Brev:
Raserianfald 20 mdr.
Hej Helen
Her kommer så brev nummer 2.
Min søn trives godt, han er meget glad, griner meget, kommunikere rigtig tydeligt, glad for mennesker, rigtig glad for vuggestuen, og han er kvik, sjov, nysgerrig, humoristisk og bare dejlig.
Efter flytningen er der dog sket en forandring i hans humør ved, at han indimellem får nogle voldsomme raserianfald. Det sker både herhjemme og i vuggestuen, eller hvis vi er ude nogle steder.
Der er mange ting, som kan sætte det i gang. Fx hvis han gerne vil have noget legetøj, som et andet barn er i gang med at lege med, eller hvis han ikke vil have sko på, når vi skal ud af døren, hvis han skal skiftes eller lignende, eller hvis vi skal gå fra legepladsen. Han bliver voldsomt frustreret og sur, det er faktisk rigtig synd for ham. Og han er meget svær at trøste.
Jeg prøver at sætte ord på, hvad der sker. Fx sige "Jeg kan godt se, du bliver vred nu. Det var også hyggeligt at være på legeplads. Der ville du gerne være blevet. Vi kan komme tilbage en anden dag" eller lignende. Og sige fx "Ja, det blev du ked af det over. Det er okay at være ked af det." Den slags ting. Men det hjælper faktisk ikke så meget.
Det hjælper slet ikke at tage ham op, så bliver han bare virkelig virkelig sur, og nogle gange slår han mig i ansigtet eller lignende. Så hvis vi er hjemme så er jeg begyndt bare ligesom at være ved siden af ham og prøve at snakke ham ned, eller prøve at aflade hans opmærksomhed (hvilket også er meget svært), og så vente med at tage ham op, til han selv kommer hen. Men generelt er han meget afvisende over for mig, når han bliver sur. Jeg er også alene med ham, så der er ikke lige nogen til at lave et sceneskift.
Problemet er dog lidt, hvis vi er ude. Vi var fx ...
... på biblioteket i dag, og hele hans verden brød sammen, da vi skulle gå. Lige fra fødslen har han været usædvanligt stærk for sin alder, det har stort set alle fagpersoner, som har set ham, sagt. Men gå skulle vi jo, så jeg var nødt til at bære ham ud. Men han er faktisk så stærk og vrider sig så meget, at det er rigtig svært at sætte ham i klapvognen, bære ham, få overtøj på og lignende. Og vi var inde i byen og havde langt hjem, så jeg kunne ikke bare bære ham på armen hele vejen. Det lykkes dog, men jeg synes, det er en ubehagelig situation, og jeg har ikke lyst til, at vi ikke kan tage på tur, men jeg synes også, det er svært at været på tur med ham, når sådan noget sker. Specielt fordi det virkelig ikke gør hans humør bedre at jeg er nødt til at bære ham ud eller få sko på ham, når han ikke vil, eller lignende. Det er ikke lige så afslappet som herhjemme. Og alle de misbilligende blikke man får, gør specielt ikke situationen bedre ...
Der er også et andet aspekt. Når han bliver sur, har han enkelte gange kunnet finde på at slå sit hovede ind i ting, eller slå sig selv i hovedet. Jeg tænker, at det er et udtryk for frustration. Det hjælper på ingen måde, hvis jeg siger, at det vil jeg gerne have han lader være med. Det har jeg prøvet - og det gjorde det kun værre. Men jeg bliver faktisk ret bekymret for ham, når han gør det, for det gør jo ondt. Og det kan man også se på ham.
Men den manglende søvn, som jeg skrev om i sidste brev, gør nok heller ikke hans raserianfald meget bedre.
Raseranfaldene er kommet inden for de sidste par uger. Han har altid haft temperament, men ikke på denne måde, hvor det tager rigtig lang tid for at finde ro igen.
Måske du har nogle gode tips?
Med venlig hilsen
en mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
9. marts 2024 | Sovevaner | 17 mdr.
Hej Helen, Tak for dit svar til min forrige besked angående vores søn som...
7. marts 2024 | Renlighed | 23 mdr.
Kære Helen Først og fremmest igen tak for dit svar angående lur og...
5. februar 2024 | Sovevaner | 22 mdr.
Rutiner og weekend, del 2 - Lur
Kære Helen Tak for dit svar på mit forrige brev. Det er rigtig godt at...
2. februar 2024 | Kost og ernæring | 17 mdr.
Hej Helen. Vores datter på 17 måneder har ofte meget tynd afføring, og...
15. januar 2024 | Opdragelse | 21 mdr.
Kære Helen Tak for dit svar og gode råd angående mad og svingende appetit....
Viden om børn:
Kravlegård - køb af kravlegård
Nogle familier lever fint uden en kravlegård, hvor andre familier har stor glæde af at anskaffe sig en sådan.
En kravlegård kan være praktisk, når du skal i bad, står og laver mad, måske er nødt til at gå i kælderen med vasketøj... Kravlegården giver dig mulighed for at lægge dit barn et trygt sted, hvis du ikke lige kan holde øje med barnet i nogle minutter.
I nogle familier virker kravlegården også som et trygt, genkendeligt og dejligt sted at finde ro. Hvis der...
Navlestreng
Navlestrengen forbinder dit barn og dig til hinanden, så længe barnet ligger inde i livmoderen. Navlestrengen går fra babys navle til moderkagen, og det via navlestrengen at dit barn får alt det, som barnet har brug for, når det skal vokse og udvikle sig i livmoderen.
Lige efter fødslen vil navlestrengen stadig forbinde dig og dit barn, og navlestrengen fungerer fortsat lidt. Man kan se, at den pulserer, så barnet får den sidste ilt fra moderkagen.
Når moderkagen...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.