Brev:
Hjælp til søvn og måltider
Hej Helen,
Jeg har nogle spørgsmål vedr. vores datter på snart 6 måneder (hun er fra d. 16. april 2022).
Jeg synes ikke, vi har helt styr på hverken søvn eller mad i øjeblikket. Jeg er lidt i tvivl om, hvordan jeg bedst griber det an.
Hendes søvn:
Hun klatsover en del for tiden, og sover oftest kun 25-30 min ad gangen. Vi kan for det meste få hende til at tage én lang lur i løbet af dagen - men det er ikke alle dage. For det meste tager hun den lange lur i barnevognen. Jeg har prøvet at forlænge de andre lure ved at gå med hende i barnevognen, men det har ikke hjulpet.
Vores "rutine" er, at vi arbejder ud fra vågenvinduer, dvs. hun bliver puttet, når hun har været vågen 1,5-2 timer i løbet af dagen. Hvis vi ikke tager luren i barnevognen, så bliver hun puttet ved, at vi vugger hende på yogabolden, som vi desværre stadig er afhængig af i dagstimerne. Aftenputningen kan som regel godt lade sig gøre uden bolden, hvor vi så synger for hende i stedet for.
Hun bliver puttet om aftenen omkring kl. 19:30-20. Herefter vågner hun som regel kl. 00:30, hvor hun får en flaske på 120 ml, som hun tømmer. Herefter vågner hun igen ca. kl. 04, hvor hun igen får en flaske på 120 ml, som hun tømmer. Herefter vågner hun typisk ca. kl. 06:30, hvor vi står op. Herefter bliver hun puttet igen efter 1-1,5 time, hvor hun sover ca. 25-30 min. Resten af dagen bliver hun så, som ...
... sagt, puttet hver 1,5-2 timer.
Vi vågner desuden et par gange om natten, hvor hun har tabt sin sut og smågræder lidt indtil hun får den igen.
Hendes måltider:
Hun blev ammet de første par måneder, men får nu udelukkende flaske. Hun får typisk 120 ml til et måltid. Udover dét får hun skemad én gang om dagen, typisk om formiddagen. Vi har indtil videre prøvet med forskellige grøntsagsmose - i øjeblikket en mos med gulerod og majsmel.
Hun får typisk mad med 2,5-3 timers mellemrum.
Mine spørgsmål:
- Er vågenvinduerne for korte? Kan det være derfor, hun ikke sover længere lure?
- Hvad kan jeg gøre for at putte hende uden bolden i dagstimerne? Jeg kan prøve at gå tur med barnevognen hver gang i stedet for, for at få hende væk fra bolden? Jeg kan også prøve at synge for hende, som vi gør om aftenen... men jeg synes bare ikke hun virker "træt nok" om dagen til, at det vil kunne lade sig gøre.
- Er måltider på 120 ml ad gangen nok til en pige på 6 måneder?
- Skal vi oppe antallet af måltider med skemad, og hvornår på dagen skal de i så fald gerne ligge?
Jeg vil alt i alt gerne have hjælp til, hvordan vi får skabt en bedre "rutine", hvor hun sover lidt længere lure og nedtrapper måltiderne om natten.
I øvrigt skal det nævnes, at hun er en super glad baby :) Hun stortrives og er ekstremt vågen og nysgerrig.
På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Mette
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gogsig barfodssko – sko til aktive børn
Hvorfor er gogsig barfodssko til børn en god ide?
Det bedste for barnet er egentlig at gå med bare fødder. Men med vores klima, er det ikke altid hensigtsmæssigt. Størstedelen af alle børn kommer til verden med sunde, velfungerende fødder. Fødder der er skabt til at blive brugt.
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
5. februar 2023 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Spørgsmål om fødevarer ved kompakt afføring
Kære Helen Virker kogt gulerod som mos forstoppende, når det serveres med...
29. januar 2023 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Hej Helen. Vi vil gerne at vores datter skal leve vegetarisk og derfor er vi...
25. januar 2023 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Kære Helen Dejlige lillebror vil gerne die ofte om natten. For ofte til, at...
25. januar 2023 | Sovevaner | 6 mdr.
Kære Helen Lillebror er blevet 6 måneder og har altid været glad for at...
24. januar 2023 | Sovevaner | 7 mdr.
Hej Helen, Vi bøvler virkelig med musen om natten lige for tiden. Hun kan...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Forstoppelse
Hvis dit barns afføring er hård og knoldet, så har dit barn forstoppelse. Ofte vil barnet også have ondt i maven og være grædende. Børn der tilbydes modermælkserstatning får hyppigere forstoppelse, end børn der ammes. Men børn der ammes kan også godt få problemer med forstoppelse.
Får dit barn modermælkserstatning, skal du være opmærksom på, at blandingsforholdet er korrekt. Du kan også prøve at skifte till en anden type erstatning - der findes erstatninger, som er udviklet til...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...
Kære Helen
Det kan ikke siges for mange gange. Din bog om barnets søvn er helt fantastisk og hver gang jeg læser i den giver den mig ro i stedet for at stresse over at mit barn ikke nødvendigvis sover 16-20 timer i døgnet i en alder af 3 mdr, som man læser mange andre steder.
Hilsen mor til pige på 3 måneder