Annonce

Annonce

Svar: Bid ved amning - knap 5 måneder


30. januar 2019

Kategori:
Alder:
4 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Amning.

Kære Asgers mor

Tak for dit brev og dejligt at høre, at du kunne bruge mit tidligere svar :)

Det lyder som en god idé, at I trapper gradvist op i skemaden nu, så Asger får lidt grød en gang dagligt, og når I så er hjemme i Danmark igen, så kan I starte op med skemad to gange dagligt og forsøge med grøntsagsmos. Det giver hans mave mulighed for at følge med :)

Og AV - det gør bare så ondt, når man bliver bidt i brystet under amning - tro mig, jeg kan stadig huske det :) Det er rigtig godt, at du forsøger at sige fra, så han mærker, at det han gør, bryder du dig ikke om, men han er naturligt stadig så lille, at han ikke forstår det, og lige nu lyder det som om, at han bare synes det er sjovt, at han kan få en reaktion fra dig...

Der er nok ingen tvivl om, at hans tandfrembrud spiller ind. Det klør og gør naturligt ondt i gummerne, og så er det rart for ham at bruge sine nye fine tænder... de skal dog ikke bruges på dig. Måske kan det hjælpe, hvis du kan få ham til at sutte på noget f.eks. et stykke agurk. Du skal nok holde det for ham, men du må gerne lade ham slikke, sutte, smage, gumle på et stykke agurk. Netop agurk er et gammelt husmoderråd mod ømme gummer..

Du skal sikre dig, at agurken er renset i flaskevand og ikke vand fra hanen, da I er i udlandet lige nu :) Du bør ikke give ham rå gulerod eller lignende hårdt - da han meget let kan få bidt nogle bidder af, og det kan være farligt. Og han skal naturligvis altid være under opsyn, når du giver ham noget - men med den alder han har, så skal du som sagt holde agurken for ham, og har på den måde naturligt hele tiden opsyn. Når tænderne først er brudt frem, så vil han meget let kunne få bidt stykke af det han sidder med...

Derudover kan det være en god idé, hvis du kan forsøge at stimulere dit bryst, før du lægger ham til, så du har fået mælken til ...


Annonce

... at løbe. Det er ofte lige der, hvor han tager fat, dier og stimulerer så nedløbsrefleksen går igang, at han vil bide, og det kan gøre ondt - når først nedløbsrefleksen er gået igang og mælken derfor flyder, så går det langt bedre. Derfor er det ofte en god idé, og det vil hjælpe dig, hvis du kan få sat gang i nedløbsrefleksen, før du lægger til...

Og det samme, når han er ved at være færdig med at spise, og mælken begynder at løbe langsommere, og han skal arbejde lidt ekstra for at få den ud... Her kan det nogle gange være nødvendigt, at du tager ham fra lidt før du skønner, at han begynder at bide, ligesom du skal være opmærksom på, om han nogle gange falder hen og egentlig bare ligger og "gumler på brystet", uden egentlig at indtage særlig meget mælk. Prøv om du her kan lirke brystvorten ud af munden på ham, se om du kan lirke spidsen af din lillefinger ind mellem brystvorten og hans læber og på den måde få fjernet vakuum, så det ikke gør ondt, at tage ham fra...


Helens bog om dit barns udvikling
LÆS OGSÅ: "Helens bog om gråd og trøst" med masser af råd om bl.a. børn med kolik, high need babies, mareridt, raserianfald og separationsangst.

I takt med at han bliver ældre, så vil det blive lettere for dig at vurdere, hvornår han er sulten og har brug for brystet og hvornår det ikke er behovet - og i takt med at han begynder at få skemad flere gange dagligt og også drikker vand af kop, så vil det være rigtig godt med en rytme, hvor han tilbydes skemad, når han vågner og brystet før han skal sove. På den måde kommer du naturligt ind i en rutine, hvor mælk bliver en fast del af hans putteritual, og hvor han ofte naturligt vil finde ro med brystet og ofte derfor ikke vil bide dig på samme måde som han gør nu... Jeg tænker derfor også, at tiden arbejder lidt for jer, så prøv om du kan komme igennem denne periode lige nu, når I nu begge synes at amningen fungerer rigtig godt og du er glad for at amme :)

Håber du kan bruge dette lidt videre - fortsat god ferie!

Rigtig meget held og lykke:)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Vent ikke til din baby har fået rød numse

- brug Olívy fra første bleskift

Hud der konstant udsættes for fugt, varme, friktion og syre fra urin og afføring, bliver nemt rød og irriteret. Det gør ondt på barnet, og kan påvirke den helt basale trivsel - herunder søvn og spisemønster. Med Olívy baby care – diaper change kan du ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om amning:

27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


12. marts 2024 | Amning | 8 mdr.

Nedtrapning af amning ifb. opstart af arbejde

Kære Helen Jeg skriver til dig med to bekymringer i forbindelse med at jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


16. december 2023 | Amning | 6 mdr.

Trappe ned på amning om natten

Kære Helen Tak for dit sidste svar - vi fortsatte mad som anbefalet og hans...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Bleskift

Et nyfødt barn skal have skiftet ble ofte, i begyndelsen er det mellem 6 og 10 gange i døgnet.

Før bleskift er det rigtig godt, hvis man har samlet de ting man skal bruge sammen, så det er klar: vaskefad, vaskeklude, rene bleer, håndklæde, undertøj osv.

Spæde børn kan ikke lide at få alt tøjet af, så når bleen skal skiftes, så vil dit barn være mere rolig, hvis du lader det beholde noget af tøjet på imens. Det er derfor smart med bodystockings og lignende som kan...

Læs mere i Babylex

Tvillinger og trillinger

Du er berettiget til børnetilskud, hvis du føder tvillinger og trillinger. Du får også automatisk udbetalt børnetilskud, hvis du har adopteret flerlinger. Du kan få børnetilskud til og med det kvartal, hvor dine børn fylder 7 år.

Tal også med din sundhedsplejerske om muligheden for at komme med i en gruppe for mødre/fædre med flerlinger. Det kan være rigtig rart at møde ligestillede, drøfte de forskellige glæder og udfordringer, som børn giver, og rigtig mange har også stor glæde...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Ja, så sætter jeg mig endelig ned og skriver et brev til dig :o)

Jeg har fulgt med i din fantastiske brevkasse fra før min datter, på snart 11 mdr, blev født og har tit kunne bruge et råd på vejen af dig, men det er som sagt først nu, at jeg får sat mig ned og skriver selv. Købte endda også din bog, selvom den (desværre) først udkom da min datter vist var ved at være en 4-5 måneder ;o) Ja, jeg betegner mig faktisk som lidt af en fan, he-he ;o)

Mange hilsner (og ja, jeg har altså også lyst til at give et knus) fra "Mor"


Annonce