Annonce

Annonce

Brev:

Ikke afklaret med ammestop


27. november 2018

Kategori:
Alder:
2 mdr.

Ikke afklaret med ammestop

Kære Helen.

Tak for dit sidste brev.

Sidste gang jeg skrev til dig var jeg meget afklaret med at stoppe amningen af lillesøster. Jeg havde kæmpet med min produktion og med at hun skulle tage nok på.. Vi havde haft 8 kontrolvejninger af sundhedsplejersken samt en kontrolvejning hos egen læge.
Jeg var træt og ønskede egentlig bare hun tog på. Nogle uger tog hun 200 gram på, og andre uger tog hun kun 40 gram på. Sådan kunne det svinge uge fra uge.

Hun har nu været på modermælkserstatning i 1,5 uge og jeg må sige at jeg hver dag tænker på at genetablere amningen. Jeg har svært ved at finde ud af om det er det rigtige at gøre, så derfor skriver jeg til dig fordi jeg gerne vil høre dine overvejelser og tanker.

Lillesøsters afføringsmønster har siden hun var 6. uger gammel været sådan, at hun har haft afføring hver 4-5 dag. Det har været helt ok, idet hun blev ammet. Nu bliver hun ikke ammet længere, så nu er det ikke ok, fordi hun er på flasken.

Hun har fortsat afføring hver 4. dag, men nu presser hun en del og er ked af det. Afføringen er dog fortsat remoulade agtigt. Vi går derfor p.t. og overvejer om hun skal på movicol og lactulose eller om vi skal se tiden an..

Vi startede ud med Arla (baby and me) og Gul allomin. Men da hun pressede så meget, så gik vi over på udelukkende gul allomin. Da der ingen ændring var her og da hun fortsat pressede og havde afføring hver 4. dag, så er vi ligeså stille gået over til NAN Ha. Vi skifter en flaske ud om dagen med NAN Ha, så hendes lille mave ikke bliver bombaderet og langsomt vænner sig til det nye mærke.

Og her kommer min tvivl så ind... Jeg synes det er SÅ hårdt, at se hende presse og vride sig i smerte. Jeg føler det er min skyld, fordi jeg ikke kunne amme hende.. Jeg sidder og tænker på hvorfor jeg dog ikke blev ved med at malke ud, så hun i det mindste kunne få min mælk i flasken. Måske der ikke ville komme meget mælk, men måske ville det være nok til at holde maven ...


Annonce

... igang.
Samtidig synes jeg det er svært, at jeg har kæmpet så meget for noget som ikke lykkedes og jeg føler ikke den samme nærhed med hende, når hun får flasken :-(

Mine bekymringer omkring modermælkserstatning og afføringsmiddel m.v. stammer helt klart fra da storesøster var spæd. Historikken var nogenlunde den samme og jeg stoppede med at amme da hun var 4 uger grundet nedsat mælkeporduktion. Hun kom over på flasken, fik maveproblemer, kom på lactulose og movicol og jeg havde SÅ dårlig samvittighed.

For at gøre en lang historie kort, så var hun først på lactulose som kun virkede i en periode. Herefter kom hun på movicol som hun fik mavekneb af og hun skreg i søvne i alle hendes lure. Til sidst måtte jeg overtale lægen til at give os en grønt recept på det dyre allergi venlige modermælkserstatning fra apoteket, da hun ikke kunne tåle movicol men omvendt hellere ikke kunne undvære det så længe hun var på almindelig modermælkserstatning.

Det hjalp hende og havde efterfølgende afføring hver dag. Hun kunne derfor undvære movicolen og hun stoppede med at skrige i søvne.

Storesøsters historie spiller helt klart ind på mine bekymringer og frustrationer. Jeg synes det er en jungle med alt det modermælkserstatning og jeg er så bekymret for, at lade hende komme på lactulose og movicol og at det så ender i samme resultat som med storesøster. Jeg ved at regionen har strammet op med den grønne recept på speciel modermælkserstatning, så jeg tvivler stærkt på at min nye læge vil lave en recept på det... samtidig så koster det frygtelig meget uden recept.

Jeg føler jeg står ved en skillevej. Skal jeg genetablere amningen og i så fald hvordan skal jeg gøre det og hvor lang tid vil det tage? Jeg har ikke et mål om at fuldamme, men hvis en delvis amning kunne gøre at maven kunne holdes igang, så var jeg villig til at prøve det.

Jeg håber virkelig du kan hjælpe mig med dine overvejelser og tanker.

Kærlig hilsen
En bekymret mor

Læs Helens svar »



Annoncer

Sponsorerede artikler

Giv dit barn den bedste start!

Giv dit barn den bedste start med D-vitamindråber og mælkesyrebakterier

Vi ved allesammen, at et barns første leveår har en enorm betydning for barnets udvikling både fysisk og psykisk. Ansvaret er derfor stort, når det kommer til at sørge for, at de kære små får lige præcis det, der ...

Læs mere her



Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:

5. april 2024 | Amning | 3 mdr.

Løbe når man ammer

Hej Helen. Min kæreste og jeg har den dejligste pige på knap 3 måneder, og...

Læs hele brevet og Helens svar


27. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ønsker at stoppe amning

Kære Helen. Jeg har suppleret amning med flaske fra min datter var ca. 5...

Læs hele brevet og Helens svar


25. marts 2024 | Amning | 3 mdr.

Ammer mere nat end dag

Kære Helen Vi har en dejlig pige på 3 måneder, der vokser og trives rigtig...

Læs hele brevet og Helens svar


16. marts 2024 | Amning | 1 mdr.

Væskebehov under amning

Kære Helen Vores lille dreng er nu 5 uger gammel, og jeg synes det går...

Læs hele brevet og Helens svar


7. januar 2024 | Kost og ernæring | 2 mdr.

Flaskegivning liggende

Hej Helen Rigtig godt nytår til dig og din familie! Nu er det blevet min tur...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sutteflaske

For børn der ikke ammes er det vigtigt at man køber en ordentlig sutteflaske. Flasken skal passe til barnet og barnets evne til at sutte.

Det anbefales at man lader barnet "arbejde lidt for føden". Det vil sige at hullet i sutten ikke skal være for stort. Det at barnet skal bruge kræfter på at sutte er vigtigt for kæbernes og tændernes udvikling. Desuden er der en risiko for at barnet kan få ondt i maven, hvis det får maden for hurtigt.

Sutteflaske-sutterne findes...

Læs mere i Babylex

Babysvømning

Der er mulighed for at gå til babysvømning i de fleste svømmehaller. Der findes også private hjem, med et opvarmet bassin, hvor man har små hold for babyer og deres forældre.

Babysvømning er godt for barnets balance, hvilket har betydning når barnet senere skal lære at sidde, kravle eller gå. Det at være i lunt vand, kender barnet også fra sin tid i livmoderen og når barnet er i vandet stimuleres alle sanser - ikke bare balancen, men også høresansen, lugtesansen (og nogle gange...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Hej Helen.

Tusind tak for din hjælp til ammestop. Jeg har i denne uge endelig lagt amningen på hylden, og lillepigen har ikke sagt et kvæk. Hun falder så pænt i søvn, imens jeg synger for hende. Hun er så dygtig, og jeg er glad for, at det har været så let. Der er selvfølgelig stadig mælk i mine bryster, men de er ikke spændte. Så tusind tak for dine råd...

Hilsen en mor, der gerne ville gøre ammestop så let som muligt for både mor og barn.


Annonce