Svar: Kan ikke sove og bange
Kære forældre
Må jeg først have lov at kondolere, det gør mig ondt at høre at I har mistet jeres morfar.
Jeg kan godt høre at der er sket rigtig meget i jeres datters liv de sidste mange måneder og samtidig med dette, så er det også sådan at hun i kraft af sin alder og udvikling vil vægrer sig mod at sove og vil begynde at have angst for forskellige ting - ofte angst for mørke og angst for små dyr.
Men for at starte med jeres første spørgsmål omkring middagslur, så tænker jeg at det umiddelbart ikke lyder som om at hun endnu er klar til at springe luren over. At hun nogle gange gør det skyldes at hun i stedet så sover længe om morgenen, men så kører hun på pumperne sidst på dagen og det er ikke rart for hverken hende eller I andre.
Børn har indtil de er ret gamle behov for at dagene minder om hinanden. Deres krop kan simpelthen ikke finde ud af det, hvis de nogle gange vækkes tidligt og andre gange sover længe. Det er vigtigt for deres cirkadiske rytme, deres indre ur at dagene ligner hinanden. Derfor vil det være en rigtig god idé om I kunne forsøge at stå op til samme tid uanset om det er hverdag eller weekend, spise morgenmad, frokost osv. som vanligt dagen igennem og dermed også putte hende til middagslur når tidspunktet passer til det. Normalt vil en lur på en time, max 1½ time, være nok til en pige på jeres datters alder og om natten vil hun så kunne sove et længere stræk ca. 11 timer. Svarende til at I putter hende kl. 20 og hun vækkes kl. 07.
Med hensyn til at håndtere hendes angst så er det vigtigt at I beroliger og betrygger hende, fortæller at alt er okay, at I passer på hende og at hun trygt kan lægge sig til at sove. Det er vigtigt at I anerkender hendes angst og ikke kalder hende hysterisk eller lignende, men viser at det hun føler er helt okay, I kan godt klare det og tager jer af det, så hun kan tage det roligt. Det er her også meget vigtigt ikke at overdramatisere og gøre mere ud af det end nødvendigt er.
Nogle gange hjælper det at sige godnat til ting, sige godnat til månen, trække gardinet for, slukke det store lys og tænde natlampen og således lade hende være med i processen og blive klar.
Det kan I en periode være rigtig godt at lave noget praktisk, det kan være at befinde sig i nærheden, sidde med computeren og lave noget arbejde lige uden for døren, så hun kan se og høre at I er der. Måske vil hun så spørge "er du der" og I kan svare "Ja jeg er lige her, sov du bare".
Det kan også være en idé at lave noget praktisk f.eks. lægge tøj sammen og ...
... lægge det op i hendes værelse. På den måde kan I gå frem og tilbage med det tøj der skal lægges på plads og har således et andet formål med at gå frem og tilbage end at hun ikke kan sove. I siger således "jeg henter lige noget af dit tøj, så kommer jeg igen" i stedet for "nu skal du lægge dig til at sove og så kommer jeg igen". Det sender nogle andre signaler og gør hende samtidig rolig ved at være i sin seng.
I forhold til at miste sin morfar, som jeg kan forstå stod jer meget nær, så har børn ligeså meget som voksne behov for at sige farvel. Selvom jeres datter ikke er så gammel, så vil der i gennem lang tid kunne dukke spørgsmål op om morfar, spørgsmål om døden og her må man som voksen prøve at svare så godt man kan, for børn har mange spørgsmål til det de ikke forstår.
De fleste spørgsmål om liv og død kommer ofte første i 4-5 års alderen og derfor vil jeres datter helt naturligt med den alder hun har, ikke spekulere så meget over det og derfor ikke spørge så meget, men vil i stedet via sin leg vise jer, at hun tænker på morfar og prøver at forstå. Det er derfor hun f.eks. vælger at tale med ham i telefonen og det er sandsynligvis en måde for hende at bearbejde det på, selvom det på jer måske nogle gange kan virke lidt hårdt.
Det er meget fint at I har talt med jeres datter som I har og det lyder som om at I har tacklet det hele rigtig godt. Hun må naturligvis gerne se at I voksne også kan blive kede af det og at få at vide og lære at et knus hjælper, når man er ked af det og savner nogen, det er super fint!
Jeg vil foreslå jer bogen "Bedstemor i himlen" af Thomas Vinding. Den handler om en lille dreng der mister sin bedstemor og savner hende. I drømme kommer hun tilbage til ham og de oplever en masse sammen, tilsidst kommer hun dog som en lillesøster...
Det er naturligt meget svært at skulle miste sin far samtidig med at man skal være mor og glæde sig over dette. Du er desværre ikke den eneste der har stået i den situation og det er ofte et mærkeligt rum at bevæge sig i - på den ene side er du glad og lykkelig over at du har fået en lille dreng og på den anden side dybt ulykkelig over at du mister din far og at de to ikke skal lære hinanden at kende.
Ingen vil nogensinde kunne påstå at det er nemt, det er som du skriver at stå imellem livets to yderpunkter og at gøre det på en gang er meget svært. Der er dog igen tvivl om at det lyder som om at I har klaret det rigtig fint.
Jeg håber mine tanker hjælper jer lidt videre på vej, rigtig meget held og lykke fortsat:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan siger du farvel til røde babynumser
Sådan siger du farvel til røde babynumser: Med forebyggelse frem for behandling
Sundhedsplejersker anbefaler at forebygge bleudslæt med Olívy
Er du i tvivl om, hvad der hjælper bedst mod rød numse og bleudslæt, er du ikke den eneste. Mange bruger salver og cremer til ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om sovevaner:
7. november 2026 | Sovevaner | 9 mdr.
Kære Helen Vi har en datter, Carmen, på godt 9 måneder, og vi vil gerne...
5. november 2026 | Sovevaner | 7 år, 8 mdr.
Hej Helen, Vi har 2 børn, en pige på 7 år og en dreng på 5 år. Vores...
4. november 2026 | Sovevaner | 17 mdr.
1 år og 5 måneder gammel dreng vågner klokken 04
Kære Helen, Vi har en søn, der nu igennem næsten 4 måneder er...
24. oktober 2026 | Sovevaner | 18 mdr.
Dagslur i klapvognen fungerer ikke mere
Kære Helen, Jeg har et spørgsmål i forhold til søvnvaner Vores datter...
22. oktober 2026 | Sovevaner | 2 mdr.
Hej Helen Jeg vil hører om du kan hjælpe mig med at forstå anbefalingerne...
Viden om børn:
Gråd og børn
Når det lille barn græder, så fortæller dit barn dig, at det ikke har det ikke har det helt godt eller ikke er helt tilfreds med, hvad der foregår omkring det.
Det nyfødte barns gråd er meget ensartet, men forholdsvis hurtigt vil barnets gråd ændre sig og vil have forskellige nuancer. I takt med at barnet vokser, vil du lære at tolke barnets gråd og finde ud af, hvordan du skal handle i forhold til barnets behov.
Nogle gange vil det være svært at finde ud af,...
Søskende
Det er helt normalt at der kan opstå jalousi, når der pludselig kommer en lille ny, som kræver at få noget af den opmærksomhed, der tidligere var forbeholdt storesøster eller storebror. Her er lidt råd til hvordan du kan imødegå nogle af de problemer der kan opstå:
- Husk at give den store opmærksomhed. Vær opmærksom på at den store har savnet dig imens du har været indlagt med den lille ny. Gør familien opmærksom på at de gerne må komme med gaver til den lille, men det er næsten...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.











