Annonce

Annonce

Brev:

Mad og søvn, 7 mdr.


6. september 2019

Alder:
7 mdr.

Mad og søvn, 7 mdr.

Kære Helen,

Jeg vil starte med at takke dig for en god brevkasse. Jeg har desuden købt dine bøger omkring mad & søvn, og finder gode råd/vejledning i disse, så tak for det : )

Jeg skriver til dig, da jeg har nogle spørgsmål ang. min søn på 7 mdr., som ikke er den store fan af skemad (endnu) og desuden har vanskeligt ved at sove længere stræk om natten. Formentligt hænger disse to ting sammen.

Lidt info omkring min dreng og vores rutiner:

Vores dreng er overordnet glad og trives, er mit klare indtryk. Han er begyndt at sidde selv, og drejer rundt om sig selv på gulvet. Han pludrer og griner, og har godt med temperament - så han er god til at sige til, hvis han er utilfreds med noget : ) Han vejede ca. 3500 kg da han blev født, og vægten er nu på knap 8 kg. Han har igennem de sidste par mdr. ligget lige under gennemsnittet i fht. vægt, men de sundhedsplejersker, jeg har talt med, er ikke bekymrede og siger, at det er helt normalt at ligge lidt under såvel som lidt over gennemsnittet, og de vurderer at han lige næsten følger sin egen vækstkurve.

Omkring søvn:

Vores søn sover ved siden af os i en tremmeseng, hvor den ene side er "åben" over til vores seng. Indtil min søn var 3-4 mdr. blev han puttet omkring kl 21 og kunne han godt sove 3-4 timer inden første opvågning, og derefter vågnede han så ca. hver/hver anden time mhp. amning. Men siden maj/juni er han begyndt at vågne hver time, og nogle gange oftere. Derfor har min kæreste og jeg har arrangeret det sådan, at han står op med vores søn kl. 5 om morgenen og lægger ham i slyngevuggen, så både min søn og jeg kan sove lidt længere. Som regel kan min søn sove til kl. 6-7 stykker.

Når vores søn vågner om natten, plejer vi at vugge ham eller han bliver ammet hos mig. Vi er meget bevidste om, at dette ikke er holdbare løsninger, og vil gerne ændre disse vaner, således at han kan sove videre, uden at skulle spise eller vugges i søvn. Dog er det meget svært at bruge andet, ex. hans sutteklud, da han vågner op. Har også tilbudt ham vand af kop, men det er som om han vågner mere op af dette. Han bruger ikke sut. Han har heller aldrig brugt sutteflaske, det er lidt som om at han ikke har teknikken. Af samme grund har vi heller ikke forsøgt os med vælling inden natten.

Om dagen har han sovet 3 lure i lang tid, som regel i slyngevugge, da det har været nødvendigt med bevægelse. Hvis han har sovet i barnevogn har den også skulle være i bevægelse, ellers vågnede han op. På det sidste er vi dog begyndt at bruge barnevognen mere, hvor han nu også kan sove i den stående, uden at vi behøver at trille. Hans dagslure har svinget imellem 30 - 120 minutter, og afhængigt af hvor længe han har sovet, så har han fået 2-4 lure om dagen. Aktuelt forsøger vi at nøjes med 2 lure: en om formiddagen og én om eftermiddagen. Det går nogen dage fint, andre dage sover han så kort, så vi er nødt til at bruge 3 lure.

Ofte er han meget træt om morgenen, hvorfor hans første lur som regel ligger mellem ca. kl. 8.30-9.

Omkring ...


Annonce

... mad:

Vi begyndte på skemad allerede da han var 4 mdr., for at se om dette havde en effekt på søvnen og gjorde min søn mere mæt. Dette var han dog slet ikke interesseret i, og vi besluttede at droppe det igen. Vi startede så op igen, da han var godt 5 mdr., først med 1 måltid omkring frokost. Det er dog mest frugtmos, han vil spise. Havregrød/øllebrød og forskellig købegrød, hvor man blot tilsætter vand, har han slet ikke lyst til og vender hovedet væk. Det samme med grøntsagsmos. Enkelte gange har han dog gerne ville spise lidt grød lavet med rødbede og søde kartofler, men ved næste måltid er han så ikke interesseret i det. Dét, som vi kan få i ham er frugtmos. Min SP foreslog at han skulle sidde med lidt mad i hånden (appelsinbåde, agurkestykker, brødskorper mm.), hvilket virkede i nogle uger, men nu smider han det bare på gulvet.

Jeg sætter ham overfor mig, når han skal spise, og forsøger at være fastholde hans fokus på at "nu skal vi spise" og siger "mmm" osv. : ) Jeg har selv en forhåbning om, at når han engang kan spise mad som han selv styrer (brødstykker, ostehapsere osv.) at det så kan være en større succes.

Vores plan for dagen er således:

Kl. 6-7: vågner op.
Kl. 7-7.30: tilbydes grød, vand af kop og frugtbåde - har dog ofte ikke lyst til dette.
Kl. 8.30-9: ammes og lægges til at sove (sover som regel 1-1,5 time)
Kl. 10: tilbydes frugtmos, frugt i hånden, vand af kop. Kan som regel spise en hel tube frugtmos, ca 90 g.
Kl. 11 - 11-30: tilbydes grøntsagsmos og rugbrødsstykker. Spiser blot et par skefulde, kigger hurtigt væk.
Kl. 13: ammes og lægges til eftermiddagslur (sover som regel 1-1.5 time).
Kl. 14.30: tilbydes frugtmos, frugt i hånden, vand af kop. Kan som regel spise en hel tube frugtmos.
Kl. 16.30: skal indimellem sove en lille lur på 20-30 minutter, alt efter hvor længe han har sovet til middag.
Kl. 18.00: tilbydes grøntsagsmos. Er dog ikke interesseret og vil kun tage et par skefulde. Han er ofte også træt på dette tidspunkt. Tilbyder af og til lidt frugtmos, hvis han ikke har spist ret meget. Vil godt spise et par skefulde af dette.
Kl. 19.30: ammes og puttes til natten. Vågner herefter op hver halve-hele time, frem til kl. 22, hvor han så ammes.
Kl. 22.00: ammes. Vågner herefter op igen hver-hver anden time. Jeg forsøger at undgå og amme ham, og i stedet svøber jeg ham og vugger ham. Dette virker nogle nætter, men de rigtig hårde nætter, hvor han vågner meget op, lægger jeg ham ved siden af mig og så ammer han.
Kl. 3.00: ammes
Kl. 4-5: ammes.
Kl. 5: lægges i slyngevuggen, hvorefter han sover 1-2 timer længere.

Håber ovenstående beskrivelse er nogenlunde gennemskuelig : )

Mine spørgsmål er således:

- Har du nogle bud på, hvad vi kan gøre i stedet for amning om natten? Jeg tænker, at han formentligt skal have mere mad om dagen og være "fyldt op", men det er svært, når han ikke vil spise ret meget.

- Hvordan får jeg min dreng til at spise mere skemad: grød, grønstagsmos osv.?

De bedste hilsner
fra en nybagt mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Pas godt på babynumsen i sommervarmen

Varme sommerdage er dejlige, men de kan hurtigt genere de små babynumser. Varme, fugt og friktion er desværre en sikker opskrift på en rød og irriteret hud under bleen.

For at bevare en normal og sund hud i bleområdet, er det vigtigt at tænke daglig forebyggelse ved bleskift. ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. juli 2025 | Diverse | 7 mdr.

Varme i barnevogn

Hej Helen Her kommer så spørgsmål nummer 2: Hvordan er det med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. juli 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Jordbær til baby

Hej Helen Tak for din brevkasse :) Jeg har to spørgsmål i dag, men sender...

Læs hele brevet og Helens svar


7. maj 2025 | Udvikling | 9 mdr.

Har vi sprunget seperationsangsten over?

Kære Helen. Kort efter fødslen blev vores datter lagt hos far for at få...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 9 mdr.

Mælk flere gange hver nat

Hej Helen. Tak for et godt forum med mange gode input. Vi har en datter,...

Læs hele brevet og Helens svar


9. april 2025 | Sovevaner | 8 mdr.

Opvågninger om natten - 8.5 måned

Kære Helen. Vores datter er 8.5 måned og er i 5 måneders tid vågnet hver...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Barnepige

Hvis du har brug for at få dit barn passet, så vælg altid en person som barnet kender og en person du har tillid til.

Det skal være en person, som kan overskue situationen og bevare roen, hvis noget uforudset skulle ske.

Generelt bør man ikke lade sit barn passe af en under 12-13 år - men det afhænger naturligt af vedkommendes modenhed. Nogle piger er meget modne i denne alder, hvor andre er for umodne til at kunne tage det ansvar, det er at passe et lille barn....

Læs mere i Babylex

Portionsstørrelse børn

Det er meget forskelligt, hvor meget det enkelte barn spiser. Nogle børn spiser meget, og andre børn spiser mindre. Der er også forskel på børns appetit, som kan svinge alt efter tidspunktet på dagen.

Børn skal have lov til at regulere deres behov for mad. Det lille barn skal have lov til at die ved brystet, når det viser behov, og børn der får flaske, skal på samme måde have lov til at selvregulere. Barnet må ikke presses til at tømme hele flasken - og omvendt - hvis barnet...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen.

Jeg ved, at du ikke kan træffe beslutninger på vores vegne, men alligevel vil jeg meget gerne høre dine tanker ud fra din erfaring og viden om børn ...

Dine tanker har tidligere hjulpet os med en afklaring og en beslutning, som set i bakspejlet var den helt rigtige - for os alle tre.

Håber, du igen kan hjælpe os videre mod en beslutning.

Mange varme hilsner,
Hønemor


Annonce