Annonce

Annonce

Svar: Ingen interesse for grød


23. juli 2008

Alder:
8 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære mor

Det lyder umiddelbart som om at din datter stortrives på mors mælk og det er sandsynligvis fordi du ammer så meget, at du har svært ved at få din datter til at spise særlig meget skemad. Du er derfor nødt til at skære amningen betydeligt ned, hvis du vil have hende til at spise anden mad. Med den vægtøgning hun har haft på din mælk, så har du efter alt at dømme masser af mælk og god fed mælk og din datter bliver simpelthen så mæt ved at spise hos dig, at hun foretrækker dette. Det er let, trygt, lunt og dejligt, så hvorfor ikke...

Du er derfor nødt til at være den der siger at amningen ikke længere er tilstrækkelig og det er super at
I nu har taget kampen op om natten, så hun ikke længere ammes der.

Hun er tilsyneladende rigtig glad for grøntsagsmos og derfor er det rigtig godt at du giver hende mos både til frokost og om aftenen. Bliv endlig ved med det og forsøg så også med lidt brødhapsere og lignende i stykker ved siden af.

Mit forslag til en dagsplan ser således ud:

Tidlig morgen 05/06: Ammes og sover videre.

Morgen 7.30: Grød, det kan være havregrød, flerkornsgrød, hvad du nu tænker interesserer hende mest. Evt. med frugtmos på, hvis det giver større interesse, Vand af kop. Det er vigtigt at der går en vis mængde tid mellem amning og morgenmad. Hvis hun sover til kl. 6.30-7 og du så starter med at amme hende, så spiser hun ikke morgenmad. Så er det bedre at stå op og starte med grøden og så amme hende inden formiddagslur.

Formiddag 9-9.30: ½ bolle med smør, frisk frugt i hånden - appelsinbåde, kiwi, melon, blommer eller lignende blød frugt. Evt. frugtmos, vand af kop.

Puttes til formiddagslur ca kl. 10. Hvis hun er ammet om morgenen springes amningen her over. Hvis hun ikke er ammet tidlig morgen men har startet dagen med grød, kan du amme hende her.

Frokost 11.30-12: Grøntsagsmos fra glas eller rester fra aftensmaden og ves dien af forsøger du så med lidt rugbrødshapsere med smørbart pålæg. Grøntsagsmosen kan også bruges om pålæg på brødet. Fortsæt med lidt agurkestave eller lignende i hånden. Vand af kop.

Hvis hun er ammet om formiddagen behøver hun ikke amning her, hvis hun ikke er ammet inden formiddagslur kan du godt amme her. Igen skal du dog huske på at hun ...


Annonce

... skal amme max 4 gange dagligt og ikke mere og det vil være en fordel ikke at amme for meget om dagen, netop for at give plads til anden mad.

Puttes til middagslur, i stedet for at amme så kan du starte med at lade hende sidde op i barnevognen og kigge ud, hun er jo nysgerrig og vil gerne følge med og når hun så er parat til at sove, så lægger du hende ned, putter hende. På den måde falder hun i søvn uden amning og har således lidt mere appetit, når hun atter vågner igen

Eftermiddag 15.30: ½ bolle med lidt smør, en portion flerkornsgrød med frugtmos, frisk frugt i hånden. Alt efter hvad tid du putter hende til middagslur kan du overveje om eftermiddagsmåltidet her skal komme før eller efter hendes lur.

Aften 17.30-18: Grøntsagsmos og udgangspunktet bliver mere og mere familiemad. Dejligt at hun er glad for fisk. Vand af kop og evt. lidt frugtmos til dessert ligesom nu.

Bades osv. som hun plejer

Puttes til natten med amning ca 19.30-20

Sen aften 23-24: Ammes inden du selv går i seng


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det kan som sagt være en fordel at bibeholde amning aften og sen aften fordi hun så sover om natten og at hun får plads i maven til mere mad i løbet af dagen. Derudover kan hun amme 1-2 gange mere, tidlig morgen og så evt. et tidspunkt i løbet af dagen. Det er sådan at hun som 7 måneder vil have behov for 4 amninger dagligt for at få dækket sit behov, i 8-9 måneders alderen kan man skære ned til 3.

Da hun er født lidt før tid og vi derfor skal korrigere, så kan det godt være hun lige hun har behov for de 4 amninger dagligt, men i løbet af de næste uger skal du altså ned på kun at amme 3 gange og jeg foreslår morgen, aften og sen aften, så hun begynder at spise:o)

Bag nogle havregrynsboller til hende:

150g havregryn og 7 dl vand blandes og står i 10 minutter.

50g gær, lidt salt og lidt sukker, 1½ spsk. olie og 2 dl A38 blandes i havregrynene og tilsidst tilsættes ca 750g hvedemel.

Det hele æltes og dejen må gerne være lidt klistret. Hæver ca 1 time, slåes ned og formes til boller (ca 20 stk). Bollerne hæver 20 minutter, pensles med æggehvide, drysses med havregryn og bages ved 200 grader i ca 20 min.

Jeg håber at ovenstående plan hjælper jer lidt videre, fortsat held og lykke og fortsat god sommer:o)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

Sådan forebygger du bleudslæt

Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift

Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad, 7 måneder

Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...

Læs hele brevet og Helens svar


20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.

Småtspisende baby - 3 mdr.

Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...

Læs hele brevet og Helens svar


23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Mad til 7 mdr. gammel baby

Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...

Læs hele brevet og Helens svar


19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Madindtag - 11 mdr.

Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...

Læs hele brevet og Helens svar


2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.

Morgenmad 11 mdr. del 2

Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Flyverdragter til børn

Flyverdragter er nødvendige, og de fleste børn starter med at bruge en flyverdragt, når de begynder at kravle omkring i 1 års alderen.

Flyverdragter er til leg udenfor - ikke til at sove i. De fleste flyverdragter er meget varme og kan også være lidt stive i stoffet, og nogle flyverdragter er faktisk så stive og tunge, at de gør det svært for barnet at bevæge sig rundt. Derfor kan det være en god idé at vælge en flyverdragt, som ikke er alt for tung, og som netop giver...

Læs mere i Babylex

Fødder

På grund af den trange plads i livmoderen, bliver mange børn født med indaddrejede fødder. Det kan være den ene fod eller begge. Små børn fødes også let hjulbenede. Det har ofte ingen betydning, og det retter sig efterhånden, som barnet bliver ældre. Nogle børn bliver født med klumpfod, også kaldet varusfod eller talipes equinovarus. Dette kræver speciel behandling.

Den sunde babyfod er bred og med en smal hæl. Barnet kan let sprede sine tæer. Alle børn er platfodet indtil...

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce

Læs mere om Helens bog om børn og opdragelse, som giver dig praktiske råd til alt det, der er så svært.

Det siger medlemmerne ...

Selvfølgelig har jeg en tilknyttet kommunal sundhedsplejerske, men jeg er super glad for mit medlemskab hos NetSundhedsplejerkse.dk, da der dukker mange spørgsmål op i løbet ugen med en lille ny og jeg kan kun anbefale det.

Camilla Martin


Annonce