Svar: Skemad til for tidligt født barn - 7 mdr.
Kære Dorte
Kunne det ikke tænkes at grunden til Emma konsekvent søger brystet efter skemad er fordi hun er mere sulten og at du derfor skulle forsøge at øge hende i indtag? Altså ikke kun give hende ½ dl. men give hende det, hun viser hun kan spise også selvom I så når op på måske 1-1½ dl. grød eller mos.
Det er naturligvis fortsat vigtigt at hun tilbydes væske nok, så hendes mave ikke går i stå, så på den måde skal hun ikke overfodres, men hun skal samtidig have, hvad hun har behov for og hun har en alder nu, hvor skemaden begynder at fylde lidt mere og mælkeindtaget lidt mindre. Ved at tilbyde hende lidt ekstra skemad, kan vil hun sandsynligvis bedre kunne undvære amning lige efter og i stedet ammes inden hun skal have sine lure. Der vil således kunne gå lidt tid fra hun har fået skemad til hun bliver ammet og samtidig vil det også give lidt mere appetit til den rigtige mad, hvis hyppigheden af amning sættes lidt ned.
Det lyder samtidig som om at hun ikke helt har fundet ud af at man kan komme ting i munden selv, smage på det man holder i hænderne osv. Putter hun heller ikke rangler, tøjdyr eller andet i munden? Du kan prøve at holde en appelsinbåd eller et stykke melon eller lignende for hende og se om hun så vil sutte lidt på det og når hun smager den dejlige frugtsmag, så begynder hun måske selv at tage fat. Ellers må du give hende lidt frugtmos ligesom nu, det er både med til at holde maven igang og ligger let som mellemmåltid, så amningen på den måde også sættes lidt ned:o)
Har du prøvet at følge den plan jeg har sendt dig? Selvom hun sover til kl. 8-9 om morgenen efter at du har ammet hende om natten/tidlig morgen, så kan hun fortsat sagtens starte dagen med grød og kan derefter puttes til formiddagslur med amning, som hun nyder. Hvis hun har ...
... spist havregrød med frugtmos eller lignende, så am du hende bare om formiddagen lidt endnu:o) Når hun vågner kan hun så få frokost. Tiderne jeg har angivet er ca. tider og du skal naturligvis prøve at passe det ind med den rytme I har for dagen.
Sidder hun i høj stol, når hun spiser? Det er vigtigt at hun sidder med ved bordet og får mere og mere mad der tager udgangspunkt i det I andre spiser. Hun skal opleve at I spiser det samme og den mad hun kan se og dufte at du spiser, den skal hun også selv have. I bør derfor spise sammen både til morgen, frokost og aftensmad og jeg tænker at det er disse 3 måltider du skal prioritere og så give lidt ekstra af gangen.
Grød om morgenen med frugtmos, grøntsagsmos med kød eller fisk eller øllebrød (rugbrødssmagen) til frokost og om aftenen grøntsagsmos med kød eller fisk. Ved siden af så agurkestænger, appelsinbåde eller lignende at sidde med, vis hende hvordan hun kan sutte på det, forsøg at guide hende lidt:o) altså forsøg derfor med 3 måltider skemad i løbet af dagen, hvor du nu øger hende lidt i indtag og forsøg så fortsat med lidt i hånden. Ved siden af skemaden altid vand af kop.
Hvis hun søger brystet hyppigt om aftenen er det helt okay. Din mælk er om aftenen mere koncentreret og mælkevolumen er mindre. Ved at spise meget hyppigt hos dig, får hun således fyldt sig selv godt op med koncentreret modermælk og det giver hende en længere og roligere søvn. Mange børn kan således ved netop at spise meget hyppigt om aftenen sove et lidt længere stræk om natten og dermed begynder amningen midt nat også at kunne undværes. I stedet kan hun ammes tidlig morgen.
Jeg er ikke helt sikker på at jeg forstår alle dine spørgsmål, men jeg håber at jeg her har svaret på det hele? Ellers må du skrive igen:o)
Fortsat held og lykke:o)
Med venlig hilsen
Helen Lyng Hansen
sundhedsplejerske
Annoncer
Sponsorerede artikler
Sådan forebygger du bleudslæt
Sådan forebygger du bleudslæt – få jordemoderens anbefaling til bleskift
Når du står med dit nyfødte barn i armene for første gang, er der mange nye ting at forholde sig til – ikke mindst babypleje og bleskift. Det er helt naturligt at komme i tvivl og stille spørgsmål. Heldigvis ...
Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:
3. november 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Kære Helen. Tak for din gode brevkasse. Vi har spørgsmål til: 1) hvordan...
20. oktober 2025 | Kost og ernæring | 3 mdr.
Hej Helen. Tak for dine gode råd til mit tidligere brev. Det har hjulpet...
23. september 2025 | Kost og ernæring | 7 mdr.
Hej Helen, Jeg har en dreng på 7,5 måneder. Han er en glad dreng med fart...
19. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen Skal man “styre” hvor meget og hvilke slags mad ens barn spiser?...
2. september 2025 | Kost og ernæring | 11 mdr.
Hej Helen. Mange tak for svaret på mit spørgmål. Omkring morgenmad. Jeg...
Viden om børn:
Tun og børn
Har du børn mellem 0 og 14 år, er det vigtigt, at du serverer masser af forskellig fisk for dem – men nye beregninger viser, at børn under 3 år bør få andre typer fisk end tunbøffer og udskæringer fra andre store rovfisk samt dåsetun.
Problemet med tunbøffer og andre store rovfisk er, at selv ved indtag af en lille mængde, kan barnet få kviksølv i en mængde, der kan skade barnets udvikling.
Alle børn op til 14-års alderen bør styre uden om tunbøffer og andre...
Babynest
En babynest er oprindeligt en svensk opfindelse, som efterhånden har spredt sig over hele verden. Også i Danmark er det meget populært at bruge en nest til sit barn.
En babynest kaldes også en babyrede, og den bruges til at lægge dit barn i, når du gerne vil have, at dit barn skal føle sig omsluttet og holdt, og du ikke selv kan have dit barn i armene. Det vil sige, at hver gang du lægger dit barn fra dig, fordi du f.eks. skal ordne vasketøj, lave mad, tale i telefon eller...
Svartidsbarometer
Gratis nyhedsbrev
med nye præmier hver måned
Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.







