Brev:
Hvordan starter vi op på mellemmåltider?
Kære Helen
Mange tak for dine svar og især dine råd omkring mad og rytme. Vi valgte at satse på at give vores datter oftere skemad og efter få dage oplevede vi en positiv effekt :) Således tilbyder vi hende nu fire skemåltider - morgengrød, grønsagsmos til formiddag/frokost, frugtmos om eftermiddagen og grød eller grønsagsmos til aften. Selvom vi oplever, at hun spiser mindre ved skemaden end tidligere, så har vi stadig kunne strække tiden og først give mælk tæt på putningen. Og nu spiser hun ca. 180-200ml hver gang :)
Vi er derfor nede på 5 flasker i døgnet. Lyder det alderssvarende?
Dog er vi nødt til at give hende vand løbende mellem skemaden og mælken, da hun småpiver efter at have tumlet grundet det vi tolker som tørst. Men efterhånden er hun vågen 3 timer mellem formiddags- og middagsluren, hvorfor der næsten er 2 timer mellem skemaden og mælken. Er det fx i denne længere vågentid, at vi kunne begynde at tilbyde mellemmåltider?
Jeg er stadig meget i tvivl om mellemmåltider (jeg venter stadig på at få fat på din bog om mad). Jeg har forsøgt at give hende en agurk, som hun kan sutte på. Men begge gange har hun vitterligt kaste op grundet smagen :( Og som tidligere nævnt har hun styrke bag hendes gummer, hvorfor jeg ikke tør give hende så meget endnu. Jeg tør næsten ikke starte på de såkaldte rugbrødsbjælker.
De nye ændringer har til vores ...
... store glæde ikke påvirket natterytmen (som tidligere nævnt ved vi, at det hurtigt kan ændre sig). Hun puttes mellem 20 og 21 og beder først om mælk ved 4-tiden. Af og til sover hun faktisk helt til kl. 6 uden at bede om mælk i løbet af natten. Dette fører mig til mit næste spørgsmål: Hvordan gør vi med morgengrøden de dage, hvor hun sover hele natten igennem? I princippet mangler hun jo en flaske. Skal vi springe morgengrøden over og give mælk i stedet? Eller skal vi bare gå direkte til morgengrøden? Den såkaldte drømmeflaske er ikke et hit og hun virker mere irriteret over at blive forstyrret end glad for den ekstra mælk.
Vi har stadig lidt udfordringer med grøden og hendes brækreflekser/”kræsenhed”, men det hjalp at gøre grøden mere flydende igen samt hver gang komme frugtmos på toppen. Men hvordan kan vi langsomt vænne hende til lidt tykkere konsistens? Vi har prøvet at tilbyde hende spaghetti bolognese på glas til 6 måneder, men den lidt kraftigere konsistens var slet ikke et hit.
Om en måned rammer vi de 7 måneder. Er der noget her, som vi skal være opmærksomme på i forhold til mælk og mad? :)
Endnu en gang tak. Og dine første råd gav virkelig den ønskede effekt, og vi oplever fortsat en glad pige, som pludselig også kan puttes i barnevognen uden at vi skal gå med hende – dog selvfølgelig stadig med lidt hjælp og lidt vuggen.
Venlig hilsen
Trine
Annoncer
Produktnyheder
Giv dit barn den bedste start!
Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier
Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
4. august 2020 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen. Allerførst vil jeg fortælle at min pige er 5 måneder, spiser...
31. juli 2020 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Tak for dit svar omkring 3. måltid og opstart af dette. Jeg vil...
31. juli 2020 | Kost og ernæring | 6 mdr.
Overgang til alm. mad og nattesøvn
Kære Helen, Jeg har igen brug for lidt sparring. Det går fortsat bedre med...
31. juli 2020 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Tak for dit tidligere svar omkring opstart af 2. måltid. Det går...
23. juli 2020 | Udvikling | 5 mdr.
Kære Helen Nu er der gået lidt tid siden jeg sidst skrev. Nu har jeg igen...
Viden om børn:
Babymassage
Babymassage er en systematisk blød og blid form for massage, som oprindeligt stammer fra Indien. Nogle børn nyder at få babymassage, hvor andre børn ikke bryder sig særlig meget om det.
De fleste forældre vil, uden at tænke over det, naturligt have lyst til at kærtegne og berøre deres lille barn. Følg din egen lyst til hvad du og barnet godt kan lide. Børn har bedst af at blive rørt på en måde, hvor det er barnets reaktioner og signaler der er styrende.
Børn har...
Sexliv
Der er meget forskelligt hvornår både kvinden og manden har lyst til at genoptage sexlivet efter en fødsel. For nogle par går der mange måneder før de begge er parate.
Mange tror at det kun er kvinden der skal være parat, fordi det jo er hende der har født, men mænd der har oplevet deres kone føde og har set barnet komme ud af vagina, kan også have svært ved at genoptage sexlivet.
Efter fødslen er kvindes hormonbalance anderledes, end før hun blev gravid, og en...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.
Det siger medlemmerne ...