Annonce

Annonce

Svar: Madstart - 6 mdr.


28. juli 2008

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære Indi

Det lyder fint at du har bibeholdt amningen om natten og naturligvis får din datter nogle antistoffer og andet godt den vej. Samtidig virker mme rigtig god for hende, hun spiser godt og tager rigtig godt på. Det er dejligt for jer og det lyder som den rigtige beslutning, selvom jeg ved at det har været hårdt for dig at nå dertil.

Det vil være rigtig godt at starte med skemad og så tilbyde mælk efterfølgende og derudover tænker jeg at du meget gerne må give hende skemad 3 gange dagligt. Det gør ikke spor at hun kun spiser en lille portion hver gang. Det er således helt fint hvis hun kun spiser 1/2-3/4 dl. grød og mos, lige nu er det smagsprøver og øvelse og så rutinen omkring det at spise, der er vigtig.

Du bør sætte hende i høj stol ved bordet, når hun skal have skemad og så skal du hjælpe hende med at holde fokus på det at spise. Sæt dig foran hende, så I har øjenkontakt, hold maden i din ene hånd og skeen i den anden. Fang hendes blik og brug din mimik og dine lyde, mmm mam mam mam, dejlig mad, åbne munden (lad hende spejle sig i dig), ind med maden, mmm mam mam, ny ske og forfra. Hele tiden og i en jævnstrøm, så hun fanger hvad det drejer sig om.

Når hun mister fokus, bliver opmærksom på noget nyt og bliver afbrudt f.eks. hvis far kommer ind i køkkenet så bekræft hende i det "Ja der kommer far", giv hende lidt vand "skal du have lidt at drikke" og fang hendes kontakt igen og atter forfra "hej skatterpige, er du klar igen, mmm mam mam", åbne munden, ind med skeen osv.

Det er helt okay at du gerne vil vente lidt med de glutenholdige madvarer, men selvom hun så ikke får brødskorper i hånden, så kan du forsøge med f.eks. agurkestave, appelsinbåde eller lignende blød mad. Det at sidde med noget i hånden, kan stimulere hende mundmotorisk og give hende en idé om at det man putter i munden smager af noget og kan være lidt spændende:o)

Jeg ved godt at man mange steder i udlandet bruger babyris og det kan du naturligvis sagtens gøre. Du kan derudover lave grød af rismel, majsmel, hirseflager eller boghvede og så kan du også give hende havregrød, øllebrød og flerkornsgrød. Glutenindholdet er ikke så højt i rug og havre, det er især i hvede at gluten er højt. Du skal også være opmærksom på at spelt og mannagryn også indeholder gluten.

Af grøntsager kan du give hende alt og børn kan tit gode lide at maden smager af noget. Du kan variere grøntsagsmosen ved at bruge kartoffel, gulerod, blomkål, broccoli, squash, ærter, majs, porrer, pastinak, persillerod og lignende og så kan du stille og roligt introducere forskellige kåltyper. Det man skal være opmærksom på med grøntsager er at selleri, spinat, rødbede og fennikel indeholder nitrat. Hun må meget gerne få det men i små mængder. Det bør ikke udgøre mere end 1/10 af portionen ellers skal det gives med 14 dages mellemrum.

I grøntsagsmosen kan du også begynde med lidt kogt kød og fisk. Det er ofte en fordel at begynde med hakket kød, det kan koges til små kødboller som du kan have liggende parat i fryseren. Du kan give hende kogt kød af kylling, kalkun, svin, kalv, lam, and, okse osv. og du kan give hende fisk - kogt eller lavet i ovnen - De ...


Annonce

... fede fisk er især laks, sild og makrel. De mere magre fisk er skrubbe, rødspætte, sej og torsk og her må hun gerne få det hele. Tun fra dåse er også i orden.

Laver du lidt tomatsovs, lidt sovs med sødmælk eller fløde kan hun også få lidt af dette på sin grøntsagsmos og på den måde begynde at få mad der smager af mere og mere og tager udgangspunkt i det I andre spiser. Får I nogen en dag, som du ikke skønner er egnet for hende, så kan du sagtens give hende grøntsagsmos fra glas, som er industrielt produceret.

Mit forslag til en dagsplan ser således:

Tidlig morgen 06: Ammes og sover videre

Morgen 8: Grød, evt med frugtmos, vand af kop

Formiddag 9.30-10: Flaske og puttes til formiddagslur

Frokost 12: Grød eller grøntsagsmos, vand af kop. Tilbydes lidt agurkestænger eller lignende i hånden at øve sig på.

Puttes til middagslur ca kl. 13.30-14 med en flaske

Eftermiddag 16: Tilbydes lidt frugt, det kan være appelsinbåde, melon, blommer, bær eller lignende i hånden, det kan også være lidt frugtmos og vand af kop.

Tilbydes flaske og powernapper evt. ½ times tid, nogle børn begynder dog at springe denne lur over i 6 måneders alderen.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Aften 18-18.30: Grøntsagsmos med lidt kød eller fisk, vand af kop. Tilbydes også om aftenen agurkestænger eller lignende at sidde med i hånden.

Tilbydes flaske og puttes til natten ca kl. 20 (tidspunktet varierer lidt efter om hun har sovet sen eftermiddag eller ej)

Sen aften 23-24: Flaske

Nat 24-06: Sover uden mælk

Et mælkeindtag på 800-900ml ved siden af skemad lyder helt efter bogen og rigtig fint. I takt med at din datter begynder at spise mere og mere mad, større portioner vil hun naturligt sætte sit mælkebehov lidt ned.

Du kan med fordel læse sundhedsstyrelsens bog. Den kan downloades på sundhedsstyrelsens hjemmeside.

Med hensyn til cortisoncreme, så lyder det relevant som behandling, hvis din datter har børneeksem. Det lyder dog umiddelbart ikke som om at du kan se noget, du kan bare fornemme at det klør? Hvis der intet er at se, så tænker jeg at du skal prøve at smøre hende med en god creme med et vist fedtindhold, så huden får tilført lidt ekstra fedtstof udefra. Når du bader hende vil det på samme måde være en god idé at vælge en badeolie eller badesæbe der ikke virker for udtørrende men giver huden lidt fugtighed.

Med hensyn til kosttilskud, så skriver sundhedsstyrelsen: "Generelt er der ikke behov for at give tilskud af vitaminer og mineraler ud over de anbefalede til raske børn. Kosttilskud er uegnede og unødvendige for børn
under 1 år." (Citat, Anbefalinger for spædbarnetsernæring, sst. 2005)

DHA (Docosahexaenoic acid) findes naturligt i fisk og derfor er anbefalingerne i DK at man tilbyder barnet fisk i grøntsagsmos og på den måde giver hende de fedtstoffer hun har behov for. Der er ingen tvivl om at der er gode og essentielle fedtsyrer i fisk som er gode for hendes hjernes udvikling og som derfor er vigtige, men i DK har vi ikke anbefalinger om at man skal give børn fiskeolier, istedet anbefales altså 'den ægte vare' ... :o)

Jeg håber at ovenstående hjælper dig lidt videre, rigtig meget held og lykke fortsat, rigtig god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. december 2025 | Kost og ernæring | 14 mdr.

Mad om eftermiddagen

Hej Helen. Jeg syntes det er lidt svært at finde ud af hvad der er en god...

Læs hele brevet og Helens svar


27. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7,5 måneder datter

Kære Helen, Det kunne være rart med rådgivning og gode forslag i forhold...

Læs hele brevet og Helens svar


20. november 2025 | Kost og ernæring | 13 mdr.

Mælk - 13 mdr.

Hej Helen. Jeg har et spørgsmål ift anbefalingerne omkring mælkeprodukt....

Læs hele brevet og Helens svar


3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Babyalarm

Babyalarmer kan give et fingerpej om at det lille barn sover godt eller er ved at vågne, men babyalarmer kan ikke bruges som babysitter og når man bruger en babyalram skal man altid tjekke sit barn ved selv at se på det.

Der er stor forskel på kvaliteten af de alarmer, der er på markedet og priserne svinger fra få hundrede kroner til langt over 1000kr.

De trådløse og batterikrævende alarmer er de mest populære i Danmark, fordi danske børn ofte sover udenfor. Vælger...

Læs mere i Babylex

Sikkerhed i hjemmet

Det er i hjemmet, at de fleste ulykker sker, og når dit barn begynder at kravle, rejse sig og bevæge sig rundt i hjemmet, så er det vigtigt at du sikrer dig, at jeres hjem er et trygt sted at færdes.

Dit barn skal have lov til at undersøge og opleve verden omkring sig. Derfor skal du sikre at dit barn kan gøre dette.

Alle rum kan være farlige og kan kræve et ekstra sikkerhedstjek - især skal du være opmærksom på køkkenet, badeværelset og stuen.

Gå...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for en god brevkasse. Den har i mange sammenhænge givet mig brugbare svar på de spørgsmål, der dukker op for en førstegangsmor.

De bedste hilsener
Den forvirrede førstegangsmor


Annonce