Annonce

Annonce

Brev:

Ammer kort tid og sjældent


6. december 2019

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Ammer kort tid og sjældent

Hej Helen

Tak for din hjælp tidligere. Jeg har dog stadig problemer med at amme min søn, og håber du igen kan hjælpe med et godt råd. Det har stået på næsten tre uger nu, og det opstod fra den ene dag til den anden, da han var præcis seks uger gammel.

Han spiser godt i cirka 5 minutter ved brystet, og begynder så pludseligt at græde - dog ikke ved sidste amning om aftenen og om natten, hvilket måske skyldes, han halvsover, mens han spiser. Han græder i alle stillinger, så det er heller ikke der, problemet ligger. Det hjælper (for det meste) heller ikke at skifte bryst eller skifte stilling, efter han er begyndt at græde. Nogle gange hjælper det, men som regel resulterer det bare i endnu mere og meget insisterende gråd.

Han er tjekket for kort tungebånd. Det er lidt kort bag til, men ikke kort nok til ØNH vil klippe. Han har ellers stort set alle symptomer på det, undtagen at mine brystvorter ikke er ømme/sprækker.

Han har muligvis haft lidt trøske, som jeg troede, var årsagen i en periode. Det er behandlet uden bedring.

Han har været til kiropraktor og er blevet trykket på. Han var lidt låst i nakken, men det har heller ikke hjulpet at få gjort noget ved det.

Jeg har været til ammerådgiver, og ifølge hende (og også min egen opfattelse) har jeg rigeligt mælk og et ganske fint nedløb - lidt hurtigt, men ikke for hurtigt, umiddelbart.

Han er faldet en lille smule på vægtkurven, men har så efterfølgende taget det på igen, og han er ganske fint i stand (vejede 5580 g sidst SP var her kort før han fyldte 8 uger, vejede 3560 g ved fødslen). Så umiddelbart får han det, han skal.

Jeg har selv en idé om, det kan skyldes han sluger luft under amningen, da han tit bøvser højt, når jeg fjerner ham, efter han begynder at græde. Men hvis jeg lægger ham til igen efter bøvsen græder han bare videre med det samme eller efter 3-4 sug. Jeg har også overvejet silent refluks, men jeg føler ikke lægen tager det seriøst, da han ikke gylper.

Jeg har været til egen læge med ham. Hun sagde, at eftersom han tager på, så må jeg ...


Annonce

... bare lære at leve med det. Hun tjekkede også maveform, mund mv. og så ingen tegn på, han ikke trives.

Det er virkelig hårdt, at han græder så meget efter amningen. Derfor overvejer jeg nu, om jeg bare skal tage ham fra brystet, når han begynder at græde, og lade være med at amme videre, selvom jeg tænker, han ikke har spist nok. Altså jeg vil stoppe med at prøve at overtale ham til at tage brystet igen, ved at skifte stilling, bryst mv. Det skyldes, at han som regel bliver meget ked af det, når jeg prøver at få ham til at spise mere. Hvis jeg tager ham fra med det samme, han begynder at klynke, og lægger ham på legetæppet smiler han som regel og virker glad.

Det vil dog betyde, at han så kun spiser cirka 5 minutter på ét enkelt bryst hver 3. time. Det synes jeg jo ikke lyder af meget, men han suger dog rigtig fint og laver gode synkelyde i de 5 minutter. Og han tager jo umiddelbart også på. Efter 5 minutter bliver han som regel ked af det - dog sjældnere hvis der er gået 3+ timer siden sidste amning, og han dermed må tænkes at være virkelig sulten - så kan hans gråd også bare være hans måde at fortælle mig, at han er mæt? Her tænker jeg også i og med, at han tit smiler til mig og er interesseret i kontakt, hvis jeg tager ham fra med det samme, han begynder at klynke. Så: Er 5 minutters amning hver 3. eller 4. time nok?

Jeg er så bange for, at det aldrig stopper, og at han vil blive ved med at græde efter hver amning, for så vil jeg have svært ved at fortsætte amningen lige så længe, som jeg selv gerne vil. Men samtidig vil jeg virkelig også være ked af at give modermælkserstatning på flaske.

Har du hørt om problemet tidligere? Jeg har læst mange opslag på facebook i diverse amme-grupper, hvor andre mødre har nøjagtigt samme problem, dog uden de nogensinde har fundet ud af, hvad problemet skyldtes. Flere skriver, de har oplevet det samme, og at det stoppede af sig selv, men nu er der snart gået tre uger, og jeg bliver mere og mere desperat.

Jeg glæder mig til at læse dine tanker om problemet.

Venlig hilsen
Louise.

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Gør pusletid til hyggetid - med naturlig pleje fra Olívy

En ren ble er det primære formål, når ens baby bliver lagt til rette på puslepladsen. Men faktisk er pusletiden meget mere end blot en praktisk opgave. Det er en unik mulighed for at styrke båndet til dit barn, stimulere sanserne og skabe tryghed. En god pusleoplevelse handler ikke kun om ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

16. juni 2025 | Amning | 2 mdr.

Kan jeg reetablere amning?

Kære Helen, Tak for dine svar på vores seneste beskeder. Vores pige har...

Læs hele brevet og Helens svar


19. maj 2025 | Sygdom | 1 mdr.

Døsig og træt baby

Hej Vi har en baby, som godt kan være meget døsig og træt. Hun er svær at få...

Læs hele brevet og Helens svar


15. maj 2025 | Amning | 1 mdr.

Fortvivlet situation

Hej Helen, Vi vil gerne spørge generelt/åbent ind til den situation vi står...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


4. april 2025 | Sovevaner | 2 mdr.

Gråd i barnevogn - 2 mdr.

Hej Helen Tak for dit svar til mit brev “Dårlig dagssøvn 2mdr”. Du har...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Madras til barnevogn

En barnevognsmadras kan være lavet af forskellige materialer, f.eks. skumgummi. Det betyder, at madrassen let suger kondensvand, der naturligt vil samle sig i barnevognen, når barnet sveder eller bare trækker vejret. Derfor er det vigtigt, at madrassen løftes op og stilles på højkant dagligt, og når barnevognen ikke bruges, så madrassen er tør, når barnet skal ligge på den.

Om vinteren kan det være nødvendigt at tage madrassen med ind, så barnet ikke lægges på en iskold madras,...

Læs mere i Babylex

Omsorgsdage

Omsorgsdage er dage, hvor du med fuld løn kan holde fri sammen med dit barn.

Er du offentligt ansat, og er du blevet forælder efter den 1. oktober 2005, har du ret til 2 årlige omsorgsdage per barn. Retten gælder fra og med fødselsåret og til og med det år, hvor barnet fylder 7 år.

Hvis du er ansat i en privat virksomhed, vil det fremgå af din overenskomst, kontrakt eller lignende, om du har ret til omsorgsdage.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog til far - vær far med tillid, nærvær og respekt.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tak igen for dine altid gode råd!! Herhjemme er du "Hende net-fidusen med de gode råd", som min mand kalder dig med stor veneration - hehe ;)

Hilsen familien fra Frederiksberg


Annonce