtig glad dreng, men hans mor kunne godt snart ønske sig at sove lidt flere sammenhængende timer.

Ville en tyngdedyne mon kunne gavne ham, og må en baby på 11,5 kg. godt sove med sådan en? Kan du i så fald anbefale et godt mærke?
Vi har anskaffet os sådan en kanin med hjertelyd i håbet om, at den måske kan gøre noget godt for søvnen.

Alle råd er kærkomne. Vi vil så gerne hjælpe ham til en bedre søvn - både om natten og om dagen.

Varme (og søvnige) hilsener fra
MK

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Lure i dagplejen

Hej Helen, Min søde datter er startet i dagpleje her d 1 maj. Indkøringen er...

Læs hele brevet og Helens svar


14. maj 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Svær søvnmangel pga mange opvågninger

Kære Helen Min datter er netop blevet 10 måneder og jeg skriver til dig for...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2025 | Diverse | 10 mdr.

Indkøring af hjemmepasser

Kære Helen. Tak for dit sidste svar angående mad. Jeg synes, at det går...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2025 | Sovevaner | 10 mdr.

Mor kan ikke putte - 10 mdr.

Kære Helen Din brevkasse har været en kæmpe hjælp hele vores tid som nye...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Salg af modermælk

Især for tidligt fødte børn har stor glæde af at få modermælk og derfor køber flere børneafdelinger modermælk til disse børn.

Hvis du producerer meget mælk vil det derfor være en rigtig god idé at sælge noget at din mælk.

Da mælken især i de første 2 mdr er meget næringsholdig, er det især denne mælk, som man er interesseret i. Det er også vigtigt at mor ikke er ryger og ikke tager medicin.

Du kan henvende dig til Kvindemælkscentralen på Hvidovre...

Læs mere i Babylex

Graviditet

Det første tegn på, at du er gravid, er normalt udebleven menstruation, eller at du bløder meget lidt. Derudover kan du få kvalme - især om morgenen. Dine bryster kan vokse og blive ømme. Du kan også opleve at være ekstra træt.

Har du mistanke om, at du er gravid, så er det en god idé at tage en graviditetstest. Du bør også altid kontakte din læge, for at aftale tid til en graviditetskonsultation.

Graviditeten varer normalt 40 uger, og lægen vil beregne din...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen,

Du har efterhånden reddet mig nogle gange. Jeg er meget taknemmelig for din rådgivning, især nu hvor jeg befinder mig i udlandet og er mor til mit første barn, hvilket betyder, at alt er nyt.

Hilsen
Mor i udlandet


Annonce