Brev:
Madspørgsmål - 7 mdr.

Kære Helen
Der er dukket en del flere spørgsmål op siden min sidste mail..
Jeg har siddet og bladret på din hjemmeside, og kan se, at du skriver, at børn fra 6-7 måneders alderen gerne må spise mere af de voksnes mad. Men hvordan forholder det sig med den gluten?
Mathias blev født juleaften 2007, så han er 7 måneder gammel. Han er dog født 5 uger før tid, som jeg har fortalt dig i en tidligere mail.
Kan man sige noget om, hvor meget glutenholdig mad, han må få? Han får havregrød om morgenen, og jeg overvejer at prøve at give ham noget blødt franskbrød med pålæg, da jeg tror, han vil synes det er sjovt - han er meget fascineret af riskiks, så jeg tænker, at jeg måske kan inspirere ham med nogle nye smagsoplevelser i stedet for grøntsagsmosen, som han har mistet interessen for.
Og hvad nu, hvis vi også vil forsøge os med øllebrød? Hvis han får havregrød en dag til morgen og øllebrød til frokost, er vi da ude på et skråplan hvad angår indtaget af gluten, eller er det helt fint, nu hvor han er passeret de 6 måneder?
Mht. introduktion til nye madvarer (udover grøntsagmos og grød): Jeg er lidt bekymret for hans mave, nu hvor jeg principielt bør begynde at udvide vores madrepertoire, hvor han indtil videre kun har fået forskellige former for mos og grød. Han har altid haft en lidt sart mave, vurderer vi. Der er i hvert fald tit en prut i klemme eller en gylpetår, der vil ud, og til tider har han også døjet lidt med at komme af med afføringen (har dog aldrig haft rigtig forstoppelse).
Betyder det (som måske hænger sammen med den for tidlige fødsel..?), at vi bør være forsigtige med visse former for mad? I så fald hvilke?
Jeg prøvede for nylig at blande peberfrugt i hans kartoffelmos. Få timer senere fik ...
... han meget ondt i maven; mon det har været peberfrugten? Den slags oplevelser gør, at jeg frygter for at putte kød, citrusfrugter, fisk, tomat m.m. i ham, for det er jo synd, hvis hans lille mave ikke kan tåle det. Men vi skal jo starte på den slags på et tidspunkt. Mener du, vi bør vente?
Mht det her med kød - og undskyld jeg spørger lidt dumt: Du anbefaler at blande kogt kød, fx kalkun, i mosen. Er det fx en kalkunfilet eller en klump hakket svin, som man koger i vand og siden findeler/blender sammen med mosen? Undskyld mig, men det lyder knageme kedeligt, og det kan da ikke give den store smagsoplevelse?! :-)
Hvad med hvis han får frikadelle - kan han da tåle de ingredienser, der er i sådan en (æg, løg, krydderier osv?)
Egentlig har jeg det grundlæggende spørgsmål: Hvad må han IKKE få? Kan han tåle krydderier (vi vil selvfølgelig ikke hælde stærk chili og hvidløg på ham, men hvad med at smage vores pastasovs, der kan indeholde boullion, oregano, peber, basilikum osv.). Det ville jo være frygteligt nemt, hvis han bare kunne få en blendet version af vores aftensmad hver aften, men kan man sige, at han kan det, eller er der stadig madvarer, han ikke må få? Og bør hovedindtaget i hans aftensmad være grøntsagsmos?
Han vejer som nævnt i en tidligere mail kun omkring 7 kilo, så jeg vil gerne give ham noget mere energirig kost - tænker at give ham MME til aftensmaden i kop i stedet for vand. Vil det ikke være ok? Han er pjattet med at drikke vand, så det er ikke fordi, jeg er bekymret for, at han fremover kun vil have mælk at drikke.
Hvor meget vand/mælk bør en dreng på hans størrelse drikke per måltid?
Puha, det var mange spørgsmål. På forhånd tak for et kyndigt svar :-)
Mange hilsner
Marie (aka Spørgejørgen)
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Forældre med børn på samme alder har også spurgt Helen Lyng Hansen om:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
27. oktober 2025 | Udvikling | 8 mdr.
Kære Helen. Tak for dig og alle dine svar:) Min datter er nu blevet 8...
24. oktober 2025 | Sovevaner | 8 mdr.
Hej Helen, Vi har en dreng på 8,5 måned med fuld fart på. Han rejser sig og...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
31. juli 2025 | Sovevaner | 5 mdr.
Hej Helen, Jeg sendte et brev ind for en god måneds tid siden angående min...
Viden om børn:
Feberkrampe
Det lille barn evne til at kunne regulere sin temperatur er umoden. Det betyder, at nogle børn får krampe i forbindelse med, at de får feber. Temperaturen kan stige pludseligt, og når temperaturen stiger for hurtigt, kan temperaturreguleringscenteret i hjernen ikke følge med, og kramperne opstår.
Feberkramper opstår hos 2-5% af børn mellem 6 måneder og 5 år, og det er den hyppigste årsag til kramper hos børn. Feberkrampe er delvist arveligt, så end forældre eller søskende har...
Menstruation - efter fødsel
Det er meget forskelligt, hvornår menstruationen begynder igen efter en fødsel. Hos nogle kvinder kommer menstruationen allerede efter ca. 8 uger, men det er også helt normalt, at menstruationen først kommer et år efter, at du har født.
Hvis du ammer, vil det ofte udskyde din menstruation, så menstruationen først vender tilbage, når du begynder at trappe ned i antallet af amninger eller helt er stoppet. Men menstruationen kan vende tilbage på forskelligt tidspunkt, uanset om du...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.





