Annonce

Annonce

Brev:

Lidt mere om søvn, mad og humør


27. juni 2020

Kategori:
Alder:
11 mdr.

Lidt mere om søvn, mad og humør

Kære Helen,

Så må jeg trække på din hjælp igen i forhold til forskellige ting i vores dagligdag 😊.

Vores søn er nu 11,5 måned, han kravler på livet løs, men vil allerhelst stå op ad alting hele tiden.

Han er generelt en glad dreng, men han er også en træt dreng, for det kniber stadig med søvnen, hvilket naturligt nok påvirker overskuddet og humøret, så han tit ‘pylrer’ det meste af dagen.

Efter dit sidste svar indførte vi godnat grød (i stedet for godnat flaske), hvilket havde den effekt, at han trods alt ikke vågnede 1-2 timer efter, at han var lagt og ville have endnu en flaske/var sulten. Men nu vil han ikke have grøden mere, hvilket også er helt OK, så vi er gået tilbage til godnat flaske (ca. 30-120 ml. - det svinger meget) omk. kl. 19:15-19:30, og så en nat flaske (ca. 180-240 ml.) ca. kl. 22:00 +/-. Dvs. at vi har fået udfaset den lille flaske ud på de tidlige morgentimer. Jeg vil skyde på, at han max får omk. 300 ml. MME i døgnet.

Han sover fra ca. 19:30-19:45 til ca. 04:15-05:00. Han sover dog nogle nætter meget abrupt, sætter sig op, vågner (?) i et skrig, får sin sut, får en hånd til at ligge bedre, eller blot en beroligende hånd. Han vender og drejer sig i et væk. Faktisk virker hans søvn oftest mest rolig fra han sover omk. kl. 19:30-19:45 og så nogle timer frem.

Hans urolige søvn og det faktum, at han konsekvent står op ml. kl. 04:15-05:30 gør, at min søn tydelig er træt og langt fra veludhvilet, og selv de dage, hvor han ikke græder, når han vågner, men i stedet sætter sig glad op, så går det ikke lang tid før, at træthed, gniden i øjnene, pyller og ‘klagesang’ melder sig. De få gange, hvor han sover til 06:00-06:30, der er han en helt anden - smiler og griner, både når han vågner og i løbet af dagen - generelt har han bare mere overskud. Dagen bliver jo også alt for lang, når den starter så tidligt. Problemet er, at han ikke vil (kan?) sove videre. Jeg har prøvet alt, føler jeg (beroliget, sunget, nusset, vugget, ladet som om jeg sov etc. etc.), men uden held. Den lille, tidlige morgenflaske gjorde ingen forskel, og derfor er den som sagt udfaset.

I tillæg til dette, så er han for nylig (nogle gange) begyndt, at være vågen ca. 1/2 - 1 times tid midt på natten. Her er han bare glad. Jeg ‘ignorerer’ dette ved, at lægge ham ned, snakke mindst muligt til ham, ikke tænde lyset etc. Til sidst sover han videre. I din bog nævner du, at man langsomt kan forsøge, at rykke lure med et kvarter af gangen, og så håbe på, at baby på sigt ændrer sin rutine lidt. Det virker dog ikke her. Jeg kan egentlig leve med, at han er en ‘lærke’, og at hver dag starter så tidligt, hvis bare det ikke påvirkede min søns overskud og humør resten af dagen, men det gør det - og selvfølgelig er jeg også selv konstant træt, da han jo udover, at stå så tideligt op, også sover meget abrupt, så jeg sjældent får mere end max 2-3 timers sammenhængende søvn ad gangen.

Om dagen kører vi ofte stadig 3 lure af 30-45 min. varighed, mens vi andre dage er heldige, at den ene lur er en ‘lang’ lur på 1 time og 15 min., eller måske endda 1 time og 25 min.

Han sover max omk. 9 - 9,25 time om natten og lige under 12 timer i døgnet. Han er vågen ca. 3 timer ad gangen i snit (nogle gange 2,5 time andre gange 4 timer). Jeg ville dog ønske, at han kunne sove 2 gode, længere lure, men det er svært, når dagen starter så tidligt, og når min søns force aldrig har været lange lure.

Mht. mad, så synes jeg, at han spiser som en fugl, men jeg er selv lidt i tvivl om, hvor meget sådan en lille størrelse bør spise? Han får 3 hovedmåltider og 2 mellemmåltider, og han får jo lov til at spise, til han ikke vil have mere. Bortset fra grød og mos, så får han selv lov til, at sidde med alt maden. Han er lang tid om, at tage nye madvarer til sig, og han vil fx. ikke spise hverken ost (udover smøreost), smørbart fiskepålæg eller banan til trods for utallige forsøg.

Min søns væskeindtag er heller ikke prangende, men han har aldrig været den, der drak mest. Hans MME indtag er jo beskrevet ovenfor, men der udover får han vand af en kop til alle måltider, ligesom han tilbydes ml. måltiderne. Jeg vil skyde på (har holdt lidt øje), at han drikker 200 ml. - max 250 ml. vand om dagen. Hans før så tunge natble, er godt nok stadig våd, men slet ikke lige så tung. Hans afføringsmønster har også ændret sig (måske pga. væske ‘mangel’), så vi på det seneste har haft både 2 og 3 dage uden afføring. Så har jeg til sidst givet lidt Laktulose, og så har der været gevinst (han får sveskemos hver dag). Han har ellers haft ...


Annonce

... daglig afføring siden han gik over til skemad, og vi kunne i den forbindelse trappe helt ud af Laktulosen. Kan jeg i øvrigt give min søn almindelig mælk til nogle måltider nu, og hvis ja - hvilken slags?

Vores dag ser pt. ca. således ud:

04:15-05:30 Vågner enten i gråd, eller ved at han bare sætter sig op - klar på dagen.

06:30-07:00 Morgenmad - fuldkornsgrød lavet på ca. 1-1,5 dl. vand - hertil sveskemos, vand af en kop. Giver vi morgenmaden tidligere, spiser han ikke særlig meget. (Hvis han er vågnet lidt over 04:00, så sover han lur i slyngevuggen inden morgenmaden).

08:00-08:30 Sover 30-45 eller 60-75 min. i slyngevuggen eller ved gåtur i barnevogn.

09:30-10:00 Mellemmåltid - 1/2 bolle med smør (spiser måske halvdelen), frugt eller frugt smoothie og vand af en kop.

12:00-12:30 Sover 30-45 eller 60-75 min. i slyngevuggen (afhænger ofte af, om den første lur har været kort eller lang).

13:00 (nogle gange 13:30) Frokost - 1/2 skive bondebrød uden skorper med leverpostej, smøreost, kyllinge pålæg, mortadella, avocado ‘mos’ eller lign. Fyldkornspasta ‘zoo dyr’, 1/2 fiskefrikadelle eller nogle små kødboller. Agurk i stave eller fx. kogt broccoli/blomkål og vand af en kop. Jeg har prøvet, at give ham frokosten inden anden lur, men så spiser han ikke rigtig noget.

15:00-15:30 Mellemmåltid - frisk frugt i hånden, Semper yoghurt smoothie eller tilsvarende, evt. en skorpe med smør og vand af en kop. Jeg har forsøgt med tykmælk med og uden ting i - han nægter.

17:30-18:00 Aftensmad - lun babymad på glas (1 år) eller vores mad, hvis det kan passe sammen, grøntsagsmos og resten som til frokost.

19:00 Bad, herefter nattøj og flaske (mængde som ovenfor beskrevet). Vi ligger på vores seng, indtil han er faldet i søvn. Dette tager som regel 10-15 minutter. Efter lidt tid, bliver min søn lagt over i sin egen tremmeseng (ved siden af vores). Skiftet skaber ikke problemer. Vi har tidligere praktiseret at putte i tremmesengen, men det tog ofte meget lang tid, og min søn var meget urolig. Jeg ved godt, at sidstnævnte anbefales, men pt. fungerer førstnævnte bedst. Som regel sover min søn et sted ml. 19:30-20:00. Vi har i øvrigt mørklægningsgardiner.

22:30-23:00 Natflaske (mængde som ovenfor beskrevet). Giver jeg ham ikke flasken der, så vågner han selv omkring dette tidspunkt, grædende og (tilsyneladende) sulten/tørstig.

Jeg føler, at alt handler om hans søvn, min søvn, vores søvn og ja - kort sagt for lidt søvn. Tilsyneladende er min søn ikke den med det største søvnbehov, men omvendt virker han jo heller super veludhvilet og oplagt. Jeg synes, at hans nattesøvnen er til den korte side, men synes omvendt heller ikke, at han sover (for) meget sammenlagt om dagen. Hans dagslure skal i øvrigt foregå i slyngevugge med motor, i barnevogn eller andet i bevægelse (bil). Jeg har utallige gange forsøgt, at putte til lur uden bevægelse, fx. ved at jeg ligger ved siden af ham (som om aftenen). Men han bliver top hysterisk og græder i lang tid, indtil vi dropper idéen. Når han puttes til natten, er der ingen problemer.

Han er undersøgt hos ØNH lægen (faktisk 2 forskellige) 3-4 gange, men alt er fint. Fys og kiropraktor siger også, at alt er fint. I hans korte liv har han kun haft feber 1/2 dag og været forkølet 1 gang. Han følger sine kurver, og SP er tilfreds med hans udvikling. Han har fået 2 tænder i undermunden, og de 4 forreste tænder i overmunden er brudt frem.

Hvad mener du om hans søvn, madindtag og humør Helen? Har du forslag til en anden dagsplan? Eller forslag i det hele taget.

En sidste ting; Min søn virker ikke særlig tålmodig, er klar over, at han bare er en (måske for træt) baby, men jeg skal forsøge, at forklare, hvad jeg mener. Hvis tingene ikke lige går, som han ønsker, eller de går for langsomt, så bliver han ‘sur’ og/eller græder - dette sker mange gange i løbet sf en dag. Han kan/vil ikke sidde selv og lege, max i få minutter, men vil samtidig (naturligt nok) underholdes/aktiveres hele tiden. Han er generelt et barn med meget og høj ‘volumen på’ - på godt og ondt (for det er jo det mest fantastiske, når han griner). Jeg kan godt se, når jeg læser det, at de fleste sikkert vil tænke, at han jo bare er en baby, men når jeg ser på andre babyer på hans alder, så virker de mere rolige, og de kan finde glæde ved, at sidde og lege lidt med deres ting, så længe mor/far er i nærheden. Jeg gruer lidt for hans start i vuggestue til august. Er det bare en fase, eller har vi fået verdens sødeste lille vildbasse :-)

På forhånd tak for din hjælp som altid.

Hilsen mor.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

23. april 2024 | Sovevaner | 11 mdr.

Putning - 11 mdr.

Hej Helen, Jeg skriver igen, fordi min søn snart bliver 1 år gammel og skal...

Læs hele brevet og Helens svar


21. april 2024 | Kost og ernæring | 12 mdr.

1 år, mad og sove egen seng

Hej Helen, Lige lidt info om vores dreng. Han er en etårig, lattermild,...

Læs hele brevet og Helens svar


19. april 2024 | Opdragelse | 12 mdr.

Temperament 12 mdr.

Kære Helen Vores søn på lidt over 1 år er gennem den sidste måned blevet...

Læs hele brevet og Helens svar


11. april 2024 | Sovevaner | 9 mdr.

Dårlig søvn og stop af amning

Hej Helen. Nu har jeg endelig fået taget mig mod og tiden til at skirve til...

Læs hele brevet og Helens svar


10. april 2024 | Kost og ernæring | 9 mdr.

Aftensmad og natteroderi

Kære Helen. Tak for dine tidligere råd og vejledning. Jeg kunne godt bruge...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flaskegivning

Når du giver dit barn flaske, så er det vigtigt, at du gør det til en hyggestund for jer begge. Det er vigtigt, at du sidder godt, og det er vigtigt, at dit barn har kropskontakt, når det spiser. Derfor er det rigtig godt, hvis du kan sidde med dit barn i din favn og ikke lader barnet ligge alene med flasken.

Når du sidder med dit barn i dine arme og giver barnet flaske, så sørg for, at barnet en gang imellem får en pause, hvor det har mulighed for at komme af med en bøvs. Sid...

Læs mere i Babylex

Vuggedød - uventet spædbarnsdød

Den egentlige årsag til vuggedød eller pludselig spædbarnsdød kendes ikke. Men man ved, at der er visse faktorer, som har betydning. i 1980erne døde over 100 spædbørn hvert år uventet under søvn og siden 1990erne er antallet faldet drastisk. I dag er det under 10 børn om året i Danmark, der rammes af vuggedød.

Faldet i vuggedød skyldes i høj grad følgende anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen:

1. Læg altid barnet til at sove på ryggen. Hvis barnet sover på maven, er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og mad. Bogen er propfyldt med tips, opskrifter og praktiske dagsplaner!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak for dit svar omkring min søns sovevaner.

Jeg startede med at skære natamningen helt væk, og så var der kun godnattåren tilbage, den virkede han pludselig ikke så interesseret i så den blev også droppet, og helt uden drama og gråd;-)

Nu kunne jeg så få ham til at falde i søvn uden at være helt tæt på mig, men han ville stadig ikke ned i tremmesengen i vågen tilstand.

Jeg læste så at du havde rådet andre til at tage den ene side af sengen, da nogle børn følte sig indespærret.... og hold da k... det gjorde en forskel!!

Dels falder han i søvn glad og tilfreds i sin egen seng, derudover sover han bedre og længere tid i hans egen seng (han kommer stadig ind til os om natten). Han går oven i købet selv ind og lægger sig i sengen når det er sove tid!

Tak fra Rikke, mor til dreng på 16 måneder


Annonce