Annonce

Annonce

Svar: Separationsalder og weekend væk fra forældrene


27. juli 2008

Kategori:
Alder:
9 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Diverse.

Hej med dig

Håber at jeg når at svare dig i tide :o)

Med den alder jeres dreng har og de muligheder I har for at få ham passet, så tænker jeg umiddelbart at I forældre skal rejse til bryllup, nyde at I har den mulighed, prioritere at være et par og så overlade jeres dreng i de trygge rammer det vil være at blive passet af mormor.

Det er rigtigt at han ikke kan forholde sig til tid og ikke kan forklares at mor og far kommer igen på søndag. Derfor vil han savne jer og kan ikke forstå hvor I er henne. Derfor vil han måske også reagere med kortvarig afvisning, når I atter mødes, fordi han et eller andet sted lige skal fortælle jer, at det var ikke okay at I tog fra ham.

Det er sådan at børn har brug for tilknytningspersoner. Det er helt essentielt for barnets udvikling at det har tilknytning til vigtige voksne. Børn vil knytte sig særligt til en person, som så vil være den person, der vil fungere som barnets sikre base - altså den som barnet altid vil søge og som barnet trygt kan stole på vil hjælpe, hvis der opstår usikre situationer. Man kalder dette for primære tilknytningspersoner og barnet kan godt have flere primære tilknytningspersoner - oftest mor og far.

Barnet har også sekundære tilknytningspersoner, som det vil gå til, når den/de primære tilknytningspersoner ikke er til stede. Det kan f.eks. være en au-pair, en bedsteforælder, en dagplejemor, en pædagog i vuggestuen osv. Hos jer lyder det som om at jeres dreng har en fin ...


Annonce

... tilknytning til mormor, de har været meget sammen, hun kender hans rytme, jeres rutiner og vil derfor godt kunne give ham en hverdag som minder om det han er vant til. Samtidig vil hun rigtigt gerne passe ham, hun ser det ikke som noget problem, virker til at have passet mange børn før og lyder til at have mange gode ressourcer i den retning - hun lader sig ikke lige slå ud, men bevarer roen og der for ham, selvom han er i separationsfasen og måske derfor bliver lidt ked af det en gang imellem.

Det kan hjælpe at give ham et lille fotoalbum med billeder af mor og far og ham selv. Ved at se billeder af jer og tale med ham om jer, så bliver han husket på at I stadig er der et eller andet sted og således ikke er helt forsvundet.


Helens bog om børn og opdragelse
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og opdragelse" - tydelige voksne giver trygge børn

I forhold til at tage ham med, så tænker jeg at det vil være kedeligt for ham at sidde på hotelværelset imens den ene forældre fester og som du selv skriver bestemt heller ikke festligt for forældrene - eller for brudeparret og de andre gæster for den sags skyld!

Jeg skønner at det vil være fint og mere rart for jeres dreng at blive hjemme hos mormor, hvor han vil blive forkælet og nusset om i stor stil, fremfor at komme med jer til nyt sted, nye omgivelser, forvirring af forældre der går frem og tilbage osv. Og så synes jeg det lyder som en god idé at prioritere en weekend for jer forældre som par og således tillade jerselv at være par og ikke 'kun' forældre:o)

Rigtig god rejse, rigtig god weekend til jer alle:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Hvordan skifter man ble med Olívy baby care?

En nem guide, som gør bleskift til en god oplevelse for dig og din baby

Som forælder ved du, hvor sart og fin dit barns hud er. Babyhuden er særligt sensitiv i bleområdet, hvor den samtidig er udsat for affaldsstoffer fra urin og afføring samt varme, fugt og friktion fra bleen. Det ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om diverse:

6. oktober 2026 | Diverse | 18 mdr.

Hvordan passer jeg på mig selv som fuldtidsmor?

Kære Helen Jeg kunne godt tænke mig lidt generel sparring på, hvordan man...

Læs hele brevet og Helens svar


3. september 2026 | Diverse | 2 år, 8 mdr.

Valg af børnehave - 2 år, 8 mdr.

Kære Helen Vi skriver angående vores dejlige datter, som er 2 år og 8...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex

Øjenbetændelse

Øjenbetændelse kaldes også conjunctivitis. Det er betændelse i øjets bindehinde, som dækker indersiden af øjenlåget og det hvide af øjet.

Der er to former for øjenbetændelse - en mild og en svær.

Den milde øjenbetændelse opstår ofte hos forkølede børn. Øjet bliver let rødt, det løber i vand, og der kommer "gule klatter" i øjenkrogen, især efter søvn. Denne form for øjenbetændelse skyldes virus, som kun er lidt smitsom, og børn med denne form for øjenbetændelse må...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om dit barns udvikling. Bogen er propfyldt med nyttig viden for alle forældre!

Det siger medlemmerne ...

Kære Helen

Tusind tak for de gode smid-sutten-lidt-væk-råd. Det er gået over al forventning. Barnet har nu kun sut om natten og i yderste fortvivlelses-tilfælde - og det accepterer han faktisk. Godt du findes! Vi manglede lige det der bløde spark i måsen :)

Tak fra en glad mor


Annonce