Brev:
Bid ved amning - knap 5 måneder
Hej Helen
Mange tak for svar på mit første spørgsmål omkring opstart af mad.
Vi har givet Asger nogle dage, hvor han kun har fået mad hver anden dag for lige at give hans mave en chance. Der gik 8 dage fra første portion/smagsprøve på grød til første afføring, men nu virker der til at være “hul igennem”, selvom han stadig kæmper lidt og græder særligt ved prutter.
Planen er derfor fra imorgen at gå over til grød hver dag en gang om dagen. Vi skal være hernede en uge endnu, så tænker at vi kan starte op på grøntsagsmos som andet måltid om dagen, når vi er hjemme igen, hvor vi bedre selv kan lave mosen. Vi har grødblanding nok til den sidste uge hernede og bor på hotel med elkoger, så det fungerer fint med kogt flaskevand og grødblanding.
Til gengæld er der opstået et andet problem. Asger har jo allerede fået sine første to tænder, der næsten er helt udvoksede, selvom han kun er knap 5 måneder, og på det seneste er han desværre begyndt at bide mig under amning. Det er sket et par gange, men i dag har været ekstra slem, og han har bidt mig tre gange, hvor han sidste gang fik bidt hul, så det blødte.
Jeg har hver gang forsøgt at sige højt NEJ eller AV, men han smiler bare til mig sådan lidt overrasket, når jeg gør der. Jeg ved, at han ...
... selvfølgelig ikke gør det for at skade mig, men jeg er i tvivl om, hvad jeg skal stille op? Jeg læste på ammenet, at man kunne risikere ammestrejke, hvis man råbte op, så jeg tøver lidt med at blive endnu mere højlydt og har jo heller ikke lyst til at skræmme ham eller gøre ham ked af det, men samtidig har min reaktion pt ingen effekt.
Jeg har prøvet at gennemskue, hvornår han bider, men det er både i starten og til sidst. I starten af amningen, når jeg tror, han er sulten og derfor lægger ham til, men han ikke er det. Til sidst i amningen, når jeg tror, han ikke er færdig, men han ikke vil have mere. Flest gange er til sidst, men det er svært at gennemskue, hvornår han bare holder pause, som du også skrev om i dit sidste svar, og hvornår han reelt er færdig.
Jeg kan mærke, at jeg bliver mere og mere angst for at lægge ham til og faktisk også bliver ked af det, fordi det er ubehageligt at være “bange” for ham. Så jeg håber, du kan give et godt råd.
Jeg har vitterlig ikke lyst til, at han skal have MME i stedet for amning, når den jo ellers kører så fint og har været helt problemfri indtil nu, men samtidig kan jeg heller ikke leve med at blive bidt hver gang og gå og frygte min egen dejlige lille dreng.
På forhånd tak!
Med venlig hilsen
Asgers mor
Annoncer
Sponsorerede artikler
Gråd går lige i hjertet – og helt ind i nervesystemet
Alle forældre kender det. Den hjerteskærende babygråd, der ikke bare larmer i ørene, men også føles fysisk i hele kroppen. Gråd er babyers eneste måde at kommunikere på, og et par timers gråd om dagen er helt normalt. Men det gør det ikke nemmere at stå i. Især ikke, når man har prøvet alt – ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
2. juli 2025 | Sovevaner | 4 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dejlig dreng på 4,5 måned. Han er en stor dreng på 9,9...
13. april 2025 | Sovevaner | 3 mdr.
Kære Helen Jeg har nu forsøgt at bruge nogle af dine råd ift min datter på...
12. marts 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Kære Helen Min søn er 5 måneder, og han er de sidste 1.5-2 måneder begyndt...
6. marts 2025 | Transport og ferie | 3 mdr.
Kære Helen. Min mand og jeg venter vores første barn og vi er så heldige, at...
7. februar 2025 | Kost og ernæring | 5 mdr.
Hej Helen Min dreng bliver 6 måneder den 18 februar, og har fået skemad i...
Viden om børn:
Udmalkning af modermælk
Når du ønsker at malke ud og gemme din mælk bør du følge nedenstående retningslinier:
1) Vask dine hænder
2) Malk lidt mælk ud og kasser dette (ca. en spiseskefuld). Den første mælk kan være inficeret med bakterier fra huden og brystvorten. Når barnet ammes er dette uden betydning, men når mælken skal gemmes, er det vigtigt at den er helt ren.
3) Malk ud i en rengjort (skoldet) plastik flaske - kan købes på apoteket og de kan bruges flere gange, hvor du rengør og...
Børneeksem
Børneeksem hedder også atopisk eksem eller dermatitis. Barnet får meget tør hud og hos de små børn kan eksemet sidde over alt på kroppen. Hos de lidt større børn sidder eksemen ofte i albuebøjninger og knæhaser.
Atopisk eksem kaldes børneeksem fordi det stort set kun rammer børn og ofte starter indenfor det første leveår. Hvis barnet har meget eksem og er generet af dette, vil det altid være en god idé at få barnet undersøgt, for at afklare om eksemen skulle hænge sammen med...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.