Brev:
Meget gal og frustreret 2 årig
Hej Helen,
Først mange tak for hjælpen vedr. vores datter i juli/aug, som skulle lære og sove i egen seng, på eget værelse og af sig selv...
Det er lykkedes og det er en skøn følelse at kunne putte hende med historier og sang, hvorefter hun falder i søvn af sig selv og i egen seng.
Så nu har vi aftner sammen, som par igen og nætter hvor vi får mere end 3-4 sammenhængende timer. TUSIND TAK ❤️
Bær over med mig, dette er et langt brev, da denne udfordring fylder utrolig meget hos mig... Der er jo gang i en rivende udvikling og A. viser os at hun kan mere og mere for hver dag der går. Hun efteraber på livet løs, både sprog og bevægelser. Det er sjovt og spændende og følge hende. Hun er glad, udadvendt og lige for tiden går hun meget op i hvordan man har det.
I vuggestuen har de arbejdet med følelser/ansigter, som viser en følelse. Sur, ked af det, glad, fræk, overrasket osv. Det optager hende stadig meget og vi snakker meget om følelser. Hendes far rejser engang imellem (Hver 3mdr) og her sidste gang han var afsted I 2 uger, havde hun nogle dage i vuggestuen, hvor hun var enormt gal og råbte og skreg.
Hun kan blive sur, hvis de voksne ikke kan sidde med hende på skødet hele tiden, hvis en går fra hende (det er forskelligt, hvem af de voksne hun “har brug for” og derfor bliver ked af det, når de rejser sig), hvis andre bliver hentet før hun gør (vi henter ca. 5 min i tre, så hun er nogle af de første der bliver hentet) og når hun skal op og sidde ved bordet, når de skal spise, så er den helt gal.
Hun bliver sur, råber og skriger MEGET højt. Pædagogerne har derfor prøvet og ...
... sætte hende ind ved siden af på en stol og bede hende om at tage det helt roligt og komme ind og sidde hos dem igen, når hun er faldet ned igen. De henter hende også gerne, når hun fortæller at hun er færdig med at være sur.
Vi har en meget god vugger og god dialog, så jeg har egentlig været ok med at de har forsøgt og få hende til at slappe af. Når det ikke har hjulpet og snakke med A., når hun har været så meget oppe og køre, så de har fulgt hende ind ved siden af på en stol og snakket stille og roligt med hende. Hun kan hele tiden se ind til bordet, hvor de spiser og kommer tilbage til bordet, når hun er faldet ned. Men hun er kun lige kommet op på stolen, så starter hun igen.
Vi har oplevet dette 2 gange herhjemme og ellers ikke, så jeg er rigtig ked af at mit lille menneske skal være så vred og jeg ikke kan hjælpe.
Vuggerne er meget i tvivl om hvad de skal gøre, fordi de vil meget gerne hjælpe A., men de ved ikke hvad de ellers skal gøre, for at hun falder ned igen. Hun har meget temperament og en stærk vilje. Hendes far og jeg er gode til at når vi har sagt nej, så tager vi den konfrontation, der må komme og forsøger og forklare og trøste/være der, til hvis A. bliver ked af det.
Så vi har egentlig nogle gode og fornuftige dialoger herhjemme med A.
Hvad kan vi dog gøre for at hjælpe A., så hun ikke behøver og bliver så gal og vred?
Ps. Jeg er ikke i tvivl om at ovenstående sagtens kan være en kombi af fars rejse, alderen og udvikling, men dette har stået på før fars rejse og faktisk de sidste små 2 mdr., hvor hun har 2 dage om ugen, hvor det hele går galt.
Venlig hilsen
En bekymret mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. maj 2025 | Sovevaner | 21 mdr.
Kære Helen, Vi håber, du kan hjælpe os med at skabe en kortere og endnu...
2. maj 2025 | Udstyr | 22 mdr.
Kære Helen Som du ved, så har vi store udfordringer med storesøsters (22mdr)...
13. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Håndtering af selvstændighedsalder og aftenputninger
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om vores datter på 22 måneder, som i...
10. april 2025 | Opdragelse | 22 mdr.
Reaktion på at være blevet storesøster
Kære Helen Jeg skriver til dig igen om min datter på 22mdr som er blevet...
4. april 2025 | Sovevaner | 22 mdr.
Opfølgning på opvågninger om natten - 22mdr
Kære Helen Tak for dit svar vedr. mit brev om min datters opvågninger....
Viden om børn:
Lægeundersøgelser baby og børn
I Danmark er det fastlagt ved lov, at alle børn skal tilbydes forebyggende helbredsundersøgelser ved egen læge. Det anbefales at bestille tid hos lægen, når barnet er henholdsvis 5 uger, 3 mdr., 5 mdr., 1 år, 15 mdr., 2 år, 3 år, 4 år, 5 år og 12 år.
Undersøgelserne indeholder også vaccinationer og en samtale med lægen, hvor I taler om barnets trivsel, og om barnet udvikler sig som forventet. Lægen vil måle og veje barnet og her se, om barnet følger sin vækstkurve. Barnets...
Overtøj til børn
Vindtæt og vandtæt overtøj, som flyverdragt, jakke og overtræksbukser er ideelt, når børn skal lege ude og det er køligt.
Luffer eller vanter sættes fast i ærmet med trykknap eller specielle spænder, som man køber netop til formålet. Snore, halstørklæder og bælter er for farligt. De kan medføre at barnet hænger fast, når det klatrer rundt og bevæger sig i leg, og det kan i værste tilfælde medføre, at barnet hænger fast og bliver kvalt. I stedet for halstørklæde kan man købe en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.