Annonce

Annonce

Brev:

Overproduktion?


27. november 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Overproduktion?

Kære Helen.

Så har jeg endnu et spørgsmål. Jeg har tidligere skrevet til dig angående nytilkomne urolige nætter med min søn på 16 uger.

Jeg fuldammer ham og han har altid elsket at få bryst og er stor og stærk. Men på det seneste har jeg oplevet en kamp når han skal ammes før en lur. Han er tydeligt sulten og søger brystet, men skriger ofte når jeg lægger ham til og ofte er jeg nødt til at vugge ham mens jeg ammer det første stykke tid, ind til han falder til ro. Jeg har som de fleste andre oplevet at han ikke rigtigt kan koncentrere sig og let lader sig distrahere - dier og slipper og smiler osv. Men det synes jeg egentlig er ved at have lagt sig. Når først han tager fat og får ro på spiser han til og i ca 10 min.

Jeg har meget mælk og en af grundene til kampen er at han simpelthen kløjes i min tynde mælk. Det sprøjter ud og han flytter hovedet og bliver ked af det når det så sprøjter ud i hovedet af ham. Forståeligt nok.

Dette og den ovenstående kamp er to sideløbende problemstillinger. Når han ammes efter en lur og stadig er lidt groggy, bliver han ikke vred på brystet, men kan stadig kløjes i det. Det strammer meget i mine bryster når mælken løber til, så jeg har vist en stærk nedløbsrefleks.

Samtidig med ovenstående har jeg bemærket følgende:
Han er begyndt at have hyppigere afføringer og de er meget slimede og grønlige og kommer ofte eksplosivt.

Han ammes grundigt til natten, så han gerne skulle være mæt og fyldt godt op. Alligevel oplever jeg at han allerede vågner 2 timer efter han er puttet, hvorefter han spiser ...


Annonce

... grådigt når han lægges til brystet. Herefter fortsætter han med at vågne hver anden time og vil kun falde til ro når han tilbydes brystet. Nogle gange spiser han meget, andre gange lidt. Indtil for ca 2 uger siden tog han altid er første stræk på mellem 4-5 timer, men den tid er forbi.

Min ammerutine er i dagtid at han altid tilbydes brystet før en lur og efter, hvis luren har varet mere end en time. Og selvfølgelig hvis han viser tegn på at være sulten imellem. Han sover 3-4 lure. Formiddagslur på ca 1,5 time, middagslur på 1,5-2 timer og en eftermiddagslur som han ofte vågner af efter en halv time, selvom jeg forsøger at trille ham eller vugge videre uden held. Hvis eftermiddagsluren ikke ligger alt for sent får han nogen gange en powernap på en halv time mere omkring kl 18, men på det seneste har eftermiddagsluren først været kl ca 16.30 og derfor puttes han i stedet lidt tidligere til natten. Typisk kl 20.30. Jeg prøver at putte ham allerede kl 20, men her vil han sjældent overgive sig til søvnen.

Han vågner typisk mellem kl 7-7.30 om morgenen.

Jeg er opmærksom på at prøve at få tømt et bryst ad gangen, således at han tilbydes det samme bryst efter lur som før lur.

Med det ovenstående In mente - de grønne slimede afføringer, den sprøjtende mælk og de hyppige opvågninger om natten har jeg tænkt på om jeg måske simpelthen overproducerer/har for meget mælk og i så fald hvad kan jeg så gøre for at få balance i det hele?

Jeg har tænkt han skal starte på skemad når han er gammel nok, men der går lige et par uger.

Med venlig hilsen
Cecilie

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Guide til baby- og børnemad: Hvad skal du undgå?

Må baby få honning og kanel? Og må mine børn få te og hørfrø? Det kan som forældre være svært at finde rundt i junglen af madanbefalinger. I Fødevarestyrelsens guide til børnefamilier om uønsket kemi i mad, kan du se, hvad du bør begrænse eller undgå.
Anbefalingerne varierer for babyer, børn ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.

Søvn og barnevogn

Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...

Læs hele brevet og Helens svar


13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.

Gråd i barnevogn - del 2

Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.

Sover kun 30 min ad gangen

Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...

Læs hele brevet og Helens svar


6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.

Rejse med lille baby

Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...

Læs hele brevet og Helens svar


7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Det 3. måltid, hvornår?

Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Undertøj til børn

Bomuld er behageligt, suger sved og kan vaskes ved høj temperatur. Det kan være en stor fordel, så længe børn bruger ble, hvor det ikke kan undgås, at der af og til kommer urin og afføring i undertøjet.

I efterårs- og vintermånederne, kan det dog være en fordel at vælge undertøj af uld. Uld består af ca. 20 procent fibre og 80 procent luft. Det gør, at uld isolerer rigtig godt, og det hjælper derfor barnet med at holde varmen, når det f.eks. sparker dynen af om natten. Uld kan...

Læs mere i Babylex

Præmature allergidisponerede spædbørn

Hos meget små præmature allergidisponerede børn kan der være mere væsentlige ernæringsproblemer end allergiforebyggelse at tage højde for. Derfor må man altid tage individuelle hensyn, hvor det vigtigste er, at barnet kommer i trivsel.

Et præmaturt barn tilbydes samme allergiforebyggende diæt som mature allergidisponerede spædbørn. Modermælk er den bedste ernæring, og hvis dette ikke er muligt tilbydes barnet en special erstatning.

Det vides ikke, hvor længe det er...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og sygdom, som giver dig ro og overblik, når dit barn har det dårligt.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen!

Tusind tak for dit tip om "drilleblæren" og "drillenumsen". Det var lige i øjet!

Pludselig blev af-med-ble et projekt, som vores datter kunne forholde sig til og føle sig som en del af. Lige fra den håbefulde: "Vi skal nok få krammet på den drilleblære, ikk?" til den lettere truende: "Jeg har sagt til drillenumsen, at hvis den ikke opfører sig ordenligt, så ringer jeg til politiet, også kommer den i fængsel".

Så nu er hun uden ble (om dagen) og siger fint til selv og overholder de faste toilettider - om morgenen og aftenen og efter måltider - uden (ret meget) brok.

Tak for hjælpen. Det er stor lettelse for os ikke at skulle skændes med hende om den åndssvage ble.

Venlig hilsen

Helt Utrolig Lettet


Annonce